Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2215006_0001.png
INSPIRATIONSPUNKTER
24. maj 2020
20/06659-2
toblan-dep
Samråd i FIU den 18. juni 2020
Spørgsmål S stillet efter ønske fra
Troels Lund Poulsen (V)
Ad spørgsmål [S]:
Vil ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for, at en virk-
somhed ikke kan anvende lønkompensationsordningen ift. stil-
lingskategori på virksomheden, som er omfattet af en konflikt,
herunder hvilken lovhjemmel, der er baggrund for, at en virk-
somhed, som er omfattet af en konflikt, ikke kan modtage løn-
kompensation?
Tak for det og også for min side tak til udvalget for i samråd
at svare på det spørgsmål, der er stillet.
Udvalget har stillet et spørgsmål, der vedrører håndtering
af faglig konflikt i forbindelse med ansøgning om løn-
kompensation fra COVID-19 hjælpepakkerne. Og det
spørgsmål vil jeg besvare her i dag.
Jeg er opmærksom på, at beskæftigelsesudvalget den 18.
maj 2020 havde besøg af beskæftigelsesministeren og her
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. juni 2020 om hjemmelsgrundlag i forbindelse med arbejdskonflikter/lønkompensationsordninger, til erhvervsministeren
2/9
havde bedt beskæftigelsesministeren om at beskrive bag-
grunden for statens neutralitetsprincip i forbindelse med
faglige konflikter og lønkompensation.
Efter beskæftigelsesministeren netop har redegjort for
neutralitetsprincippet og dets anvendelse i lovgivningen
vil jeg i dag redegøre for regelgrundlaget for lønkompen-
sationsordningen, og hvordan det administreres. Jeg vil
dele min besvarelse op i tre hovedpunkter: I
første
del vil
jeg redegøre for hjemlen for, at der kan fastsættes kriterier
for at modtage lønkompensation. I
anden
del vil jeg rede-
gøre for reglerne og administrationen for de virksomhe-
der, der ansøgte om lønkompensation fra og med ordnin-
gens åbning 25. marts til og med 28. maj 2020. Og i
tredje
og sidste del vil jeg oplyse om de nye regler for at mod-
tage lønkompensation i situationer, hvor der er faglig kon-
flikt.
Jeg vil dog helt indledningsvissige, at vi fra statens side
så vidt muligt skal undgå indblanding i arbejdsretlige kon-
flikter.
Denne tilgang er et bærende fundament i den danske mo-
del. Og det tror jeg, vi alle kan være enige om. Den danske
model har gavnet det danske samfund i mere end 100 år.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. juni 2020 om hjemmelsgrundlag i forbindelse med arbejdskonflikter/lønkompensationsordninger, til erhvervsministeren
3/9
Og det er også en garant for et fleksibelt arbejdsmarked,
som danske virksomheder nyder godt af.
Det er på denne baggrund, at staten skal holde sig neutral
når der er konflikt mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Det er også derfor, at fagforeninger selv skal kompensere
konfliktramte arbejdstagere under en konflikt.
Denne tilgang til arbejdsretlige konflikter er kernen i neu-
tralitetsprincippet. Det følger af princippet, at staten ikke
tager stilling i konflikten og dermed ikke igangsætter ak-
tiviteter, som kan være til fordel for den ene eller anden
part. Som Beskæftigelsesministeren har påpeget er prin-
cippet et sagligt kriterium, som er lovfæstet i en række
love på Beskæftigelsesministeriets område.
[FØRSTE DEL] Og det bringer mig så til første hoved-
punkt i min besvarelse af samrådsspørgsmålet.
Med hvil-
ken hjemmel kan jeg som Erhvervsminister fastsætte kri-
terier for at indgå i lønkompensationsordningen?
Hjemmelsgrundlaget for lønkompensationsordningen ud-
gøres af lov om erhvervsfremme og de aktstykker om løn-
kompensationsordningen, som Finansudvalget har til-
trådt.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. juni 2020 om hjemmelsgrundlag i forbindelse med arbejdskonflikter/lønkompensationsordninger, til erhvervsministeren
4/9
Det følger af erhvervsfremmelovens § 3, stk. 1, at og nu
citerer jeg fra loven:
”Erhvervsministeren kan udstede
nærmere regler om gennemførelse af erhvervsfremmeak-
tiviteter, der iværksættes inden for denne lov... Erhvervs-
ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om ad-
ministration, herunder om behandling af ansøgninger om
medfinansiering til offentlige myndigheder, organisatio-
ner, institutter, virksomheder og enkeltpersoner m.v., reg-
ler om godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kon-
trol og tilsyn og regler om afgivelse af oplysninger og
regnskaber.”
citat slut.
Bestemmelsen bemyndiger erhvervsministeren til at
kunne iværksætte erhvervsrettede støtteordninger, herun-
der f.eks. lønkompensationsordningen samt udstede nær-
mere regler om administration af sådanne ordninger, her-
under hvorledes ansøgninger vil skulle behandles.
Den 25. marts 2020 tiltrådte Finansudvalget aktstykke nr.
117 om midlertidig lønkompensation som følge af covid-
19. I medfør af aktstykke nr. 117 blev følgende nye tekst-
anmærkning nr. 143 på forslag til lov om tillægsbevilling
for 2020 optaget under § 8. Erhvervsministeriet:
Og jeg citerer: »Erhvervsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om lønkompensation relateret til
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. juni 2020 om hjemmelsgrundlag i forbindelse med arbejdskonflikter/lønkompensationsordninger, til erhvervsministeren
2215006_0005.png
5/9
COVID-19 til virksomheder, foreninger, selvejende insti-
tutioner og fonde mv.,
herunder
at fastsætte bestemmel-
ser om
kriterier
for at opnå kompensation, ansøgnings-
form, tidsfrister, vilkår for kompensation, modtagerkreds,
udbetaling af kompensation, tilbagebetaling af kompensa-
tion og renter, dokumentation, regnskab, revision og rap-
portering samt efterfølgende kontrol mv.«
Citat slut.
Det følger således af aktstykket, at erhvervsministeren har
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om ram-
merne for lønkompensationsordningen.
Det har tidligere været påpeget af spørgeren, at
en ”tekst-
anmærkning skal være af ikke-bebyrdende
karakter” jf.
Finansudvalget (2. samling), FIU alm. del - Bilag 5.
Der er med lønkompensationsordningen som udgangs-
punkt tale om en begunstigende ordning, der giver virk-
somheder en mulighed for at søge om kompensation efter
de i ordningen nærmere fastsatte rammer. Der er således
ikke tale om bebyrdende forpligtelser, som regeringen har
pålagt virksomhederne, men derimod en økonomisk be-
gunstigelse af virksomheder.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. juni 2020 om hjemmelsgrundlag i forbindelse med arbejdskonflikter/lønkompensationsordninger, til erhvervsministeren
6/9
Ved at udmønte det fulde neutralitetsprincip ændres ram-
merne for, hvem der kan ansøge om kompensation. Virk-
somhederne stilles dog fortsat
alt andet lige
bedre end
det oprindelige udgangspunkt, hvor en sådan mulighed
ikke eksisterede.
Der er således et hjemmelsgrundlag for at udmønte det
fulde neutralitetsprincip i lønkompensationsordningen.
Som det tidligere har været beskrevet, var dette princip
ikke udmøntet efter hensigten fra begyndelsen.
[ANDEL DEL] Og det bringer mig videre til anden del af
min besvarelse af samrådsspørgsmålet, hvor jeg vil rede-
gøre for, hvordan Erhvervsstyrelsen har håndteret virk-
somheder hvor der er faglig konflikt.
De pågældende virksomheder har ansøgt lønkompensati-
onsordningen efter den oprindelige bekendtgørelse, som
blev udstedt den 25. marts 2020. Her har det fulde neutra-
litetsprincip ikke været udmøntet.
Det har dog været det grundlæggende udgangspunkt ved-
rørende lønkompensation, at hvis en virksomhed ønsker
at opnå lønkompensation for hjemsendte medarbejdere, er
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. juni 2020 om hjemmelsgrundlag i forbindelse med arbejdskonflikter/lønkompensationsordninger, til erhvervsministeren
7/9
det en forudsætning, at virksomheden fortsat betaler løn
til medarbejderne i hjemsendelsesperioden.
Beskæftigelsesministeriet har over for Erhvervsministe-
riet oplyst, at når en lockout eller en lovlig strejke træder
i kraft, er den arbejdsretlige konsekvens, at de lockoutede
eller strejkende ansattes ansættelsesforhold de facto anses
for afbrudt, og arbejdsgiveren dermed ikke skal betale løn
til de pågældende.
Dermed kan virksomheden ikke modtage lønkompensa-
tion for medarbejdere i den del af lønkompensationsperi-
oden, hvor de er omfattet af en iværksat strejke eller lock-
out. Det skyldes, at deres ansættelsesforhold de facto an-
ses for afbrudt i den periode konflikten pågår, og arbejds-
giveren derfor ikke udbetaler løn.
Når der ikke udbetales løn til de strejkende eller lockou-
tede medarbejdere, så kan der ikke opnås lønkompensa-
tion for dem.
Det har været de regler, som Erhvervsstyrelsen har admi-
nistreret efter. Det betyder også, at ingen af de ca. 10 virk-
somheder, hvor Erhvervsstyrelsen er blevet gjort op-
mærksom på, at der har været faglig konflikt, er blevet
afskåret for lønkompensation for hele stillingskategorier.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. juni 2020 om hjemmelsgrundlag i forbindelse med arbejdskonflikter/lønkompensationsordninger, til erhvervsministeren
8/9
Det skal dog bemærkes, at der efter Erhvervsstyrelsens
oplysninger udestår afgørelse af én ansøgning, for en virk-
somhed, som styrelsen er blevet oplyst, er omfattet af en
faglig konflikt. Sagen er endnu ikke færdigbehandlet, da
der har været behov for at indhente supplerende oplysnin-
ger fra virksomheden selv.
[TREDJE DEL] Det bringer mig til slut til den nye be-
kendtgørelse. Den 29. maj blev der udstedt en bekendtgø-
relse, hvor det nu er præciseret, at det fulde neutralitets-
princip gælder i relation til lønkompensationsordningen,
således at en virksomhed ikke kan få udbetalt lønkompen-
sation for ansatte i stillingskategorier, der er omfattet af
en lovlig faglig hovedkonflikt hvori virksomheden er part.
Det betyder, at ansøgninger modtaget efter udstedelsen af
den ændrede bekendtgørelse behandles i overensstem-
melse med det fulde neutralitetsprincip.
Vi har dog indført en overgangbestemmelse netop af hen-
syn til de virksomheder, som kan have afholdt sig fra at
ansøge ordningen.
Det betyder, at virksomhederne frem til og med den 30.
juni, som er den oprindelige ansøgningsfrist, kan søge om
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. juni 2020 om hjemmelsgrundlag i forbindelse med arbejdskonflikter/lønkompensationsordninger, til erhvervsministeren
9/9
lønkompensation for stillingskategorier omfattet af kon-
flikt efter de oprindelige regler for kompensationsordnin-
gen fra og med 9. marts til og med 8. juni.
Jeg vil opsummerende sige, at Erhvervsstyrelsen behand-
ler ansøgninger om lønkompensation efter de gældende
regler på ansøgningstidspunktet. Hvis ansøger lever op til
kriterierne for ordningen, som de er fastsat i den nuvæ-
rende bekendtgørelse, så vil deres ansøgning blive god-
kendt og udbetalt i overensstemmelse med de gældende
regler.
Jeg vil også gerne fremhæve, at lønkompensationsordnin-
gen har fungeret efter hensigten og har bidraget til at holde
hånden under mere end 200.000 lønmodtagere.
Og så vil jeg til slut ligesom beskæftigelsesministeren be-
nytte lejligheden til at opfordre til, at arbejdsmarkedets
parter nøje overvejer, om det er muligt at vente med kon-
flikter på arbejdspladserne, indtil situationen er normali-
seret.
Tak for ordet.