Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2209341_0001.png
Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 36
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. januar 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 36 (Alm. del) af 7.
november 2019 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange penge Finansministeriet har brugt på eks-
terne konsulenter fra 1. juli 2019 til 1. november 2019, og hvad pengene er brugt
på, og oplyse hvor mange årsværk det svarer til?
Svar
Finansministeriet har i perioden 1. juli 2019 til og med 31. oktober 2019 haft et
forbrug vedr. eksterne konsulenter på ca. 82,2 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Det fremgår af nedenstående tabel 1, hvordan forbruget fordeler sig på hhv. IT-,
management- og øvrige rådgivende konsulenter.
Tabel 1
Finansministeriets forbrug på eksterne konsulenter i perioden 1. juli 2019 - 31. oktober 2019
Mio. kr.
IT konsulenter i alt
- heraf rådgivende IT-konsulenter, drift
- heraf rådgivende IT-konsulenter, udvikling
- heraf udførende IT-konsulenter, drift
- heraf udførende IT-konsulenter, udvikling
Managementkonsulenter og øvrige rådgivende konsulenter i alt
- heraf managementkonsulenter
- heraf øvrige rådgivende konsulenter
Forbrug for perioden i alt
Forbrug
(1.7.2019
31.10.2019)
61,2
1,8
8,1
22,4
28,9
21,0
15,0
6,0
82,2
Anm.: Alle beløb er ekskl. moms. Opgørelsen baserer sig på ministeriernes fakturaer (statens fakturadatabase).
Moderniseringsstyrelsen kan kun i begrænset omfang validere kategoriseringen, og opgørelsen er dermed
behæftet med usikkerhed. Kreditnotaer er fratrukket. Køb indgår efter fakturadato og tallene påvirkes ikke af
regnskabsmæssige korrektioner. Dette betyder også, at fejl, der opdages senere, ikke kan rettes i databasen
med tilbagevirkende kraft. Interne statslige betalinger er frasorteret. Tallene er trukket den 22. nov.
2019.
Tallene kan se anderledes ud i tidligere eller senere opgørelser afhængigt af opgørelsestidspunktet.
Kilde: Statens Fakturadatabase
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om ministeren vil opgøre statens konsulentforbrug i 2019, til finansministeren
Side 2 af 4
Udgifterne til eksterne konsulenter er i lighed med tidligere opgørelser opgjort ved
brug af statens fakturadatabase. I opgørelsen indgår derfor de fakturaer, der er be-
talt i perioden, hvorfor de opgjorte udgifter både vurderes at knytte sig til opgaver
igangsat før regeringsskiftet såvel som under den nuværende regering.
I opgørelsen er der herudover korrigeret for interne statslige betalinger. Herved
undgås det, at køb af tjenesteydelser, der foretages mellem statslige institutioner,
medregnes i opgørelser over konsulentindkøb.
I opgørelsen er der endvidere korrigeret for de ressortændringer, hvor hele stats-
lige institutioner har flyttet ressortområde,
jf. kongelig resolution af 27. juni.
Ressort-
ændringer, hvor departementer eller styrelser er blevet opdelt, fx i forbindelse med
etableringen af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er dog ikke afspejlet i op-
gørelsen.
Af eksempler på konkrete opgaver, som indgår i forbruget for perioden, kan næv-
nes følgende:
For videreudvikling af NemLog-in-løsningen, som giver danskerne adgang til
offentlige selvbetjeningsløsninger og digitale services via NemID, er der i Di-
gitaliseringsstyrelsen i perioden betalt 5.970.000,00 kr. til Nets DanID A/S
(Udførende IT-konsulenter, udvikling).
For videreudvikling og vedligehold af Statens Lønløsning, som er det it-sy-
stem, hvormed der udbetales løn til ca. 180.000 statslige medarbejdere hver
måned, er der i Moderniseringsstyrelsen i perioden betalt 5.888.347,03 kr. til
DXC Technology Danmark A/S (Udførende IT-konsulenter, drift og udvik-
ling).
For eftersyn af institutionsudviklingen på undervisningsområdet er der i perio-
den betalt 899.424,00 kr. til Implement Consulting Group. Formålet er at un-
dersøge udviklingen i institutionslandskabet på undervisningsområdet siden
2007. Analysen indeholder bl.a. en kortlægning af institutionernes geografiske
placering, størrelse, kapacitet, organisering, ledelsesstruktur og samarbejde
med øvrige institutioner, samt analyser af betydningen af institutionsstruktu-
ren for den faglige kvalitet, geografiske dækning og økonomiske bæredygtig-
hed. Opgaven gennemføres i samarbejde mellem Finansministeriet og Børne-
og Undervisningsministeriet.
Omregning til årsværk
Der er ligeledes spurgt til, hvor mange årsværk, som det samlede forbrug på eks-
terne konsulenter for perioden svarer til.
Der er på tværs af de statslige institutioner forskel på udgifterne pr. årsværk. Til
besvarelse af spørgsmålet tages der derfor udgangspunkt i de årlige udgifter til en
specialkonsulent ansat i staten, hvilket estimeres til at udgøre 722.065 kr.,
jf. boks 1.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om ministeren vil opgøre statens konsulentforbrug i 2019, til finansministeren
2209341_0003.png
Side 3 af 4
Boks 1
Årsværkspris
Til besvarelse af spørgsmålet tages der udgangspunkt i basislønnen for en specialkonsulent under overenskomsten
for akademikere i staten, Hertil tillægges der 25 pct. i overhead, der går til husleje, kontorhold, IT mv.
Tabel 2
Estimeret årsværkspris for statsansat specialkonsulent
Kr.
Basisløn for statsansat specialkonsulent
Overhead (25 pct.)
Estimeret årsværkspris i alt
Udgifter pr. år
577.652,00
144.413,00
722.065,00
Anm.: Det bemærkes, at der på tværs af statslige institutioner benyttes forskellige opgørelser af udgifter til et årsværk,
herunder niveauet for overhead.
Kilde: Finansministeriets lønoversigt 1. oktober 2019. Tilgængelig på www.modst.dk.
Med en estimeret årsværkspris på 722.065,00 kr., kan det samlede forbrug på eks-
terne konsulenter på 82,2 mio. kr. i perioden juli-oktober omregnes til ca. 114 års-
værk.
Nedbringelse af udgifter til eksterne konsulenter
For regeringen er det en højt prioriteret indsats at reducere udgifterne til brugen af
eksterne konsulenter i den offentlige sektor, så pengene i stedet kan prioriteres til
velfærd. Der vil fortsat være et behov for at kunne indkøbe specialiseret rådgiv-
ning, fx når der er tale om udvikling af komplicerede it-systemer. Det samlede for-
brug er dog for højt og skal nedbringes. Med aftalen om finansloven for 2020 er
regeringen og aftalepartierne blevet enige om at nedbringe det statslige konsulent-
forbrug med 200 mio. kr. i 2020 og 625 mio. kr. årligt fra 2021. Et vigtigt første
skridt i at nedbringe konsulentforbruget og prioritere velfærden.
Hertil kommer en yderligere tilpasning af ministeriernes konsulentudgifter som
led i udmøntningen af den negative budgetregulering af statens udgifter til konsu-
lenter i
Aftale om ret til seniorpension for nedslidte.
Fuldt indfaset indebærer aftalerne
besparelser på de statslige konsulentudgifter på mere end 850 mio. kr. årligt.
Regeringen ønsker dog, at udgifterne til eksterne konsulenter nedbringes på tværs
af hele den offentlige sektor. Med det formål har regeringen, KL og Danske Regi-
oner som opfølgning på økonomiaftalerne for 2020 nedsat en arbejdsgruppe, der
skal se på veje til at nedbringe anvendelsen af eksterne konsulenter i stat, kommu-
ner og regioner og løbende følge op på, om udviklingen går i den rigtige retning.
Med venlig hilsen
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om ministeren vil opgøre statens konsulentforbrug i 2019, til finansministeren
Side 4 af 4
Nicolai Wammen
Finansminister