Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2208065_0001.png
Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 262
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. maj 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 262 (Alm. del) af 10.
marts 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Det fremgår af Finansredegørelse 2014 kap. 6.7 om uddannelse, vækst og offentli-
ge finanser, at ”Finansministeriets normale beregningsprincipper indebærer, at
generelle produktivitetsstigninger samlet set er omtrent neutrale for de offentlige
finanser,…”. Dette betyder også, at virkningen af en opfyldelse af 2020-
målsætningerne først er neutrale for statskassen i 2070. Vil ministeren redegøre
for, om man også anskuer produktivitetsgevinsterne for f.eks. ACE-fradraget,
som provenuneutrale jf. de normale beregningsprincipper?
Svar
Som udgangspunkt er øget generel produktivitetsvækst omtrent neutral for de
offentlige finanser på langt sigt, idet offentlige indtægter og udgifter påvirkes no-
genlunde parallelt.
Det skyldes, at øget produktivitetsvækst i den private sektor medfører tilsvarende
højere lønstigninger. Det øger skatteindtægterne. Men offentlige lønninger og
indkomstoverførsler stiger også svarende til de højere lønstigninger i den private
sektor. Det øger de offentlige udgifter. En række andre offentlige udgifter, fx
ulandsbistand, stiger også.
Øget produktivitet i den private sektor kan imidlertid have en beskeden positiv
virkning på den offentlige saldo, når de offentlige investeringer og ressourcerne til
det offentlige forbrug fastholdes uændret inden for planlægningshorisonten.
Omkring en tredjedel af ressourcerne til det offentlige forbrug anvendes til køb af
varer og tjenester fra den private sektor. Højere produktivitet slår ud i højere løn-
ninger og betyder derfor, at omkostningerne pr. produceret enhed er uændrede i
den private sektor. Det betyder, at offentligt varekøb kan foretages for uændret
provenu. Det samme gør sig gældende for de offentlige investeringer. Med øgede
skatteindtægter
1
kan der dermed købes mere fra den private sektor, eller der kan
ske en forbedring af den offentlige saldo ved samme reale offentlige forbrug og
investeringer.
1
Dog er der også en del af skatteindtægterne, der ikke øges ved højere produktivitet, fx indtægter fra Nordsøen og skat af
opsparede pensionsmidler. Netto er andelen, der ikke følger op med produktiviteten, dog højest på udgiftssiden.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om hvorfor et forventet fald i den potentielle produktion på 1,5 pct. og et fald i investeringerne på 12 pct. ikke forventes at påvirke de underliggende økonomiske strukturer, til finansministeren
Side 2 af 2
Større privat produktion og velstand kan imidlertid også lede til større forventnin-
ger og krav til offentlig service og investeringer og i de beregningstekniske prin-
cipper efter planlægningshorisonten indgår, at den offentlige service og de offent-
lige investeringer udvikler sig i takt med den generelle velstandsudvikling.
Konkrete virkemidler, der kan bidrage til øget produktivitet i den
private sektor, kan i sig selv påvirke og ofte belaste den offentlige saldo.
Det gør sig også gældende i forbindelse med forslaget om ACE-fradraget, der
øger private investeringer og produktiviteten, men indebærer et mindreprovenu
og samlet set svækker den offentlige saldo. I vurderingen af virkningen på de of-
fentlige finanser er der taget højde for, at der også er beskedne positive virkninger
af forslaget. De skyldes, at ikke alle offentlige udgifter stiger i takt med øget pro-
duktivitet og højere løn. Det er således lagt til grund, at det offentlige varekøb ikke
stiger med den højere lønudvikling. Det medfører isoleret set en beskeden positiv
virkning på den offentlige saldo. Der er ligeledes i vurderingen af ACE-fradraget
taget højde for, at højere løn isoleret set styrker arbejdsudbuddet og derigennem
mindsker belastningen af den offentlige saldo.
I forhold til det i spørgsmålet refererede beregningseksempel for skærpede ud-
dannelsesmålsætninger i
Finansredegørelse 2014
skal det bemærkes, at denne langsig-
tede beregning er foretaget med anvendelse af de almindelige beregningstekniske
principper, der anvendes i forbindelse med mellemfristede fremskrivninger efter
planlægningshorisonten. Det skal endvidere bemærkes, at indfrielsen af uddannel-
sesmålsætningerne alene skønnes neutralt for de offentlige finanser i 2070, hvis
der ses bort fra forøgede driftsudgifter til realiseringen af uddannelsesmålsætnin-
gerne.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister