FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om hvorfor et forventet fald i den potentielle produktion på 1,5 pct. og et fald i investeringerne på 12 pct. ikke forventes at påvirke de underliggende økonomiske strukturer, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

11. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 247 (Alm. del) af 2. juni

2020 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvorfor et forventet fald i den potentielle produktion

på 1,5 pct. og et fald i investeringerne på 12 pct. ikke forventes at påvirke de un-

derliggende økonomiske strukturer, og dermed skønnet for den strukturelle saldo?

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at

Finansudvalgets spørgsmål nr. 247 og nr. 248 (Alm.

del) af 2. juni 2020

besvares samlet nedenfor. Spørgsmålene omhandler således:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor et forventet fald i den potentielle pro-

duktion på 1,5 pct. og et fald i investeringerne på 12 pct. ikke forventes at

påvirke de underliggende økonomiske strukturer, og dermed skønnet for

den strukturelle saldo?

Vil ministeren redegøre for, om regeringen forventer, at krisen ud fra de

nuværende oplysninger vil påvirke skønnet for den strukturelle saldo og

råderummet i årene efter 2021?

I forhold til spørgsmålene bemærkes indledningsvist, at dansk økonomi havde et

stærkt udgangspunkt inden krisen med lav gæld, sunde strukturer og fremgang i

den strukturelle beskæftigelse. Det vurderes fortsat at være tilfældet. Hjælpepak-

kerne i 2020 er midlertidige og belaster dermed ikke den finanspolitiske holdbar-

hed nævneværdigt. Danmark har den højeste kreditvurdering (AAA-rating) fra de

toneangivende kreditvurderingsinstitutter.

Det bemærkes desuden, at den strukturelle saldo er et skøn for den underliggende

stilling på de offentlige finanser

–

dvs. hvor der korrigeres for midlertidige for-

hold, herunder påvirkning af de offentlige finanser afledt af konjunktursituatio-

nen, engangsforhold mv.

I forbindelse med

Økonomisk Redegørelse,

maj 2020 blev der udarbejdet opdaterede

skøn for konjunkturudsigter og offentlige finanser mv. i 2020 og 2021.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om hvorfor et forventet fald i den potentielle produktion på 1,5 pct. og et fald i investeringerne på 12 pct. ikke forventes at påvirke de underliggende økonomiske strukturer, til finansministeren

Side 2 af 3

Den strukturelle offentlige saldo skønnes ligesom i decembervurderingen til -0,1

pct. af BNP i 2020

–

og er forbedret med 0,1 pct.-point til 0,4 pct. af BNP i 2021.

Nye eksterne oplysninger, som påvirker en række strukturelle provenuer, trækker

isoleret set den strukturelle saldo i en mere positiv retning i 2020 og 2021 sam-

menlignet med vurderingen i december. Det gælder særligt Danmarks Statistiks

ændrede behandling af kurstab og -gevinster i opgørelsen af de offentlige netto-

renteudgifter samt en betydelig opjustering af pensionsformuen i nationalregn-

skabstallene for 2019,

jf. også bl.a. kapitel 8 i Økonomisk Redegørelse, maj 2020.

I modsat retning trækker de dele af gennemførte erhvervs- og jobrettede tiltag,

som ikke er engangsforhold

–

og som dermed svækker den strukturelle saldo sær-

ligt i 2020.

I forhold til krisens påvirkning af den underliggende potentielle udvikling for øko-

nomien

–

opgjort ved udviklingen i den skønnede strukturelle bruttoværditilvækst

–

er denne behæftet med særskilt stor usikkerhed. De aktuelle skøn beregnet med

den sædvanlige outputgab-metode peger med stor usikkerhed på en nedjustering

af den potentielle produktion med 1-1�½ pct. i 2020 og 2021 i forhold til skønnet i

december. Det er mindre, end der umiddelbart var udsigt til i kølvandet på finans-

krisen,

jf. boks 2.1 i Økonomisk Redegørelse,

maj 2020.

Der er ikke foretaget skøn for den mulige langsigtede effekt, herunder frem mod

2025. En række forhold kan have betydning, herunder både udgangspunktet for

økonomien og den fremadrettede udvikling.

Coronakrisen er bl.a. ikke udløst af ubalancer, og i takt med at inddæmningstiltag

hæves, kan de fleste virksomheder vende tilbage til en mere normal produktion.

Den øgede usikkerhed forbundet med coronapandemien kan imidlertid have af-

ledte effekter gennem bl.a. lavere investeringer i en periode. Hertil kommer øgede

omkostninger i forbindelse med fysisk afstand mv. Endeligt kan krisen forårsage

mere langvarige sektorforskydninger som følge af nye forbrugsmønstre og æn-

dringer i international handel.

Selv om det danske arbejdsmarked er fleksibelt, kan omstillingsbehovet mellem

sektorer føre til overgangsvist højere strukturel ledighed. Som udgangspunkt ven-

tes den strukturelle ledighed imidlertid ikke at være påvirket af coronakrisen på

længere sigt. Der kan også i en periode opstå effekter på arbejdsstyrken, fx via

udenlandsk arbejdskraft eller unge i uddannelse, men det er endnu uklart, om så-

danne påvirkninger kan ventes at række frem til 2025 og derefter.

Bider krisen sig fast, vil der kunne komme relativt langvarige konsekvenser for

den potentielle produktion, fx via mindre opbygning af kapitalapparat og derved

afledte effekter på produktivitetsudviklingen. Produktivitetsudviklingen er den dri-

vende faktor for velstanden på sigt, herunder fordi lønudviklingen historisk følger

produktivitetsudviklingen. Ændringer i produktivitetsudviklingen er imidlertid

Side 3 af 3

over en årrække omtrent neutral for de offentlige finanser og den strukturelle of-

fentlige saldo. Det skal ses i sammenhæng med, at offentlige indtægter og udgifter

påvirkes nogenlunde parallelt heraf,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 262 (Alm.

del) af 10. marts 2017.

Beregningen af det finanspolitiske råderum og skønnet for den strukturelle saldo

frem mod 2025 vil blive opdateret i forbindelse med en opdateret 2025-fremskriv-

ning til august. I den opdaterede opgørelse vil der blandt andet indgå virkninger af

finanslovforslaget for 2021, øvrige politiske aftaler mv., ligesom der vil blive ind-

regnet nye oplysninger, opdaterede skøn mv. Opgørelserne af strukturel saldo og

råderum samt økonomien i øvrigt vil således kunne påvirkes af en række faktorer,

herunder med forskelligt fortegn. En vurdering kan således ikke meningsfuldt fo-

retages uden en samlet fremskrivning.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister