Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2112012_0001.png
Folketingets Finansudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Finansudvalget har i brev af 28. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 25
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 25:
”Vil
ministeren redegøre for usikkerheden ved beregningen af adfærdseffekten af
SF’s forslag om en forhøjelse af dagpengesatsen med 25 pct. de første to måneder
for folk, der har været på arbejdsmarkedet i fire ud af de seneste fem år, jf. svar på
FIU alm. del spørgsmål 313(2017-18), herunder hvor stor adfærdseffekten ville
være, hvis det lægges til grund, at tilgangseffekten er 50 pct., 25 pct. henholdsvis 0
pct af det der var forudsat i besvarelsen?”
Svar:
Der foretages efter sædvanlig praksis ikke en opgørelse af usikkerhedsintervaller
for konsekvensberegninger af økonomiske konsekvenser af politiske tiltag.
Det skal bl.a. ses i lyset af, at beregningerne skal lægges til grund for indbudgette-
ring på finansloven og indregning i de mellemfristede fremskrivninger, hvori der
ikke kan indlægges fx intervaller for udgifter. Det tilstræbes i stedet, at der udarbej-
des et så retvisende og dækkende skøn som muligt for, hvordan et politisk tiltag på-
virker de offentlige finanser og samfundsøkonomien generelt.
I svaret på FIU-spørgsmål 313 af 2. maj 2018 opgøres de strukturelle effekter af at
forhøje dagpengesatsen med 25 pct. de første to måneder for personer, der har haft
mindre end tolv måneders ledighed i fem år forud for en ny dagpengeperiode. Den
samlede effekt er, at de offentlige udgifter øges med 850 mio. kr., heraf 700 mio.
kr. fra adfærdseffekter. Tilgangseffekterne udgør ca. 90 pct. af adfærdsvirknin-
gerne.
I Dagpengemodellen er tilgangseffekterne implementeret ved at personer, som står
over for at skulle påbegynde en dagpengeperiode, reagerer på fremtidige ydelses-
ændringer.
Tabel 1 viser, hvad de økonomiske konsekvenser af forslaget om højere dagpenge-
sats de første to måneder ville være, hvis tilgangseffekterne nedskaleres til 50 pct.,
25 pct. og 0 pct.
25. november 2019
J.nr.
2019 - 6891
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: MFU spm. om at redegøre for usikkerheden ved beregningen af adfærdseffekten af SF’s forslag om en forhøjelse af dagpengesatsen, til beskæftigelsesministeren
2112012_0002.png
Tabel 1
Effekter af forhøjelse af dagpengesats med 25 pct. i dagpengeperiodens
første to måneder, forskellige antagelser om tilgangseffekten
Direkte om- Adfærdsvirkning fald Budgetvirkning fra
kostninger, beskæftigelse, i fuld-
adfærdsændrin-
mio. kr.
tidspersoner
ger, mio. kr.
Tilgangseffekt i dagpengemodel-
len
Tilgangseffekten nedskales til 50
pct.
Tilgangseffekten nedskales til 25
pct.
Ingen tilgangseffekt
150
150
150
150
2400
1300
800
200
700
380
230
60
Samlede om-
kostninger,
mio. kr.
850
530
380
210
Anm.: Strukturelle effekter af en forhøjelse af den højeste dagpengesats med 25 pct. i første to måneder i dagpengepe-
rioden for personer, der har haft mindre end tolv måneders ledighed i fem år forud for en ny dagpengeperiode,
med forskellige skaleringer af tilgangseffekten. Adfærdsvirkninger er afrundet til nærmeste 10 mio.
Kilde:
Dagpengemodellen og lovmodellens datagrundlag samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.
Ud over tilgangseffekterne, er der også en adfærdsmæssig virkning på afgangen af
dagpengesystemet. Denne adfærdsændring skønnes isoleret set at medføre en mer-
udgift på 60 mio. kr.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2