FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: MFU spm., om der foreligger tilstrækkelig empirisk evidens for at indregne tilgangseffekter ved ændringer i dagpengesatsen, til beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

[email protected]

Karsten Hønge

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Finansudvalget har i brev af 28. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 26

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 26:

”I artiklen ”Fagbevægelsen: Finansministeriets beregninger af dagpengesats hviler

på spinkelt grundlag” bragt i Information tirsdag

den 8. oktober 2019 udtaler over-

vismand, Michael Svarer: ”Det kan godt være, at det her et område, hvor det ville

være bedre at undlade at en indregne effekt” med henvisning til Finansministeriets

indregning af tilgangseffekter.

Hvordan forholder ministeren sig til denne kritik i lyset af, at Michael Svarer er

medforfatter på den litteraturgennemgang, der ligger til grund for Finansministeri-

ets Dagpengemodel og finder ministeren på baggrund heraf er, at der foreligger til-

strækkelig empirisk evidens for at indregne tilgangseffekter ved ændringer i dag-

pengesatsen?

Findes der nogle studier - baseret på dansk empiri - af tilgangseffekten ved ændrin-

ger i ydelsessystemet, svarende til de ændringer i dagpengesystemet, der regnes på

i svaret på FIU alm. del - spørgsmål 313(2017-18)?”

Svar:

Regneprincipperne på beskæftigelsesområdet skal hvile på et solidt forsknings-

mæssigt og analytisk grundlag. Derfor giver det naturligvis stof til eftertanke, når

overvismand Michael Svarer udtrykker betænkelighed ved tilgangseffekterne i dag-

pengemodellen. Særligt når Michael Svarer var med til at indsamle det forsknings-

mæssige grundlag bag Dagpengekommissionens arbejde.

Tilgangseffekter er vanskelige at studere empirisk. De fleste studier omhandler,

hvordan tilgangen til dagpenge eller anden type arbejdsløshedsforsikring stiger, når

en person får ret til at modtage ydelsen.

I sin litteraturgennemgang identificerede Dagpengekommissionen 11 studier, som

alle finder, at når ledige optjener ret til arbejdsløshedsforsikring, bliver de mere til-

bøjelige til at blive arbejdsløse.

To af disse studier er norske, et er svensk, og et omhandler selvstændige i Dan-

mark. Der er imidlertid kun tre studier, som direkte undersøger, om der er en større

overgang til ledighed, når ydelserne bliver sat op.

25. november 2019

J.nr.

2019 - 6931

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: MFU spm., om der foreligger tilstrækkelig empirisk evidens for at indregne tilgangseffekter ved ændringer i dagpengesatsen, til beskæftigelsesministeren

Dagpengekommissionens fandt i sit empiriske arbejde, at dagpengemodtagere rea-

gerer på fremtidige ydelsesreduktioner. Konklusionen var, at ved udsigten til en la-

vere ydelse, bliver dagpengemodtagerne mere tilbøjelige til at finde beskæftigelse,

op til halvandet år før den fremtidige ydelsesnedgang.

I dagpengemodellen har dagpengekommissionen indarbejdet tilgangseffekterne så-

dan, at personer, som står over for at skulle påbegynde en dagpengeperiode reage-

rer på ydelsesændringer, i lighed med dagpengemodtagere i dagpengesystemet.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard