FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om effekten af ydelsesniveau på afgang fra beskæftigelse til ledighed, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

11. december 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 29 (Alm. del) af 28-

oktober 2019 stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF)

Spørgsmål

Det fremgår af svaret på FIU alm. del - spørgsmål 131 (2018-19, 1.samling), at mi-

nisteriet

indregner tilgangseffekter på baggrund af, at ”8 ud af 10 studier i oversig-

ten over empirisk litteratur, der har undersøgt eksistensen og størrelsen af til-

gangseffekter til ledighed, peger på, at lempelser eller stramninger af arbejdsløs-

hedssystemer har en betydelig virkning

på tilgangen til systemet”. Vil ministeren

bekræfte, at det kun er tre studier, der undersøger effekten af ydelsesniveau på af-

gang fra beskæftigelse til ledighed? I så fald, hvilken betydning har det for usikker-

heden ved beregninger af netop ændringer i ydelsesniveauet?

Svar

Litteraturgennemgangen af effekter af arbejdsløshedsunderstøttelse

Der henvises i svaret på FIU alm. del - spørgsmål 131 (2018-19, 1.samling) til en

litteraturgennemgang af Andersen, Svarer og Vejlin (2015)

, der beskriver forskel-

lige effekter af indretningen af systemer for arbejdsløshedsunderstøttelse. Littera-

turgennemgangen blev bestilt i forbindelse med Dagpengekommissionens arbejde.

Litteraturgennemgang var en del af det samlede vidensgrundlag, som Dagpenge-

kommissionen anvendte til vurderinger af justeringer af dagpengesystemet. Fi-

nansministeriet anvender de samme regneprincipper på dagpengeområdet som

kommissionen. Regneprincipperne er fastsat bl.a. i samarbejde med en række ar-

bejdsmarkedsforskere.

Litteraturgennemgangen ser bl.a. på studier, der har analyseret effekten af ydelses-

niveauer på sandsynligheden for, at ledige finder beskæftigelse. I papirets kapitel 7

gennemgås artikler, der undersøger ydelsessystemers indvirkning på overgang fra

beskæftigelse til ledighed, såkaldte tilgangseffekter. I gennemgangen undersøges

effekten af at optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge først. Her finder 11 ud af 11

studier, at optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge øger overgangen fra beskæf-

tigelse til ledighed.

Litteraturreview af effekter af indretning af arbejdsløshedsunderstøttelsessystemer

–

Andersen, Svarer og

Vejlin

–

Oktober 2015

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om effekten af ydelsesniveau på afgang fra beskæftigelse til ledighed, til finansministeren

Side 2 af 3

Det skal i den forbindelse nævnes, at i flere af de 11 studier, der undersøger effek-

ten af ret til arbejdsløshedsdagpenge, vil personer uden retten have adgang til kon-

tanthjælpslignende ydelser. Optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge svarer der-

ved til en stigning i ydelsesniveauet ved ledighed for disse personer. I Danmark vil

en forsørger over 30 år, der er berettiget til kontanthjælp, fx opleve en ydelsesstig-

ning ved arbejdsløshed på ca. 24 pct. ved optjening af ret til den maksimale dag-

pengeydelse. Studierne bidrager derved til generel viden om effekten af ydelsesni-

veauer.

Herudover ser papiret på effekten af niveauet for dagpenge samt længden af dag-

pengeperioden på overgangen fra beskæftigelse til ledighed. Her finder otte ud af

ti studier, at en stramning af dagpengesystemet mindsker overgangen til ledighed.

Af de ti studier undersøger syv studier en effekt af ændringer i ydelseslængden og

tre af studierne effekten af en ydelsesændring.

Forudsætninger i dagpengemodellen

Finansministeriet anvender Dagpengekommissionens dagpengemodel til økono-

miske beregninger af ændringer i bl.a. dagpengesatsen. De effekter, der indgår i

Dagpengemodellen, er baseret på den empiriske analyse af afgangseffekter, som

blev foretaget af Dagpengekommissionen. Analysen fandt stærk evidens for mer-

afgang fra ledighed til beskæftigelse.

På baggrund af Dagpengekommissionens empiriske resultater indregnes der en

adfærdseffekt fra 76 uger før til 26 uger efter en potentiel ydelsesreduktion ved

ydelsesændringer i dagpengesystemet. Der er ikke empirisk grundlag for at den

fundne effekt er mindre, hvis ydelsesændringen finder sted tidligere i ledighedsfor-

løbet. Dette er implementeret således, at en del af de estimerede afgangseffekter

beregningsteknisk optræder som tilgangseffekter i modellen, hvis en ydelsesreduk-

tion placeres tidligt i dagpengeperioden.

Implementeringen sikrer, at ydelsesreduktioner tidligt i perioden ikke giver lavere

beskæftigelsesvirkninger end ydelsesreduktioner senere i perioden. Det modsatte

ville som nævnt være udtryk for uhensigtsmæssig implementering af de empiriske

resultater.

At de estimerede afgangseffekter rent teknisk implementeres som tilgangseffekter,

hvis ydelsesreduktioner sker tidligt i dagpengeperioden, sikrer således intern konsi-

stens i dagpengemodellen, både i forhold til den modellerede adfærds sammen-

hæng med de empiriske effekter og i forhold til modellens prædiktioner. Selve de

effekter, der indgår i Dagpengemodellen, er som nævnt baseret på den empiriske

analyse af afgangseffekter, som blev foretaget af Dagpengekommissionen, og ikke

direkte på den ovennævnte litteratur om tilgangseffekter. Sidstnævnte tjener såle-

des først og fremmest som baggrund for den tekniske implementering af de esti-

merede (afgangs)effekter,

jf. Dagpengemodellen

–

Teknisk Analyserapport

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om effekten af ydelsesniveau på afgang fra beskæftigelse til ledighed, til finansministeren

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister