Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2273755_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. november 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 287 (Alm. del) af 25. juni
2020
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad de eventuelle påtænkte omprioriteringsbidrag bliver
for 2021 og 2022 opgjort for ministerier og styrelser på finansloven?
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om, hvad de eventuelle påtænkte omprioriteringsbidrag bliver for 2021 og 2022, til finansministeren
Side 2 af 2
Svar
Omprioriteringsbidraget fastsættes årligt i forbindelse med rammeudmeldingen
forud for finanslovsforslaget på baggrund af ministeriernes driftsrammer i det ny-
este budgetoverslagsår. Omprioriteringsbidraget i 2021 tager således afsæt i ram-
meudmeldingen for finanslovsforslaget for 2018, mens omprioriteringsbidraget i
2022 tager udgangspunkt i rammeudmeldingen for finanslovsforslaget for 2019.
Omprioriteringsbidraget beregnes som en tværgående reduktion af driftsrammen
og lønsumsloftet med 2 pct. med forskellige undtagelser af fx lovbundne bevillin-
ger og visse faste tilskud mv.
Det er ministerierne, der udmønter og fordeler det samlede omprioriteringsbidrag
på styrelser, institutioner mv. på finansloven. Finansministeriet har anmodet alle
ministerierne om at bidrage med oplysninger om udmøntningen af ompriorite-
ringsbidraget i 2021 og 2022 på finanslovene for 2018 og 2019 fordelt på hoved-
konti. Ministeriernes bidrag fremgår af
tabel 1
i bilaget. Der er tale om en brutto-
opgørelse, som ikke tager højde for efterfølgende tilbageførsler af midler og tekni-
ske korrektioner.
Det bemærkes, at det årlige omprioriteringsbidrag på 2 pct. med finansloven for
2020 er annulleret for undervisnings- og uddannelsesinstitutionerne under Børne-
og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet samt de
videregående kunstneriske uddannelser, folkehøjskoler, universitetsbiblioteket ved
Det Kgl. Bibliotek, museer, teatre og orkestre mv. under Kulturministeriet.
På regeringens forslag til finanslov for 2021 tilføres Udenrigsministeriet derudover
midler svarende til en annullering af det samlede omprioriteringsbidrag i 2020 og
2021, Skatteministeriets bevilling i 2020 videreføres fladt i 2021 og frem, og virk-
ningen af Statsministeriets omprioriteringsbidrag er reduceret, som det har været
tilfældet siden 2015.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister