Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 233 (Alm. del) af 25. maj
2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren med henvisning til orienteringen om statens forbrug af konsulenter
jf. FIU alm. del - bilag 187 opgøre statens konsulentforbrug i 2019 opdelt hhv. før
og efter den 5. juni 2019 opgjort på samme måde, herunder opdelt på indkøbska-
tegori og per ministerium?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at en opgørelse af konsulentforbruget i 2019 opdelt
på henholdsvis forbruget før og efter den 5. juni 2019 ikke vurderes at være retvi-
sende for det reelle forbrug i de pågældende perioder af året, jf. besvarelsen af
spørgsmål nr. 36 (Alm. del) fra Folketingets Finansudvalg af 13. januar 2020.
Det skyldes, at tjenesteydelser (og varer) i praksis oftest først betales efter modta-
gelsen af ydelsen/varen, hvorfor udgiften først vil fremgå i opgørelsen efter, at be-
slutningen om indkøbet foretages. Det medfører konkret, at der er køb, som er
faktureret og betalt efter 5. juni 2019, men bestilt og udført før 5. juni 2019.
Dertil kommer, at der ses en tendens til, at flere opgaver afregnes
–
og dermed
indgår i opgørelsen
–
i slutningen af året inden regnskabsårets afslutning. Derfor er
forbruget i 4. kvartal. normalvis højere end i de øvrige kvartaler. Konsulentforbru-
get opgøres derfor som udgangspunkt på årsbasis.
Om opgørelsen
Udgifterne til konsulenter er i lighed med tidligere opgørelser opgjort ved brug af
Statens Fakturadatabase. I opgørelsen indgår de fakturaer, som er modtaget og god-
kendt i den valgte periode.
Opgørelsen er baseret på ministeriernes egne registreringer af udgifter til indkøb.
Ministerierne registrerer manuelt deres indkøb på indkøbskategorier, og opgørelsen
er dermed behæftet med en vis usikkerhed. Finansministeriet kan kun i begrænset
omfang validere ministeriernes kategorisering. Regnskabsmæssige korrektioner og
fejlkonteringer, der konstateres i fakturadatabasen, rettes ikke med tilbagevirkende
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk