Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 263 (Alm. del) af 12. juni
2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad det koster det offentlige, når hhv. 10.000,
15.000, 20.000, 25.000, 30.000, 35.000, 40.000, 45.000, 50.000, 75.000 og 100.000
personer bliver arbejdsløse opgjort samlet for hele landet og på kommuneniveau?
Svar
Tabel 1 nedenfor angiver regneeksempler baseret på den makroøkonomiske mo-
del ADAM for en ændring i efterspørgslen, og dermed BNP-væksten, der resulte-
rer i en ændring i ledigheden relativt til forløbet i
Økonomisk Redegørelse, maj 2020.
Beregningerne er foretaget på samme måde som i besvarelsen af Finansudvalgets
spørgsmål 253 (alm. del). Den lavere efterspørgsel antages altså i eksemplerne lige-
ligt fordelt på den private efterspørgsel, således at faldet i privatforbruget, ekspor-
ten, boliginvesteringerne og erhvervsinvesteringerne er skaleret i forhold til prog-
nosen fra maj, indtil den ønskede effekt på ledigheden opnås.
Eksempelvis er en stigning i ledigheden med 10.000 personer relativt til forløbet i
Økonomisk Redegørelse, maj 2020
forbundet med et BNP-fald på 6,0 pct. og et un-
derskud på den offentlige saldo på 171 mia. kr., mod et ventet BNP-fald i maj-re-
degørelsen på 5,3 pct. og et underskud på den offentlige saldo på 160 mia. kr. På-
virkningen af den offentlige saldo resulterer ikke blot fra øgede udgifter til offent-
lig understøttelse, men også fra lavere indtægter fra indkomstskat, moms. mv.
Påvirkningen på kommuneniveau af ændringen i ledigheden i de forskellige scena-
rier kan ikke umiddelbart opgøres på baggrund af regneeksemplerne. Det vil af-
hænge af mange forhold, herunder sammensætningen af beskæftigelsen og er-
hvervsstrukturen i de enkelte kommuner. Den offentlige saldo opgøres ikke på
kommuneniveau.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 253 (alm. del).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk