Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2495131_0001.png
7. december 2021
J.nr. 2020 - 6050
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Hermed sendes det endelige svar på spørgsmål nr. 273 af 18. juni 2020 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 273: Spm. om, hvad provenuvirkningen og beskæftigelseseffekten er ved at hæve det samlede fradrag i BoligJobordningen, til skatteministeren
2495131_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningen og beskæftigelseseffekten er ved at
hæve det samlede fradrag i BoligJobordningen fra 18.700 kr. pr. person i 2020 til hen-
holdsvis 19.000, 19.500, 20.000, 20.500, 21.000, 21.500, 22.000, 22.500, 23.000, 23.500,
24.000, 24.500, 25.000, 25.500, 26.000, 26.500, 27.000, 27.500, 28.000, 28.500, 29.000,
29.500, 30.000 kr.? Ministeren bedes opgøre provenuvirkningen i umiddelbar virkning,
virkning efter tilbageløb og virkning efter tilbageløb og adfærd.
Svar
BoligJobordningen blev gjort permanent 2018 med to særskilte fradragsgrænser for ser-
vice- og håndværksydelser, som reguleres årligt via Personskattelovens §20. Størrelsen af
Boligjobordningens tilskud afhænger dels af beløbsgrænsen for det maksimale fradrag,
dels af skatteværdien af fradraget. Da BoligJobfradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fra-
drag, afhænger skatteværdien af det aktuelle beskatningsniveau i de enkelte kommuner. I
2020 udgjorde fradragsværdien 25,6 pct. (inkl. kirkeskat) i en kommune med gennemsnit-
lig kommuneskattesats.
BoligJobordningen har positive adfærdsvirkninger i form af øget arbejdsudbud og mindre
sort arbejde. I modsat retning trækker, at en højere beløbsgrænse vil betyde, at forbruget
af de omfattede ydelser vil stige, hvilket vil medføre et mindreprovenu. Skatteministeriet
har i forbindelse med Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 foretaget en grundig metodisk
gennemgang af adfærdsvirkningerne ved BoligJobordningen og har i den forbindelse op-
dateret beregningerne af adfærdsvirkningerne.
Både de positive og negative adfærdsvirkninger stiger i takt med beløbsgrænsen og opve-
jer hinanden, så de positive og negative adfærdsvirkninger er af samme størrelsesorden,
jf.
tabel 1.
I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at det samlede fradrag fordeles med
2/3 for håndværksydelser og 1/3 for serviceydelser, svarende til fordelingen, som den var
gældende i 2020.
Tabel 1. Provenu- og arbejdsudbudsvirkning ved at hæve den samlede beløbsgrænse
Samlet
Beløbsgrænse
(2020-niveau)
kr.
18.700
19.000
19.500
20.000
20.500
21.000
21.500
22.000
22.500
Umiddelbar
provenuvirkning
Efter tilbageløb
mio. kr. (2022-niveau)
-
-10
-20
-30
-50
-60
-70
-80
-90
-
-10
-20
-30
-40
-50
-50
-60
-70
-
-10
-20
-30
-40
-50
-50
-60
-70
Efter tilbageløb
og adfærd
Arbejdsudbud
Fuldtidspersoner
-
5
15
25
30
40
50
55
65
Side 2 af 3
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 273: Spm. om, hvad provenuvirkningen og beskæftigelseseffekten er ved at hæve det samlede fradrag i BoligJobordningen, til skatteministeren
2495131_0003.png
23.000
23.500
24.000
24.500
25.000
25.500
26.000
26.500
27.000
27.500
28.000
28.500
29.000
29.500
30.000
-100
-110
-120
-130
-140
-150
-160
-170
-180
-180
-190
-200
-210
-210
-220
-80
-90
-100
-100
-110
-120
-120
-130
-140
-140
-150
-150
-160
-160
-170
-80
-90
-90
-100
-110
-120
-120
-130
-130
-140
-150
-150
-160
-160
-170
70
75
85
90
95
100
105
110
115
120
125
130
135
140
145
Anm.: Beregninger tager udgangspunkt i 2019-beløbsgrænser svarende til dem der spørges til på 2020-niveau. Provenutal
afrundes til nærmeste 10 mio. kr. Arbejdsudbudsvirkning afrundes til nærmeste 5 fuldtidspersoner.
Kilde: Skatteministeriets beregninger baseret på Skatteforvaltningens data om den samlede befolkning. 2019-data frem-
skrevet til 2022 med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2021.
Side 3 af 3