Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 266 (Alm. del) af 16. juni
2020 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 231 redegøre mere
detaljeret for årsagerne til den generelle stigning i udgifter til it-konsulenter inden
for drift og udvikling, herunder hvorfor der tilsyneladende er tale om en tendens på
tværs af ministerier? Vil ministeren ligeledes redegøre for, hvilke overvejelser mini-
steren har i forhold til at nedbringe forbruget?
Svar
Spørgsmål
Det er regeringens klare ambition at reducere brugen af eksterne konsulenter i det
offentlige og i stedet bruge pengene på velfærd og den grønne omstilling. At udgif-
terne til IT-konsulenter samlet set er steget yderligere i 2019 understreger behovet
for handling.
Regeringen har et ønske om at udvikle og forbedre den offentlige sektor og den
service, der leveres til borgerne En vigtig brik heri, er en løbende digitalisering af
statens institutioner
–
både i forhold til interne arbejdsgange og kontaktflader med
borgerne. IT og digitalisering indgår derfor som led i opgaveløsningen i flere og
flere af statens kerneopgaver.
Et stigende ønske om og behov for digitalisering af den offentlige sektor har bl.a.
ført til stigende udgifter til udførende IT-konsulenter
–
både til udvikling og drift
af IT-systemer. Det skyldes, at IT-området er differentieret, og at mange IT-ydelser
er komplekse og dermed kræver specialistbistand, som staten ikke altid er i besid-
delse af.
Regeringen har med finansloven for 2020 aftalt konsulentbesparelser for knap 0,9
mia. kr. årligt i staten. Med økonomiaftalen for 2021 har regeringen derudover aftalt
besparelser på eksterne konsulenter i kommuner og regioner på samlet set 1,1 mia.
kr. Det vil sige, der i alt er aftalt besparelser for 2 mia. kr. på eksterne konsulenter,
når besparelserne er fuldt indfaset. Og vi ser løbende på, hvordan konsulentforbru-
get
–
også til IT-konsulenter
–
i det offentlige kan reduceres yderligere.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk