Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2302438_0001.png
Bilag 1
Udgifts- og indtægtsskøn
Tabel 1
viser en vurdering af udgifts- og indtægtsskøn i Enhedslistens udspil
Et grønt og socialt retfærdigt svar på den økonomiske krise
af april 2020.
Tabel 1
Vurdering af udgifts- og indtægtsskøn i Enhedslistens udspil
Et grønt og socialt retfærdigt svar på den økonomiske krise
af april 2020
10. december 2020
Mio. kr., 2020-pl (medmindre andet pl-niveau er angivet)
Udgifts- og indtægtsskøn angivet i udspillet
Finansministeriets vurdering af skøn efter tilbageløb og adfærd (før tilbageløb og ad-
færd er angivet i parentes)
Samlet statslig udgift eller
indtægt frem til 2025
2020-2021
Udgifter
Grønne offentlige investeringer
Danmarks grønne investeringsfond øges med 10 mia. kr. og får
nyt fokus på investeringer med klima- og jobeffekt
Investeringer i bæredygtig togtrafik for 20 mia. kr.
Udbygning af cykelstier langs statsvejnettet for 2 mia. kr.
Opladning til elbiler udbygges for 200 mio. kr. årligt i tre år
Grøn omstilling af den offentlige sektor
Kommunernes grønne investeringer undtages for anlægsloftet
4
Væk med administrative forhindringer for kommuners investerin-
ger i solceller
Udbygning af vedvarende energi
Mere dansk havvind - Fremrykning af den første havvindmølle-
park fra Energiaftalen 2018
6
Mere dansk havvind - Fremrykning og fuld finansiering af de to af-
talte, men delvist finansierede havvindmølleparker fra Energiaftale
2018
Mere dansk havvind - Etablering af yderligere tre havvindmølle-
parker
Tilskud til omlægning til vedvarende energi i mindre fremstillings-
virksomheder for 1 mia. kr.
Energieffektiviseringer
Billige, statsgaranterede lån til energirenoveringer af boliger
0
359
300
450
300
0
0
93
4.000
700
200
Samlet statslig udgift eller
indtægt frem til 2025
2020-2021
Varigt (årligt)
93
20.000
2.000
600
300
1
4.000 (4.000)
2
700 (700)
2
(200)
3
300
20.000 (20.000)
2.000 (2.000)
(600)
300
-
-
(0)
0
0
Det er ikke muligt at skønne
evt. merudgifter for initiativet
77 (0)
5
Det er ikke muligt at skønne
evt. merudgifter for initiativet
556 (0)
Det er ikke muligt at skønne
evt. merudgifter for initiativet
140 (0)
359
1.500
2.250
1.000
0 (0)
0 (0)
7
10 (10)
8
330 (330)
9
0 (0)
0 (0)
20 (20)
1.040 (990)
0 (0)
0 (0)
0 (0)
30 (20)
0
Det er ikke muligt at skønne
evt. merudgifter for initiativet
10
Det er ikke muligt at skønne
evt. merudgifter for initiativet
Det er ikke muligt at skønne
evt. merudgifter for initiativet
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om ministeren vil vurdere Enhedslistens plan Et grønt og socialt retfærdigt svar på den økonomiske krise, til finansministeren
2302438_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Vurdering af udgifts- og indtægtsskøn i Enhedslistens udspil
Et grønt og socialt retfærdigt svar på den økonomiske krise
af april 2020
Mio. kr., 2020-pl (medmindre andet pl-niveau er angivet)
Udgifts- og indtægtsskøn angivet i udspillet
Finansministeriets vurdering af skøn efter tilbageløb og adfærd (før tilbageløb og ad-
færd er angivet i parentes)
Samlet statslig udgift eller
indtægt frem til 2025
Det er ikke muligt at skønne
evt. merudgifter for initiativet
2.400 (2.100)
2020-2021
Renoveringer af almene boliger fremskyndes
Støttepulje til udskiftning af olie-, gas og træpillefyr til varmepum-
per på 2,1 mia. kr. Derudover indføres der forbud mod individuelle
olie- og gasfyr fra 2025. Samtidig laves der en plan for adfasning
af olie- og gasfyr i det offentlige.
Investeringer i velfærdens helte
Væksten i det offentlige forbrug skal følge det udvidede demogra-
fiske træk i 2021-2025 (svarende til en årlig realvækst på 1,1 pct.)
Tryghed for ledige
Forbedring af dagpengenes dækningsgrad til 90 pct., dog maks.
25.000 kr. om måneden. Ordningen skal gælde i tre måneder.
Væk med særligt lave ydelser i det kommende år
Regningen for krisen skal fordeles retfærdigt
Ingen støttekroner til selskaber i skattely, der ikke bidrager
Stop for udbyttebetaling, aktietilbagekøbsprogrammer og lønstig-
ninger til direktionen i to år
Statslig fond skal sikre kapital til virksomheder med medejerskab
19
Finansiering
Indfasning af en række FL20-skatteforhøjelser et halvt år hurtigere
end forudsat
Forhøjelse af afgift på online-spil og kasino (halvt års virkning)
Genindførsel af afgift på PVC-folier
Genindførsel af afgift på PVC og ftalater
Genindførsel af registreringsafgift på fly
Midlertidig finansiering
Fremrykning af pensionsbeskatningen med ca. 0,74 pct.
Statslån til finansiering af fremrykket udgift for etablering af hav-
vindmølleparker fra Energiaftale 2018
Statslån til finansiering af midlertidige ordninger for dagpenge og
kontanthjælp
Statslån til finansiering af statslig kapitalfond
Varig finansiering
Målrettet jobfradrag til lønmodtagere
-900
-5.900
-359
-2.400
-60.000
-75
-10
-7,5
-2,5
-
-
60.000
1.000
1.400
6.000
13
0
Samlet statslig udgift eller
indtægt frem til 2025
0
2020-2021
Det er ikke muligt at skønne
evt. merudgifter for initiativet
11
750 (700)
12
Varigt (årligt)
Det er ikke muligt at skønne
evt. merudgifter for initiativet
50 (15)
700
2.100
30.000
5.000
14
26.750
26.750
1.000
1.400
1.300 (1.350)
15
750 (900)
15, 16
1.300 (1.350)
750 (900)
-
-
-
-
60.000
Det er ikke muligt at skønne
evt. merudgifter eller
–indtæg-
ter for initiativet
17
Det er ikke muligt at skønne
evt. merudgifter for initiativet
18
Udgift inden for loft: 1.620
Indtægt uden for loft: 1.620
Det er ikke muligt at skønne
evt. merudgifter eller ind-
tægter for initiativet
Det er ikke muligt at skønne
evt. merudgifter for initiativet
Udgift inden for loft: 4.860
Indtægt uden for loft: 4.860
0
0
0
-75
-10
-7,5
-2,5
-75 (-200)
20
-12,5 (-12,5)
20
-7,5 (-7,5)
20
-2,5 (-2,5)
20
-75 (-200)
-12,5 (-12,5)
-7,5 (-7,5)
-2,5 (-2,5)
0 (0)
0 (0)
0 (0)
0 (0)
-25.700
-359
-2.400
-60.000
-800(-)
21
-359
-2.400
23
-60.000
24
-1.500(-)
0
22
-2.400
-60.000
ca. 400
0
85
0
-4.500
-900 (-1.200)
25
-4.500 (-6.000)
-900 (-1.200)
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om ministeren vil vurdere Enhedslistens plan Et grønt og socialt retfærdigt svar på den økonomiske krise, til finansministeren
2302438_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 1
Vurdering af udgifts- og indtægtsskøn i Enhedslistens udspil
Et grønt og socialt retfærdigt svar på den økonomiske krise
af april 2020
Mio. kr., 2020-pl (medmindre andet pl-niveau er angivet)
Udgifts- og indtægtsskøn angivet i udspillet
Finansministeriets vurdering af skøn efter tilbageløb og adfærd (før tilbageløb og ad-
færd er angivet i parentes)
Samlet statslig udgift eller
indtægt frem til 2025
-1.150 (-5.700)
-910 (-1.020)
2021: -110 (-120)
-3.250
13, 28
-22.500
2020-2021
Afskaffelse af bruttoskatteordningen
Afskaffelse af investorfradraget
Udmøntning af det finanspolitiske råderum 2021-2025
-200
-100
-5.600
1)
Samlet statslig udgift eller
indtægt frem til 2025
-1.000
-800
-28.000
2020-2021
-230 (-1.140)
26
2020: -60 (-60)
27
Varigt (årligt)
-230 (-1.140)
-200 (-230)
-22.500
Anm.:
1.
Udgifterne afsættes til dækning af de statsfinansielle risici ved en udvidelse af fonden. Det er forudsat, at udvidelsen har samme risikoprofil som den eksisterende investeringsramme i fonden. Det er ligeledes forudsat, at
udvidelsen af garantirammen suppleres af et kapitalindskud på 400 mio. kr., så fondens egenkapital fortsat udgør et forsvarligt grundlag for fondens aktiviteter.
2.
Det er forudsat, at Enhedslistens tal angiver virkningen på
den strukturelle saldo, dvs. ekskl. eventuelt tilbageløb, og der er ikke beregnet evt. tilbageløb for investeringerne. Det vil endvidere kræve yderligere kvalificering af de foreslåede investeringer, før det kan vurderes, om
afløbsprofilerne kan realiseres.
3.
Investeringer i bedre ladeinfrastruktur skønnes at understøtte udbredelsen af flere elbiler, men det er ikke muligt at opgøre den direkte effekt.
4.
Den kommunale anlægsramme aftales som
led i de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL og er opgjort som kommunernes skattefinansierede bruttoanlægsudgifter eksklusiv ældreboliger. Anlægsrammen er fastsat for kommunerne under ét, og
kommunerne fordeler udgiftsrammen imellem sig, herunder på baggrund af behov, indtægtsniveau mv. Udgifterne til grønne investeringer kan ikke afgrænses og udledes direkte af kommunernes autoriserede kontoplan. Det
er på den baggrund ikke muligt at vurdere udgifts- og indtægtsskøn. Kommunernes investeringer i energirenoveringer eller andre grønne tiltag påvirker de offentlige investeringer på samme måde som andre kommunale
anlægsinvesteringer. En undtagelse af grønne investeringer fra de kommunale anlægslofter, der giver anledning til et højere kommunalt investeringsniveau, vil dermed fortrænge rum til andre offentlige investeringer inden for
de samlede udgiftsrammer. En overskridelse af den samlede ramme for de offentlige investeringer vil svække de offentlige finanser én til én.
5.
Enhedslistens forslag fortolkes således, at det nugældende krav om, at
kommunal elproduktionsvirksomhed skal udskilles i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar ophæves for så vidt angår solcelleanlæg. Dermed får kommunerne mulighed for at etablere solceller til eget forbrug og spare
elafgift. Muligheden for at spare elafgift vil give et incitament til at udbygge med solceller i kommunerne. Den akkumulerede udbygning af solcelleanlæg i kommunerne er skønnet til at udgøre 237 MW i perioden 2020-2025.
Det er antaget, at udbygningen af kommunale solceller stopper efter 2025. Solcelleanlæggene har en forventet levetid på 35 år. Solcelleanlæggene etableret i 2025 forventes således at producere til og med 2059. Den varige
effekt er udregnet for solcelleanlæggenes resterende levetid, dvs. fra 2026 til og med 2059. Såfremt udbygningen fortsætter efter 2025, vil den varige effekt stige.
6.
Det er ikke muligt at fremrykke havvindmølleparken, idet
forundersøgelserne allerede er igangsat.
7.
Det er lagt til grund, at havvindmølleparkerne kan opføres støttefrit inkl. ilandføring og nettilslutning i tråd med klimaaftale for energi og industri mv. 2020. Tiltaget vil dermed alene
medføre en fremrykning af statslige udgifter til forundersøgelser, som vurderes begrænsede.
8.
Det er lagt til grund, at havvindmølleparkerne kan opføres støttefrit inkl. ilandføring og nettilslutning i tråd med
Klimaaftale for
energi og industri mv. 2020.
Tiltaget vil dermed alene medføre statslige udgifter til forundersøgelser.
9.
Det er lagt til grund, at tilskudspuljen medfører samme afledte afgiftstab pr. mio. kr. tilskud som tilskudspuljen til grøn
omstilling af industrien, der indgår i
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.
10.
Det er ikke beskrevet, hvordan garantien konkret tildeles. Staten vil skulle budgettere med en risikopræmie inden for statens udgiftsloft, der
svarer til risikoen for tab. Størrelsen på risikopræmien vil afhænge af tabsrisikoen og heraf garantiens udformning. Det er ikke muligt at vurdere tiltagets konsekvenser på baggrund af den givne information.
11.
Enhedslisten
har ikke angivet konkrete pejlemærker for initiativet ud over en afvikling af ventelisten med renoveringsprojekter i Landsbyggefonden (LBF). Regeringen indgik den 19. maj en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Sikandar Siddique (UFG) om
Grøn boligaftale 2020: Landsbyggefondens rammer 2021-2026 og fremrykket indsats i 2020,
som
afvikler ventelisten og afsætter historisk høje rammer til renovering af almene boliger. Herudover bemærkes det, at renoveringen
af almene boliger finansieres af LBF. LBF’s rammer påvirker ikke den offentlige saldo, idet
LBF er klassificeret uden for offentlig forvaltning og service. LBF har dog pt. underskud og modtager derfor statslån. En eventuel forhøjelse af fondens renoveringsrammer vil medføre et behov for at øge statslånet
yderligere og dermed øge statsgælden.
12.
Afgiftseffekterne er udregnet efter fuldt afløb for tilskudsmidlerne, men det forventes meget vanskeligt at opnå afløb ved en tilskudspulje på 700 mio. kr. årligt til udfasning af olie-
og naturgasfyr. Afgiftseffekterne vil i et vist omfang være en konsekvens af fremrykninger og vil således være faldende efter 2023, eftersom rammebetingelserne for varmesektoren ændres som følge af klimaaftalen. Det
noteres, at afgiftseffekterne ikke er direkte sammenlignelige med økonomiske opgørelser udformet i forbindelse med klimaaftalen, da en stor andel af afgiftseffekterne i klimaaftalen også fremkommer af ændrede
rammebetingelser for varmesektoren. Afgiftseffekterne tager ikke højde for et forbud mod individuelle olie- og gasfyr fra 2025, da forslaget ikke vurderes at være i overensstemmelse med EU-lovgivning.
13.
Udgifts- og
indtægtsskønnet for væksten i det offentlige forbrug/finanspolitiske råderum i 2020-2021 angiver i Enhedslistens udspil væksten fra 2020 til 2021 og ikke den summerede vækst i 2020 og 2021 (dvs. fra 2019 til 2021).
14.
Enhedslisten
(EL) foreslår i sit udspil, at væksten i det offentlige forbrug skal følge det af EL benævnte “udvidede” demografiske
træk i 2021-2025. Det lægges til grund, at det "udvidede" demografiske træk refererer til det
demografiske træk tillagt en udgiftsvækst, der grundlæggende afspejler en forudsat produktivitetsvækst i den private sektor. For en uddybning af Finansministeriets langsigtede fremskrivninger, herunder
fremskrivningsprincippet for det offentlige forbrug i vurderingen af de offentlige finansers holdbarhed, henvises der til
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 (Aktstykke nr. 162) af 19. september 2019.
I EL's udspil er den
beregnede vækst i det offentlige forbrug på baggrund af Finansministeriets beregningstekniske fremskrivningsprincip inden for den mellemfristede planlægningshorisont opgjort med afsæt i den mellemfristede fremskrivning
fra oktober 2019,
jf. opdateret 2025-forløb, oktober 2019.
Med afsæt i fremskrivningen fra oktober 2019 er væksten i det offentlige forbrug på baggrund af Finansministeriets beregningstekniske fremskrivningsprincip således
beregnet til ca. 1,1 pct. i gennemsnit om året i perioden 2021-2025, svarende til ca. 6 mia. kr. årligt (opgjort i 2020-priser),
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 (Aktstykke nr. 162) af 19. september 2019.
Tallene i
Finansministeriets vurdering er beregnet med afsæt i den opdaterede mellemfristede fremskrivning i
DK2025, august 2020,
herunder den opdaterede beregning af det demografiske træk. Væksten i det offentlige forbrug på
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om ministeren vil vurdere Enhedslistens plan Et grønt og socialt retfærdigt svar på den økonomiske krise, til finansministeren
2302438_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 1
Vurdering af udgifts- og indtægtsskøn i Enhedslistens udspil
Et grønt og socialt retfærdigt svar på den økonomiske krise
af april 2020
Mio. kr., 2020-pl (medmindre andet pl-niveau er angivet)
Udgifts- og indtægtsskøn angivet i udspillet
Finansministeriets vurdering af skøn efter tilbageløb og adfærd (før tilbageløb og ad-
færd er angivet i parentes)
Samlet statslig udgift eller
indtægt frem til 2025
2020-2021
Samlet statslig udgift eller
indtægt frem til 2025
2020-2021
Varigt (årligt)
baggrund af Finansministeriets beregningstekniske fremskrivningsprincip er med afsæt i nyeste talgrundlag beregnet til ca. 5 mia. kr. i 2021 og ca. 26¾ mia. kr. (opgjort i 2021-priser) i perioden 2021-2025. Det bemærkes, at
de beregningstekniske principper anvendt illustrativt i Finansministeriets vurdering ikke er udtryk for et demografisk træk, men afspejler langsigtede beregningstekniske principper i holdbarhedsberegningen. Væksten i det
demografiske træk er senest opgjort til ca. 13�½ mia. kr. (ca. 0,5 pct. i gennemsnit om året) i 2021-2025,
jf. DK2025, august 2020.
15.
Beløbene er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. Finansministeriets vurdering er opgjort som
den strukturelle virkning.
16.
Det bemærkes, at det fremadrettede skøn for aktiviteten er forbundet med betydelig usikkerhed, og provenuskønnet kan derfor ændre sig væsentligt, hvis fx indrejsemønstrene ændrer sig. Det er
forudsat, at afskaffelsen gælder i hele 2021. Det er videre forudsat, at dansktillægget afskaffes, når integrationsydelsen afskaffes, men at integrationsprogrammet, herunder visitationen som følge heraf, er uændret. Der er ikke
taget højde for den isolerede virkning af afskaffelsen af integrationsydelsen og 225-timersreglen på udgifter til økonomisk fripladstilskud og særlig støtte, hvilket vurderes at medføre en moderat overvurdering af den samlede
virkning af tiltaget. Det er videre forudsat, at det midlertidige børnetilskud og suspenderingen af 225-timersreglen ikke længere er relevante givet en afskaffelse af 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.
Der er derfor i skønnene taget højde for de skønnede økonomiske konsekvenser af suspenderingen af 225-timersreglen og det midlertidige børnetilskud i perioden september 2020 til udgangen af 2021.
17.
Det vurderes ikke
muligt at skønne over besparelsen ved ikke at give støtte til virksomheder i skattely, da der ikke foreligger et overblik over virksomheder i skattely.
18.
De foreslåede begrænsninger kan gøre det sværere at rejse ny kapital i en
krisetid, som i forvejen kan udfordre virksomheders adgang til ny kapital.
19.
Det er lagt til grund, at fonden er permanent og oprettes på samme vis som den eksisterende fond til rekapitalisering af større samfundsbærende
virksomheder,
jf. aktstykke 251 af juni 2020.
Det antages dermed, at staten foretager et kapitalindskud i fonden på 60 mia. kr., som finansieres ved optagelse af lån. Dette vil øge statsgælden varigt med 60 mia. kr. Der vil skulle
finansieres en risikopræmie, som modsvarer risikoen for tab på kapitalindskuddet. Med samme tilgang som ovennævnte fond betales risikopræmien af det ressortansvarlige ministerium inden for loft. I kolonnerne er angivet
den interne statslige overførselsudgift inden for loft under antagelse af, at risikopræmien er den samme som for den ovennævnte fond. Det bemærkes, at risikopræmien sættes fra gang til gang, afhængig af den enkelte
ordnings udformning. Udgiften modsvares af en intern statslig overførselsindtægt, som dog er uden for loft. På lang sigt antages den finanspolitiske holdbarhed ikke påvirket af initiativet, idet staten erhverver et aktiv til
markedspris som modsvar til den øgede gæld. Den varige virkning antages derfor at være nul.
20.
Besvarelsen afspejler en situation, hvor initiativet havde trådt i kraft pr. 1. juli 2020. Det skal dog understreges, at det ikke er
muligt at gennemføre stramninger af beskatningen med tilbagevirkende kraft. I provenuskønnet for 2. halvår 2020 er der ikke indregnet den negative effekt af COVID-19. Da tiltaget vedrører hurtigere indfasning af allerede
besluttede skatteforhøjelser, er den varige virkning meget begrænset. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fremrykke ikrafttrædelsen af forslagene til 2020.
21.
Provenuet fra beskatningen af den eksisterende
pensionsformue vil være et engangsforhold og vil derfor ikke påvirke den strukturelle saldo og råderummet i omlægningsåret. Det vil alene påvirke den faktiske saldo og den offentlige gæld. I Finansministeriets vurdering er
den strukturelle virkning lagt til grund. Engangsprovenuet skønnes at udgøre 25,7 mia. kr. i 2020. Det varige provenu skønnes årligt at udgøre ca. -0,4 mia. kr. baseret på Finansministeriets besvarelse af
SAU 187 af 16.
november 2019.
Det er lagt til grund for besvarelsen, at initiativet træder i kraft pr. 1. juli 2020. Det er ikke muligt at skønne over virkningerne før tilbageløb og adfærd.
22.
Det er i besvarelsen forudsat, at staten låner penge
midlertidigt for at fremrykke en udgift fra 2025 til 2020, men at udgifterne til etableringen af havvindmølleparkerne derudover, herunder de samlede udgifter, er uændret frem til og med 2025. Da renterne er negative, vil det
give en mindre negativ udgift at øge gælden midlertidigt over perioden på skønnet hhv. 1,8 mio. kr. i 2020-2021 og 9 mio. kr. i perioden 2020-2025. Beløbene i udspillet (og ikke konsekvenserne for nationalregnskabet) er lagt
til grund i tabellen.
23.
Handlingsplanen foreslår, at udgifterne til forbedringen af dagpengenes dækningsgrad (1 mia. kr.) og suspendering af fattigdomsydelser (1,4 mia. kr.) gældsfinansieres, da renterne aktuelt er lave.
Statsgælden vil derfor stige varigt med 2,4 mia. kr. Da renterne er negative, vil det medføre en mindre negativ udgift på kort sigt på skønnet hhv. 20 mio. kr. i 2020-2021 og 50 mio. kr. i 2020-2025. På længere sigt vil
renteniveauet blive normaliseret og give varige øgede renteudgifter på skønnet 85 mio. kr. årligt. Beløbene i udspillet (og ikke konsekvenserne for nationalregnskabet) er lagt til grund i tabellen.
24.
Det er lagt til grund, at
fonden er permanent og oprettes på samme vis som den eksisterende fond til rekapitalisering af større samfundsbærende virksomheder,
jf. aktstykke 251 af juni 2020.
Det antages dermed, at staten foretager et kapitalindskud i
fonden på 60 mia. kr., som finansieres ved optagelse af lån. Dette vil øge statsgælden varigt med 60 mia. kr. Der ventes i de kommende år at være tale om renteindtægter på skønnet henholdsvis 500 mio. kr. i 2020-2021 og
på 1250 mio. kr. i 2020-2025, givet de aktuelt negative renter. På længere sigt antages renteniveauet at blive normaliseret og give varige øgede renteudgifter på skønnet 2.125 mio. kr. årligt. Beløbene i udspillet (og ikke
konsekvenserne for nationalregnskabet) er lagt til grund i tabellen.
25.
Provenuvirkningerne fremgår af besvarelsen af
SAU 298 af 26. februar 2020.
Det er lagt til grund for besvarelsen, at initiativet træder i kraft pr. 1. juli
2020. Det skal imidlertid understreges, at det ikke er muligt at gennemføre stramninger af beskatningen med tilbagevirkende kraft.
26.
Provenuvirkningerne fremgår af besvarelsen af
SAU 296 af 26. februar 2020.
De
skønnede virkninger er forbundet med betydelig usikkerhed. Det er lagt til grund for besvarelsen, at initiativet træder i kraft pr. 1. juli 2020. Det skal imidlertid understreges, at det ikke er muligt at gennemføre stramninger af
beskatningen med tilbagevirkende kraft. I praksis ville provenuvirkningen i 2020 derfor ikke kunne realiseres.
27.
Provenuvirkningerne fremgår af
svar på SAU (alm. del) 292 af 26. marts 2020.
Det er lagt til grund for
besvarelsen, at initiativet træder i kraft pr. 1. juli 2020. Det skal imidlertid understreges, at det ikke er muligt at gennemføre stramninger af beskatningen med tilbagevirkende kraft. I praksis ville provenuvirkningen i 2020
således være lavere end angivet.
28.
Tallene i Finansministeriets vurdering er baseret på den opdaterede 2025-fremskrivning i
DK2025, august 2020,
mens finansieringsbidraget fra udmøntningen af det finanspolitiske råderum
i Enhedslistens udspil tager afsæt i 2025-fremskrivningen i
opdateret 2025-forløb, oktober 2019.
I den nye 2025-ramme i
DK2025, august 2020
skønnes den offentlige forbrugsvækst i 2021 at udgøre ca. 3¼ mia. kr., mens der
samlet set er plads til en offentlig forbrugsvækst på ca. 22�½ mia. kr. i 2021-2025 (opgjort i 2021-priser). Det bemærkes, at det finanspolitiske råderum i 2021 disponeres i forbindelse med finanslovforslaget og finansloven for
2021. Den skønnede offentlige forbrugsvækst i 2021 afspejler således ikke en beregningsteknisk mulig vækst i det offentlige forbrug (som i årene 2022-2025), men derimod regeringens konkrete prioriteringer på
finanslovforslaget. Det fremadrettede finanspolitiske råderum i
DK2025, august 2020
er således opgjort for perioden 2022-2025 og udgør 19�½ mia. kr.