Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 231 (Alm. del) af 25. maj
2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af orienteringen om statens forbrug af konsulenter i
2019, jf. FIU alm. del - bilag 187, redegøre mere detaljeret for årsagerne til den
generelle stigning i udgifter til juridisk bistand, herunder hvorfor der tilsyneladende
er tale om en tendens på tværs af ministerier? Vil ministeren ligeledes redegøre for,
hvilke overvejelser ministeren har ift. at nedbringe forbruget?
Svar
Det er regeringens klare ambition at reducere brugen af eksterne konsulenter i det
offentlige og i stedet bruge pengene på velfærd og den grønne omstilling. At udgif-
terne til juridisk bistand samlet set er steget yderligere i 2019 understreger behovet
for handling.
Det bemærkes indledningsvis, at Finansministeriet har oversendt en opdateret op-
gørelse af forbruget i 2019 (bilag 187) til Finansudvalget. Det fremgår heri, at for-
bruget på juridisk bistand i 2019 udgjorde 955 mio. kr. og ikke som tidligere oplyst
1.001 mio. kr.
At statens samlede udgifter til juridisk bistand er steget fra 2017 til 2019 skyldes
hovedsageligt en stigning i forbruget på Skatteministeriets område. I opgørelsen
over statens forbrug af eksterne konsulenter for 2019 er det samlede forbrug af
juridisk bistand opgjort til 955 mio. kr., hvilket giver en stigning på 429 mio. kr. i
forhold til niveauet på 526 mio. kr. i 2017. Med en stigning i forbruget på 326 mio.
kr. tegner Skatteministeriet sig for en stor del af den samlede stigning i forbruget af
juridisk bistand.
Stigningen i Skatteministeriet kan i høj grad henføres til midlertidige udgifter til ud-
byttesagen, heraf særligt udgifter til udenlandske advokater og rådgivere i forbin-
delse med de udenlandske civilretlige tiltag.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk