FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. juni 2020 om hjemmelsgrundlag i forbindelse med arbejdskonflikter/lønkompensationsordninger, til beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

TALE

Samrådsspørgsmål S

–

om lønkompensation

og arbejdskonflikt - d. 18. juni 2020.06.10

Spørgsmålet besvares af EM og BM

10. juni 2020

J.nr. 2020 - 4454

CAL

Kirsten Weber Olsen

Samrådsspørgsmål S

–

stillet af Troels Lund Poulsen (V)

”Vil

ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for, at en virksomhed ikke kan

anvende lønkompensationsordningen ift. stillingskategori på virksomheden, som er

omfattet af en konflikt, herunder hvilken lovhjemmel, der er baggrund for, at en

virksomhed, som er omfattet af en konflikt, ikke kan modtage lønkompensation?”

Indledning

Tak til spørgeren for at indkalde til dette samråd.

Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg er ked af

og ærgerlig over denne sag, fordi neutralitetsprin-

cippet ikke fra starten blev udmøntet på den måde,

som det var tiltænkt i forbindelse med trepartsafta-

len.

Jeg ser frem til, at vi får lejlighed til at drøfte både

det principielle i neutralitetsprincippet og den kon-

krete udmøntning af princippet i forhold til løn-

kompensation.

Om neutralitetsprincippet - generelt

Med fare for at gentage mig selv

–

i Danmark vær-

ner vi om, at staten skal blande sig mindst muligt i

løn- og arbejdsvilkår.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. juni 2020 om hjemmelsgrundlag i forbindelse med arbejdskonflikter/lønkompensationsordninger, til beskæftigelsesministeren

Det

gælder også, når der opstår konflikter på de

enkelte arbejdspladser.

Her forholder staten sig neutral og griber ikke ind i

konflikten mellem arbejdsgiver og lønmodtagere.

Og staten igangsætter ikke aktiviteter, som kan

være til fordel for den ene eller anden part.

Neutralitetsprincippet er et sagligt kriterium, som

kommer til udtryk i vores indretning af den danske

arbejdsmarkedsmodel og i overenskomstsystemet.

Og princippet kommer konkret til udtryk en række

steder i reglerne på Beskæftigelsesministeriets om-

råde:

Det gælder i forhold til A-kasser og jobcentre

og hvordan, de skal forholde sig i konfliktsi-

tuationer.

Der må bl.a. ikke henvises stillinger hos ar-

bejdsgivere, der er omfattet af konflikt.

Der må ikke lægges nye annoncer om kon-

fliktramte stillinger på fx JobNet.

Og man må som a-kassemedlem ikke få dag-

penge, hvis man er omfattet af en konflikt og

ledig som følge heraf.

Senest er neutralitetsprincippet blevet bekræftet i

reglerne på Beskæftigelsesministeriets område er i

forbindelse med revisionen af lov om aktiv be-

skæftigelsespolitik. Lovforslaget blev fremsat i

marts 2019 og vedtaget i maj 2019.

Med revisionen bliver det bekræftet, at der fortsat

ikke henvises til stillinger eller stillingskategorier

hos arbejdsgivere, omfattet af konflikt.

Men princippet træder tydeligst frem, når regering

og Folketing afholder sig fra at gribe ind i konflik-

ter forbindelse med de centrale overenskomstfor-

nyelser på arbejdsmarkedet. Og det vil fremgå af

parternes konfliktvarsel, hvilke stillinger eller stil-

lingskategorier, der er omfattet.

Neutralitetsprincippet - lønkompensation

Det er derfor naturligt, at dette princip - neutrali-

tetsprincippet

–

også skal gælde ved lønkompen-

sation.

Det betyder konkret, at en virksomhed, som er part

i en arbejdskonflikt, ikke kan få fuld kompensation

fra ordningen.

Der betales ikke kompensation for de ansatte, som

er direkte omfattet af en lockout eller strejke, efter-

som de ikke får løn fra arbejdsgiveren. Det følger

allerede af de almindelige principper for lønkom-

pensation.

Men der skal heller ikke betales kompensation for

de stillingskategorier på virksomheden, som i øv-

rigt er omfattet af konflikten.

Der skal ikke med andre ord ikke ydes kompensa-

tion for konfliktramt arbejde.

Det er det element, som ikke er blevet udmøntet

efter hensigten fra start af.

Men virksomheden kan godt få lønkompensation i

forhold til de stillinger på virksomheden, som ikke

er omfattet af en konflikt.

Jeg har været tydelig omkring ministeriets udlæg-

ning af neutralitetsprincippet i forhold til lønkom-

pensation, siden jeg første gang fik spørgsmålet i

slutningen af marts.

Den udlægning af neutralitetsprincippet er delt

med arbejdsmarkedets parter i forbindelse med

fortolkningen af trepartsaftalen.

Den er uddybet i et notat af 23. marts, som spørge-

ren fik tilsendt.

Og den forventede anvendelse af princippet er

også lagt til grund i mit svar på spørgsmål 26 til

L141

[Forslag til lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompen-

sation

af virksomheder i forbindelse med covid-19].

Hjemmel

Jeg bliver kritiseret for at udtale mig om neutrali-

tetsprincippet og lønkompensation inden den kon-

krete udmøntning var på plads og beskyldt for at

vildlede Folketinget.

Til det vil jeg gerne sige, at jeg er uforstående

overfor, på hvilken måde jeg skulle have vildledt

Folketinget og offentligheden i forhold til, hvordan

ministeriet ser neutralitetsprincippet anvendt og

udmøntet i forbindelse med lønkompensation.

Det har jeg redegjort for i svar og notat af 23.

marts.

Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet

er imidlertid blevet opmærksomme på, at neutrali-

tetsprincippet i forhold til stillingskategorier ikke

er blevet udmøntet efter hensigten i den oprinde-

ligt udstedte bekendtgørelse om lønkompensati-

onsordningen.

Det har erhvervsministeren og jeg nærmere rede-

gjort for i svar 258 til Beskæftigelsesudvalget.

Og det er der nu rettet op på fremadrettet med den

nye bekendtgørelse om lønkompensation, men dog

alene for de virksomheder, der søger for den for-

længede kompensationsperiode fra 9. juni til 8. juli

eller som søger efter den 30. juni.

Så alle ansøgninger som gælder perioden før 9.

juni vil ikke være omfattet af det fulde neutralitets-

princip.

Spørgeren anfægter, at der overhovedet er hjem-

mel i aktstykket til at udmønte neutralitetsprincip-

pet i Erhvervsministeriets bekendtgørelse.

Dertil vil jeg gerne nævne:

I forbindelse med svar nr. 258 til Beskæftigelses-

udvalget, har Erhvervsministeriet og Beskæftigel-

sesministeriet foretaget en grundig juridisk vurde-

ring af aktstykket, der ligger til grund for ordnin-

gen om lønkompensation, herunder en vurdering

af den bemyndigelse, som Finansudvalget har til-

delt erhvervsministeren.

Vurderingen er, at bemyndigelsen giver hjemmel

til at fastsætte regler om bl.a. kriterier og vilkår for

lønkompensation.

Det har altså ved aktstykkets vedtagelse været

klart for Finansudvalget, at der administrativt ville

blive fastsat nærmere regler om netop kriterier,

vilkår og modtagerkreds.

Dertil kommer, at der ikke er tale om bebyrdende

regler.

Lønkompensationsordningen er en begunstigende

tilskudsordning, der giver virksomheder en mulig-

hed for at søge om kompensation for perioden

frem til 8. juni efter de rammer, der er sat i ordnin-

gen.

Med udmøntning af aktstykket har regering og

Folketing i fælleskab bredt et sikkerhedsnet ud for

mere end 200.000 danske lønmodtagere.

De virksomheder, som har søgt og opfyldt rækken

af betingelser har fået kompensation.

Og hvis der er virksomheder, som har afholdt sig

fra at søge om kompensation, så kan de fortsat

søge frem til den 30. juni uden at blive omfattet af

det fulde neutralitetsprincip.

Til sidst vil jeg gerne komme med den opfordring,

at såfremt spørger har kendskab til konkrete ek-

sempler på virksomheder, som ikke måtte have

fået en kompensation, virksomheden ellers er be-

rettiget til, så fremsend dem, således at ministeri-

erne kan se nærmere på det.

Erhvervsministeren vil nu nærmere redegøre for

den konkrete administration af ordningen.

Tak for ordet.