Bilag 3
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse opgjort som
nettokompensationsgrader over 80 pct.
I Enhedslistens plan ”Et
grønt og socialt retfærdigt svar på den økonomiske krise”
indgår
tre initiativer, der har direkte betydning for de økonomiske incitamenter til be-
skæftigelse opgjort som nettokompensationsgrader over 80 pct.:
1) Målretning af jobfradraget til lav- og mellemindkomster
2) Midlertidigt løft af dagpengene
3) Afskaffelse af særligt lave ydelser i det kommende år
Den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse måles blandt andet ved
nettokompensationsgraden, der angiver den disponible indkomst som overførsels-
modtager som andel af den disponible indkomst som beskæftiget i et helt år.
Der er i opgørelsen derfor indregnet helårsvirkninger af hvert af de tre forslag.
Opgørelsen indeholder også den varige virkning af målretning af jobfradraget, da
forslaget indgår som en del af planens varige finansiering.
De tre initiativer reducerer de økonomiske incitamenter til beskæftigelse. Samlet
set øges antal af personer med nettokompensationsgrader over 80 pct. med om-
kring 138.000 personer. Den varige virkning af det målrettede jobfradrag øger an-
tallet af personer med nettokompensationsgrader over 80 pct. med ca. 2.300 per-
soner,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkning på antal personer med nettokompensationsgrader over 80 pct.
Virkning i et år
Varig virkning
10. december 2020
----------------- Personer -----------------
Målretning af jobfradraget til lav- og mellemindkomster
Midlertidigt løft af dagpengene
Afskaffelse af særligt lave ydelser i det kommende år
Samlet
+1.700
+131.000
+7.000
+138.000
+2.300
-
-
+2.300
Anm.: Helårsvirkningen er opgjort med udgangspunkt i 2020-regler, mens den varige helårsvirkning er opgjort ved
fuldt indfasede 2025-regler. Opgørelsen omfatter 18-64-årige beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige m.fl.
samt efterlønsmodtagere. Beregningerne tager udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2016, som
fremskrives til 2019 pris- og lønniveau. Befolkningens sammensætning på arbejdsmarkedstilknytning,
lønforskelle mv. fastholdes således uændret. Virkningerne af de enkelte initiativer afhænger af rækkefølgen,
som initiativerne beregnes i.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag