Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2214967_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 259 (Alm. del) af 10. juni
2020 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål
Når ministeren har udtalt, at staten selv skal ansætte konsulenter i stedet for at an-
vende eksterne konsulenter, hvilken betydning har det så for regeringens løfte om
at spare 3 mia. kr. på eksterne konsulenter, og hvad bliver nettobesparelsen - og
dermed frigivelsen af midler til andre velfærdsområder - på denne måde?
Svar
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 256 (Alm. del) fra
Folketingets Finansudvalg, så er det en klar prioritering for regeringen at reducere
brugen af eksterne konsulenter i den offentlige sektor og i stedet prioritere velfærd
og den grønne omstilling. Regeringen har allerede et år efter valget aftalt konsu-
lentbesparelser i staten, kommunerne og regionerne på 2 mia. kr. årligt.
Regeringen har i den forbindelse besluttet at igangsætte fællesstatslige løsninger,
som skal styrke statens muligheder for fremadrettet i højere grad selv at løse opga-
ver relateret til analyse, rekruttering og juridisk bistand og dermed reducere af-
hængigheden af eksterne konsulenthuse. Det er både sund fornuft og klog brug af
statens ressourcer at fastholde og opbygge viden og kompetencer internt.
De fællesstatslige løsninger, som regeringen igangsætter, forventes at medføre ud-
gifter på 10,5 mio. kr. i 2020 og 27,7 mio. kr. årligt fra 2021. Det er således et min-
dre beløb sammenholdt med de aftalte konsulentbesparelser i staten på 0,9 mia.
kr. og de samlede besparelser i stat, kommuner og regioner på 2 mia. kr. årligt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk