FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om, hvad provenuvirkningen og beskæftigelseseffekten er ved at hæve fradragets værdi i BoligJobordningen, til skatteministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

7. december 2021

J.nr. 2020 - 6050

Til Folketinget

–

Finansudvalget

Hermed sendes det endelige svar på spørgsmål nr. 275 af 18. juni 2020 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).

Morten Bødskov

/ Uffe Mikkelsen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om, hvad provenuvirkningen og beskæftigelseseffekten er ved at hæve fradragets værdi i BoligJobordningen, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningen og beskæftigelseseffekten er ved at

ændre betingelserne for BoligJobordningen, så der er frit valg mellem at bruge det fulde

fradrag på 18.700 kr. pr. person på service- eller håndværksydelser? Vil ministeren samti-

dig redegøre for, hvad de samlede provenuvirkninger og beskæftigelseseffekter er ved at

ændre betingelserne for Boligjobordningen, så der er frit valg mellem at bruge det fulde

fradrag på service eller håndværksydelser i kombination med de ændringer af det maksi-

male fradrag samt fradragets værdi, som beskrevet i FIU alm. del - spørgsmål 273 og 274?

Svar

BoligJobordningen blev gjort permanent 2018 med to særskilte fradragsgrænser for ser-

vice- og håndværksydelser, som reguleres årligt via Personskattelovens §20. Størrelsen af

Boligjobordningens tilskud afhænger dels af beløbsgrænsen for det maksimale fradrag,

dels af skatteværdien af fradraget. Da BoligJobfradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fra-

drag, afhænger skatteværdien af det aktuelle beskatningsniveau i de enkelte kommuner. I

2020 udgjorde fradragsværdien 25,6 pct. (inkl. kirkeskat) i en kommune med gennemsnit-

lig kommuneskattesats.

BoligJobordningen har positive adfærdsvirkninger i form af øget arbejdsudbud og mindre

sort arbejde. I modsat retning trækker, at en højere beløbsgrænse såvel som en højere

skatteværdi af fradrag vil betyde, at forbruget af de omfattede ydelser vil stige, hvilket vil

medføre et mindreprovenu. En indførelse af frit valg mellem at bruge det fulde BoligJob-

fradrag pr. person på service- eller håndværksydelser svarer til en forhøjelse af beløbs-

grænser for ordningens brugerne, der ved udgangspunktet ikke benytter sig af det hele

fradrag.

Både de positive og negative adfærdsvirkninger stiger i takt med beløbsgrænsen og opve-

jer hinanden, så de positive og negative adfærdsvirkninger er af samme størrelsesorden

for en fradragsværdi på ca. 26 pct.,

jf. tabel 1.

For højere niveauer af skatteværdien af fra-

drag vil de negative adfærdsvirkninger være større end de positive,

jf. tabel 2.

Tabel 1. Provenu- og arbejdsudbudsvirkning ved at indføre frit valg mellem at bruge det fulde fra-

drag på 18.700 kr. pr. person (2020-niveau) på service- eller håndværksydelser

Umiddelbar

provenuvirkning

Efter tilbageløb

og adfærd

Arbejdsudbud

Fuldtidspersoner

-50

-110

-160

140

185

mio. kr. (2022-niveau)

Service

Håndværk

i alt

-90

-130

-220

-70

-100

-170

Anm.: Beregninger tager udgangspunkt i en skatteværdi af fradrag på 25,6 pct. og 2019-beløbsgrænserne svarende til

grænserne der spørges til på 2020-niveau. Provenutal afrundes til nærmeste 10 mio. kr. Arbejdsudbudsvirkning afrundes til

nærmeste 5 fuldtidspersoner.

Kilde: Skatteministeriets beregninger baseret på Skatteforvaltningens data om den samlede befolkning. 2019-data frem-

skrevet til 2022 med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2021.

Side 2 af 3

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om, hvad provenuvirkningen og beskæftigelseseffekten er ved at hæve fradragets værdi i BoligJobordningen, til skatteministeren

Tabel 2. Provenu- og arbejdsudbudsvirkning ved at (1) øge den samlede fradragsgrænse, (2) ind-

føre frit valg mellem at bruge det fulde fradrag pr. person på service- eller håndværksydelser og (3)

hæve skatteværdien af fradrag

Samlet

beløbsgrænse

(2020-niveau)

19.000

22.000

25.000

27.500

30.000

Skatteværdi

af fradrag

pct.

26,6

30,0

35,0

40,0

45,0

50,0

26,6

30,0

35,0

40,0

45,0

50,0

26,6

30,0

35,0

40,0

45,0

50,0

26,6

30,0

35,0

40,0

45,0

50,0

26,6

30,0

35,0

40,0

45,0

50,0

Efter

tilbageløb

Efter

tilbageløb

og adfærd

Umiddelbar

Arbejdsudbud

Fuldtids-

personer

mio. kr. (2022-niveau)

-270

-410

-620

-830

-1.040

-1.250

-330

-480

-700

-920

-1.150

-1.370

-380

-540

-770

-1.000

-1.240

-1.470

-420

-580

-820

-1.060

-1.300

-1.540

-460

-620

-870

-1.120

-1.360

-1.610

-200

-310

-480

-640

-800

-960

-250

-370

-540

-710

-880

-1.050

-290

-420

-590

-770

-950

-1.130

-320

-450

-630

-820

-1.000

-1.190

-350

-480

-670

-860

-1.050

-1.240

-200

-330

-560

-840

-1.190

-1.650

-250

-390

-640

-940

-1.310

-1.800

-290

-440

-700

-1.020

-1.420

-1.920

-330

-480

-750

-1.080

-1.490

-2.020

-350

-520

-790

-1.130

-1.560

-2.100

220

345

560

825

1.160

1.590

250

380

605

885

1.235

1.685

275

410

645

935

1.300

1.765

295

435

675

970

1.340

1.815

310

450

700

1.000

1.380

1.865

Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i 2019-beløbsgrænserne svarende til grænserne der spørges til på 2020-niveau.

Provenutal afrundes til nærmeste 10 mio. kr. Arbejdsudbudsvirkning afrundes til nærmeste 5 fuldtidspersoner.

Kilde: Skatteministeriets beregninger baseret på Skatteforvaltningens data om den samlede befolkning. 2019-data frem-

skrevet til 2022 med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2021.

Side 3 af 3