Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 276 (Alm. del) af 19. juni
2020 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den forventede aktivitetsvirkning af det skattefrie engangstil-
skud til ydelsesmodtagere, der blev vedtaget i Aftale mellem regeringen og Ven-
stre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og ek-
sportinitiativer? Tallet bedes oplyst for hvert år for årene 2020-2025.
Svar
Det er i forbindelse med
Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og ek-
sportinitiativer
besluttet at udbetale et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til alle
overførselsmodtagere. Det forventes, at den samlede udbetaling vil udgøre i stør-
relsesordenen 2¼ mia. kr. i 2020. Initiativet bidrager til, at privatforbruget stimule-
res også for overførselsmodtagere, som ikke får udbetalt indefrosne feriemidler.
Udgangspunktet for Finansministeriets beregninger af økonomisk-politiske tiltag
er ADAM-modellen, hvor forbrugstilbøjeligheden af et givet efter-skat beløb før-
ste år normalt er ca. 42 pct. Det er imidlertid vurderingen, at der på basis af mere
detaljerede danske studier kan findes belæg for at antage forskellige forbrugstilbø-
jeligheder første år af forskellige former for udbetalinger, herunder afhængig af
målgruppe og beløbets størrelse mv.
1
Tiltag, som er specifikt målrettet lavindkomstfamilier eller overførselsmodtagere,
kan ventes at have en større forbrugstilbøjelighed end generelle overførsler. Der
kan i den empiriske litteratur findes skøn i størrelsesordenen 60-85 pct. for over-
førsler målrettet personer på overførselsindkomst. På den baggrund forudsættes
det skattefrie engangstilskud at have en marginal forbrugstilbøjelighed på ca. 70
pct. i første år. Engangstilskuddet skønnes på den baggrund at stimulere det pri-
vate forbrug med ca. 1,6 mia. kr. i 2020.
1
Jf. bla.
Liquidity constraint tightness and consumer responses to Fiscal stimulus policy,
Kreiner, Dreyer Lassen og Leth
Petersen (2019), og
Non-parametric estimation of marginal propensities to consume: the case of regression splines,
Jørgensen
og Kuchler (2017).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk