Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 264 (Alm. del) af 15. juni
2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V) og Christoffer
Aagaard Melson (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad Finansministeriet på nuværende tidspunkt vur-
derer det statslige merprovenu ved harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen,
som i 2014 blev reserveret til at finansiere Togfonden DK, forventes at blive?
Svar
I henhold til
Aftale om harmonisering af beskatning af Nordsøen (2013)
håndteres eventu-
elle afvigelser mellem det realiserede og forudsatte merprovenu fra harmoniserin-
gen af Nordsøbeskatningen i forbindelse med den løbende tilrettelæggelse af finans-
politikken i overensstemmelse med de mellemfristede finanspolitiske målsætninger.
I forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi fastsættes
en ramme til offentlige investeringer. Rammen til offentlige investeringer udmøn-
tes med udgangspunkt i de årlige finanslove og økonomiaftalerne med kommuner
og regioner. Alle offentlige investeringer finansieres år til år inden for denne
ramme uanset udviklingen i indtægter fra Nordsøen. Dette gælder også banepro-
jekter i regi af Togfonden, hvorfor ændringer i oliepriser og andre beregningsfor-
udsætninger ikke har betydning for den allerede afsatte finansiering hertil.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk