FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om påvirkning af langtidsledigheden, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

15. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 249 (Alm. del) af 2. juni

2020

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvilken påvirkning af langtidsledigheden det forvente-

ligt vil have, at størstedelen af de jobs, der er påvirkede i krisen, er i brancher, der

jf. Økonomisk Redegørelse maj 2020, beskæftiger mange ufaglærte, unge og ud-

lændinge?

Svar

Økonomisk Redegørelse,

maj 2020 skønnes ledigheden at stige med 42.000 personer

i 2020 og derefter falde med 9.000 personer i 2021. Stigningen i ledigheden i år

dækker både over flere afskedigelser og færre ansættelser, idet efterspørgslen efter

arbejdskraft er faldet. Lavere afgang fra ledighed til beskæftigelse øger sandsynlig-

heden for, at de enkelte ledighedsforløb varer længere, hvilket kan øge langtidsle-

digheden.

Varigheden af et økonomisk tilbageslag har stor betydning for udviklingen i den

samlede langtidsledighed. Som udgangspunkt ventes corona-krisen at være mindre

langvarig end tilbageslaget i kølvandet på finanskrisen og den europæiske stats-

gældskrise. Det reducerer alt andet lige risikoen for langtidsledighed.

Ufaglærte, unge og udlændinge er generelt mere udsatte end andre grupper for le-

dighed eller for at miste deres job under økonomiske tilbageslag. Det gjaldt fx

også i forbindelse med finanskrisen efter 2008. Det har også været tilfældet i for-

bindelse med corona-krisen. Den bratte stigning i ledigheden i de første uger af

corona-krisen har dog umiddelbart ramt mere bredt på tværs af uddannelsesgrup-

per end i 2009, jf.

Økonomisk Redegørelse, maj 2020, s. 77.

Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved at være fleksibelt, i den forstand at

det er relativt nemt for arbejdstagere at skifte job, og tilsvarende at arbejdsgiverne

har mulighed for at tilpasse medarbejderstaben forholdsvis hurtigt til ændringer i

efterspørgslen. Denne egenskab betyder, at der hver måned er store bevægelser på

arbejdsmarkedet, hvor mange kommer i beskæftigelse, og mange ligeledes træder

ud af beskæftigelse.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om påvirkning af langtidsledigheden, til finansministeren

Side 2 af 3

De store bevægelser kan fx dække over unge, der færdiggør en uddannelse og træ-

der ind på arbejdsmarkedet, pensionering eller udenlandsk arbejdskraft, der kom-

mer til eller forlader landet. Der kan også være tale om personer, der mister arbej-

det og overgår til ledighed, eller ledige, der finder arbejde.

Den høje fleksibilitet medvirker til, at de fleste ledighedsforløb er korte, og at det

er muligt for ledige at finde beskæftigelse selv i perioder med lavkonjunktur. Un-

der finanskrisen i 2009, hvor beskæftigelsen overordnet set faldt, var der i gen-

nemsnit 13.000 personer, som gik fra ledighed til beskæftigelse hver måned,

jf.

Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker, maj 2020.

Aktuelt er langtidsledigheden lav, og i 2019 udgjorde den 0,6 pct. af arbejdsstyr-

ken, svarende til knap 18.000 personer. Det seneste toppunkt for langtidsledighe-

den blev nået i starten af 2011, hvor langtidsledigheden steg til knap 42.000 perso-

ner i kølvandet på finanskrisen. Sammenlignet med mange andre lande var lang-

tidsledigheden alligevel lavere i Danmark set i forhold til finanskrisens konsekven-

ser for ledigheden, ifølge den internationalt sammenlignelige arbejdskraftundersø-

gelse (AKU). Det skal blandt andet ses i lyset af fleksibiliteten og den høje jobmo-

bilitet på det danske arbejdsmarked.

Nogle grupper på arbejdsmarkedet er som nævnt generelt mere udsatte over for

konjunkturudsving end andre. Det gælder fx ufaglærte, men også faglærte, i for-

hold til personer med korte, mellemlange og videregående uddannelser,

jf. figur

5.10 i kapitel 5 i Økonomisk Redegørelse maj 2020.

Disse grupper bliver i højere grad

ledige, når der er lavkonjunktur, men oplever også et større fald i ledighedsrisiko,

når væksten tiltager igen.

Det samme mønster tegner sig for ikke-vestlige indvandrere, hvis ledighedsrisiko i

den aktuelle situation er steget brat,

jf. figur 5.11 i kapitel 5 i Økonomisk Redegørelse

maj 2020.

Det skete også under finanskrisen, men blev ligesom for fx de ufaglærte

afløst af et stort fald i ledighedsrisikoen allerede fra midten af 2009.

Tilgang og afgang af udenlandsk arbejdskraft virker generelt stabiliserende på den

danske ledighed. Under det seneste opsving har udenlandsk arbejdskraft bidraget

til at undgå udpræget mangel på arbejdskraft og dermed forlænge beskæftigelses-

fremgangen,

jf. EU’s indre marked for arbejdskraft dæmper konjunkturpres, Danmarks

Nationalbank, 2019.

En del af den udenlandske arbejdskraft virker også konjunkturstabiliserende i ned-

gangsperioder. En analyse fra tænketanken Kraka viser, at flere udlændinge kom-

mer til landet, når der er mangel på arbejdskraft, men også at en del forlader lan-

det i tider, hvor jobmulighederne er dårligere,

jf. Udenlandsk arbejdskraft er meget vær-

difuldt for Danmark, Kraka, 2019.

Således medvirker den udenlandske arbejdskraft

til at reducere udsving i ledigheden. Det kan også medvirke til at reducere udsving

i langtidsledigheden. Hertil kommer, at mulighederne for offentlig forsørgelse, fx

kontanthjælp, er mere restriktive for udlændinge på visse opholdsgrundlag.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om påvirkning af langtidsledigheden, til finansministeren

Side 3 af 3

Udenlandsk arbejdskraft har udgjort en tiltagende andel af den samlede beskæfti-

gelse de senere år, særligt inden for blandt andet landbruget og i hotel- og restau-

rationsbranchen. Det er i høj grad servicebrancher, der beskæftiger forholdsvis

mange udlændinge, der er direkte berørt af krisen.

Unge, der træder ind på arbejdsmarkedet under en lavkonjunktur, fx efter endt

uddannelse, har generelt større sandsynlighed for at blive ledige. Det vurderes

imidlertid overordnet, at situationen på arbejdsmarkedet på tidspunktet for uddan-

nelsens færdiggørelse ikke har varig betydning for dimittendernes beskæftigelses-

forhold,

jf. kapitel 3 i Finansredegørelse 2014.

Der er derimod indikationer på, at

selvom unge generelt er mere udsatte end andre aldersgrupper i forhold til ledig-

hed under konjunkturnedgange, så oplever unge også at komme mærkbart hurti-

gere tilbage i beskæftigelse, når konjunkturerne vender,

jf.

T. M. Andersen m.fl., ”Do

Business Cycles Have Long-Term

Impact for Particular Cohorts?”, 2017 og

Rapport fra den

økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker.

Det medvirker til at be-

grænse risikoen for vedvarende høj ungdomsledighed som konsekvens af det nu-

værende tilbageslag, der ventes at blive forholdsvist kortvarigt,

jf. Økonomisk redegø-

relse maj 2020.

Det er endnu for tidligt at sige noget sikkert om, hvorvidt den type af arbejdskraft,

som virksomhederne efterspørger, vil ændre sig som følge af coronakrisen. Der

kan blandt andet af den grund heller ikke siges noget sikkert om, hvorvidt bran-

chernes job- og beskæftigelsessammensætning før krisen i sig selv vil have betyd-

ning for udviklingen i langtidsledigheden.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har den 28. maj indgået en trepartsaftale,

der udmønter 6,1 mia. kr. til at holde hånden under elever, lærlinge og danske

virksomheder gennem midler fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Den

samlede trepartsaftale indeholder en række tiltag, der skal gøre det økonomisk

overskueligt selv for arbejdsgivere, som er i en vanskelig situation, at oprette nye

lærepladser. Desuden har regeringen den 10. juni 2020 præsenteret et opkvalifice-

ringsudspil, som investerer omkring 750 mio. kr. i nye uddannelses- og opkvalifi-

ceringsindsatser i 2020 til 2023 med henblik på at ruste danskerne til de job, der

opstår på kort og længere sigt.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister