Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2230513_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. august 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del) af 2. juni
2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af FIU alm. del - samrådsspørgsmål M
om finanslovsaftalens effekt på drivhusgasudledningen oversende en opgørelse af
skyggeprisen for reduktionen på 0,5 mio. tons?
Svar
Der er udarbejdet en oversigt over skyggeprisen på initiativerne i finanslovsafta-
len,
jf. tabel 1.
CO
2
-skyggeprisen udtrykker de samfundsøkonomiske omkostninger
eller gevinster for samfundet som helhed opgjort pr. ton CO
2
-reduktion. I sam-
fundsøkonomien indgår omkostninger og gevinster for staten, herunder afgiftstab,
husholdninger, erhverv mv. Skyggeprisen kan derfor ikke lægges til grund for en
vurdering af det for staten mest omkostningseffektive virkemiddel til reduktion af
CO
2
, men for samfundet som helhed. I en samfundsøkonomisk beregning regnes
der på varige klimaeffekter, hvorfor skyggepriserne for fx etablering af en skov-
fond er relativt lav. Det vurderes, at gevinsterne af flere tiltag primært realiseres
efter 2030.
Der er indhentet svarbidrag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljø-
og Fødevareministeriet, Skatteministeriet og Transport- og Boligministeriet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om skyggeprisen for reduktion på 0,5 mio. tons, til finansministeren
2230513_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Skyggepris på drivhusgasreducerende initiativer i finanslovsaftalen
Initiativ
Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF)
Udtagning af landbrugsjord mv.
Etablering af en skovfond
Pulje til grønne busser
Videreført afgiftsfritagelse for elbiler
Fradrag i beskatningsgrundlag for grønne firmabiler
500
Skyggepris (kr./ton CO
2e
)
-
1,2
200
1
2.000
3
5.500
1.200
Anm.:
1)
Skyggeprisen er beregnet uden sideeffekter.
2)
For udtagning af landbrugsjord mv. er der lagt til grund, at
82,5% af midlerne afsættes til lavbundsjorde.
3)
Transport- og Boligministeriet oplyser, at beregningerne er
under kvalificering, hvorfor der kan ske justering af skyggeprisen. Skyggeprisens niveau vurderes dog ikke at
blive ikke ændret som følge heraf.
Note: Beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed, idet der er lagt en række antagelser til grund for
beregningerne. Skyggepriserne er afrundet til nærmeste 100 kr.
Kilde: MFVM, KEFM, SKM og TBM.
Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF)
Energistyrelsen oplyser, at det er skønnet, at styrkelsen af Danmarks Grønne In-
vesteringsfond (DGIF) med en øget garantiramme på 6 mia. kr. og et yderligere
kapitalindskud på 240 mio. kr., medfører en drivhusgasreduktion på 0,175 mio.
ton CO
2
-ækvivalenter i 2030 i forhold til Basisfremskrivningen 2019,
jf. svar på
KEF Alm. del 182.
Beregningen er behæftet med stor usikkerhed, da den afhænger af den fremtidige
sammensætning af porteføljen, herunder hvilke tiltag der i øvrigt iværksættes, som
fonden kan understøtte. I opgørelsen af CO
2
-effekten er der taget udgangspunkt i
en videreførsel af fondens aktuelle porteføljesammensætning samt det skøn for
additionalitet ved yderligere finansiering, som der blev lagt til grund forud for
etableringen af fonden i 2014.
Fonden giver lån til meget forskelligartede projekter inden for energibesparelser,
vedvarende energianlæg og ressourceeffektivitet mv., og skyggeprisen må forven-
tes at variere mellem de konkrete grønne projekter, som gennemføres med midler
fra investeringsfonden. To projekter, som giver samme CO
2
-reduktion, kan fx
godt have meget forskellig samfundsøkonomi og dermed meget forskellig skygge-
pris. Det vil derfor være forbundet med overordentlig stor usikkerhed at skønne
over en samlet CO
2
-skyggepris for styrkelsen. Idet det ikke vides, hvilke projekter,
der vil blive gennemført som følge af styrkelsen af DGIF, findes det ikke hen-
sigtsmæssigt at skønne over CO
2
-skyggeprisen ved initiativet, som i givet fald vil
have et meget stort spænd. Desuden må en del af de projekter, som DGIF finan-
sierer, der ikke direkte har en CO
2
-effekt, forventes at være understøttende for an-
dre grønne tiltag og dermed bidrage til CO
2
-reduktioner andre steder i samfundet.
Dette vanskeliggør yderligere opgørelsen af en skyggepris.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om skyggeprisen for reduktion på 0,5 mio. tons, til finansministeren
Side 3 af 4
Pulje til grønne busser
Transport- og Boligministeriet oplyser, at skyggeprisen er estimeret i forbindelse
med en række omstillingsinitiativer for offentlige busser. Skyggeprisen beregnes
ud fra en forudsætning om fuld skattefinansiering (det vil sige, at der ikke væltes
omstillingsomkostninger over på billetprisen, og at omstillingerne ikke fortrænger
andet offentligt forbrug). Det forudsættes desuden, at der er tale om omstilling fra
diesel til el, og at der benyttes gennemsnits-el (det vil sige med den CO
2
-udled-
ning, der udledes ved gennemsnitlig el-produktion). Der regnes desuden med, at
operatøromkostningerne for el-drift er 10 pct. højere pr. køreplanstime end diesel-
drift, men at der sker en hurtigere effektivisering på el-siden og dermed indsnæv-
ring af dette prisspænd over årene. Estimatet af skyggeprisen er behæftet med be-
tragtelig usikkerhed.
Udtagning af landbrugsjord mv.
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at det gælder for både udtag af lavbundsjor-
der og skovrejsning, at klimagevinsterne realiseres over adskillige årtier. Skyggepri-
sen indregner alle fremtidige (diskonterede) klimagevinster.
Det er lagt til grund, at hovedparten (82,5 procent) af puljen til udtag blev afsat til
udtag af lavbundsjorder, mens den resterende del (17,5 procent) blev afsat til pri-
vat skovrejsning. Den vægtede skyggepris estimeres til 500 kr. pr. ton CO
2
e (uden
indregning af sideeffekter).
Skyggeprisen er baseret på en lang række antagelser, der bl.a. vedrører opkøbspri-
ser, jordernes kulstofindhold og omsætningen af kulstof. Disse antagelser er be-
hæftet med væsentlig usikkerhed, hvorfor også skønnet for skyggeprisen er behæf-
tet med væsentlig usikkerhed.
Udtag af lavbundsjorder er forbundet med en række sideeffekter, som ikke er ind-
regnet i ovenstående skyggepris Bl.a. vil tiltaget reducere udvaskningen af kvælstof
og øge udvaskningen fosfor.
Beregningsforudsætningerne for privat skovrejsning flugter med dem, der er lagt
til grund for Skovfonden.
Etablering af en skovfond
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at skovrejsning i regi af Skovfonden for-
ventes at være forbundet med en skyggepris på 200 kr. pr. ton CO
2
æ (uden ind-
regning af sideeffekter). Beregningen tager ikke højde for eventuelle ændringer i
udbetalingen af EU-støttemidler til jordejerne. Skyggeprisen afhænger bl.a. af
Skovfondens støttesatser, skovenes artssammensætning og beplantningsgrad samt
den fremtidige hugst, som alle er behæftet med usikkerhed.
Skovrejsning er forbundet med en række positive sideeffekter, som ikke er indreg-
net i ovenstående skyggepris, herunder reduceret kvælstof- og fosforudvaskning.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om skyggeprisen for reduktion på 0,5 mio. tons, til finansministeren
Side 4 af 4
Videreført afgiftsfritagelse for elbiler og fradrag i beskatningsgrundlaget for grønne firmabiler
Skatteministeriet oplyser, at skyggeprisen pr. ton CO
2
reduceret for initiativerne
Videreført afgiftsfritagelse for elbiler
og
Fradrag i beskatningsgrundlag for grønne firmabiler
be-
regnes ud fra en forudsætning om fuld skattefinansiering. Det forudsættes desu-
den, at grønne biler erstatter benzinbiler med et gennemsnitligt kørselsomfang på
13.000 km om året. Estimatet af skyggepris er behæftet med betragtelig usikker-
hed. Det bemærkes endvidere, at ved en permanent ordning for grønne firmabiler
er skyggeprisen væsentligt større, idet adfærdseffekterne skønnes at være større.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister