Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2302437_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. december 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 232 (Alm. del) af 25. maj
2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere Enhedslistens plan
Et grønt og socialt retfærdigt svar på den øko-
nomiske krise,
herunder effekten på BNP, arbejdsudbud, årlig BNP-vækst og antal
personer, der har svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse, defineret som
en nettokompensationsgrad over 80 pct.? Vil ministeren endvidere vurdere pla-
nens effekt på de offentlige finanser?
Vurderingen bedes opgjort for planen som helhed og for de enkelte elementer
hver for sig årligt i 2020-2025 og varigt. Vurderingen bedes opgjort med både
umiddelbare effekter og efter tilbageløb og adfærd.
Svar
Der er foretaget en vurdering af Enhedslistens plan
Et grønt og socialt retfærdigt svar
på den økonomiske krise
af april 2020 for så vidt angår virkningerne på:
De offentlige finanser (udgifts- og indtægtsskøn) for initiativerne i udspillet
Strukturelt BNP
Arbejdsudbuddet
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse opgjort som nettokompensations-
grader over 80 pct.
Det bemærkes, at visse af initiativerne
herunder renoveringer af almene boliger
og initiativer vedr. udbygning af vedvarende energi
er gennemført siden En-
hedslisten fremlagde sin plan i april. Ligeledes bemærkes, at der er offentliggjort
en ny 2025-fremskrivning i august 2020, som blandt andet indeholder en opdate-
ret opgørelse af det finanspolitiske råderum og det demografiske træk mv.
Det er ikke muligt at foretage en samlet vurdering af udspillets konsekvenser for
de offentlige finanser, da det for flere initiativer ikke har været muligt at vurdere
de økonomiske konsekvenser. Der er udarbejdet en vurdering af de enkelte initia-
tivers konsekvenser for de offentlige udgifter og indtægter,
jf. bilag 1.
Baseret på de
initiativer, hvor der er opgjort en virkning, samt en overordnet konstatering af, at
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om ministeren vil vurdere Enhedslistens plan Et grønt og socialt retfærdigt svar på den økonomiske krise, til finansministeren
Side 2 af 2
de øvrige initiativer ikke trækker i retning af positiv saldovirkning, kan det dog i
forhold til en samlet vurdering bemærkes, at planen vil indebære et underskud på
den strukturelle saldo i 2025 på mindst 0,2 pct. af BNP.
Planen lægger på flere punkter op til en ekspansiv finanspolitik, blandt andet med
større offentligt forbrug og investeringer, som på kortere sigt kan understøtte ef-
terspørgsel og beskæftigelse (herunder under forudsætning af, at tilliden til dansk
økonomi og de lave renter i øvrigt er intakt). Det er dog ikke muligt at vurdere ef-
fekten på BNP-væksten i de enkelte år, da blandt andet tidsprofilen for flere af ini-
tiativerne ikke er kendt.
For så vidt angår konsekvenserne for strukturelt BNP er det vurderingen, at ud-
spillet i et vist omfang reducerer BNP på længere sigt (mindre end 0,1 pct.). Virk-
ningen kan primært henføres til initiativerne 'målrettet jobfradrag til lønmodta-
gere' og 'afskaffelse af bruttoskatteordningen'.
Konsekvenserne for strukturelt BNP skal blandt andet ses i lyset af, at arbejdsud-
buddet vurderes reduceret med ca. 1.400 fuldtidspersoner varigt som følge af ud-
spillet. Reduktionen af arbejdsudbuddet kan henføres til forslagene om et målret-
tet jobfradrag til lønmodtagere samt afskaffelse af bruttoskatteordningen. Hertil
kommer, at en række forslag vil bidrage til en midlertidig reduktion i arbejdsud-
buddet i perioden 2020-2021, herunder bl.a. fremrykkelsen af forhøjelsen af afgif-
ten på online spil og casino og den midlertidige forbedring af dagpengenes dæk-
ningsgrad,
jf. bilag 2.
Det er desuden vurderingen, at der i udspillet indgår tre initiativer, der har direkte
betydning for de økonomiske incitamenter til beskæftigelse opgjort som netto-
kompensationsgrader over 80 pct. De tre initiativer reducerer de økonomiske inci-
tamenter til beskæftigelse; samlet set øges antallet af personer med nettokompen-
sationsgrader over 80 pct. med omkring 138.000 personer. Den varige virkning af
det målrettede jobfradrag øger antallet af personer med nettokompensationsgra-
der over 80 pct. med ca. 2.300 personer.
Vurderingen af de enkelte initiativer, forudsætninger mv. fremgår af
bilag 1-3:
Bilag 1: Udgifts- og indtægtsskøn
Bilag 2: Effekt på strukturelt BNP og arbejdsudbud
Bilag 3: Økonomiske incitamenter til beskæftigelse opgjort som nettokompen-
sationsgrader over 80 pct.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende finansminister