Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2111067_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. november 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (Alm. del) af 25.
oktober 2019 stillet efter ønske fra (MFU) Anne Honoré
Østergaard (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne i forhold til beskæftigelse, offentlige
finanser og velstand (BNP), i forhold til de tænkte scenarier, hvor hhv. 5, 10 eller
20 pct. af arbejdstiden reduceres på årsbasis for forældre i familier med børn, der
passes i daginstitution eller anden offentlig pasning (dvs. børn i 0 til 6-års-alderen),
som følge af pasningsproblemer? Redegørelsen bedes underbygget med den viden
der er om forældres produktivitet, beskæftigelse m.m. på arbejdsmarkedet.
Svar
Finansministeriet er ikke bekendt med, at pasningsproblemer skulle kunne godt-
gøre de skitserede, hypotetiske scenarier for virkninger på arbejdstiden.
Men givet de tænkte scenarier for reduktion i forældrenes arbejdsomfang samt vi-
den om den registrerede arbejdstid for forældre til 0-6-årige børn i dagtilbud
1
kan
der opgøres et skøn for virkning på beskæftigelse, offentlige finanser og velstand
af de skitserede scenarier.
Der er i alt ca. 456.000 forældre til 0-6-årige børn i dagtilbud. Af disse er ca.
386.000 beskæftigede.
Gennemsnitlig set arbejder beskæftigede forældre til 0-6-årige børn i dagtilbud
1.347 timer årligt, hvilket svarer til ca. 70 pct. af arbejdstiden for en fuldtidsansat.
De 386.000 forældre har således et arbejdsomfang, der svarer til ca. 319.000
fuldtidspersoner,
jf. tabel 1.
Det samlede antal arbejdstimer for alle forældre dækker over en række forskelle,
når der opdeles på køn og familieforhold. Den gennemsnitlige arbejdstid for
enlige forældre med 0-6-årige børn i dagtilbud er mindre end den gennemsnitlige
arbejdstid for forældre i par, og for både enlige og forældre i par er den
gennemsnitlige arbejdstid højere for mændene end for kvinderne.
1
Med dagtilbud forstås alle former for offentligt støttet børnepasning.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: MFU spm. om redegøre for konsekvenserne i forhold til beskæftigelse, offentlige finanser og velstand (BNP), i forhold til tænkte scenarier, til finansministeren
2111067_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Opgørelse af den registrerede arbejdstid for forældre med 0-6-årige børn indskrevet i dagtilbud, 2017
Personer
1.000 personer
Enlige
Enlige, mænd
Enlige, kvinder
Enlige, i alt
3
35
38
3
23
26
1.072
899
914
2
16
18
Beskæftigede
1.000 personer
Gns. antal arbejdsti-
mer pr. beskæftiget
Timer årligt
Samlet antal timer omregnet
til fuldtidspersoner
1.000 personer
Par
Mænd i par
Kvinder i par
Par i alt
207
211
417
187
173
360
1.564
1.212
1.387
168
133
301
Alle forældre
Alle mænd
Alle kvinder
Alle forældre, i alt
210
245
456
190
196
386
1.556
1.168
1.347
170
149
319
Anm.: Personerne er opgjort som beskæftigede såfremt, der er registreret arbejdstimer som beskæftiget
lønmodtager. Forældre til 0-6-årige børn i dagtilbud er opgjort via daginstitutionsregistret.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
På baggrund af den opgjorte registrerede arbejdstid for forældre til 0-6-årige børn
i dagtilbud, kan beskæftigelsesvirkningen af en reduktion i arbejdstiden på hhv. 5
pct., 10 pct. og 20 pct. opgøres relativt simpelt
–
om end det for parfamilierne vil
være relevant at overveje, hvordan reduktionen skal fortolkes.
Idet der i spørgsmålet er spurgt til en reduktion i arbejdstiden som følge af
pasningsproblemer, er der for forældre i par forudsat, at arbejdstiden kun
reduceres, hvis den ene forælder ikke i forvejen er hjemmegående. For øvrige par
er det antaget, at familiens samlede reduktion i arbejdstid er ligeligt fordelt. Det
lægges yderligere til grund, at arbejdstiden ikke reduceres med mere end, hvad der
skal til, før den ene eventuelt kommer ned på 0 timer.
Endelig er det forudsat, at forældrenes arbejdstidsreduktion ikke påvirkes af
antallet af børn indskrevet i daginstitution, men alene af hvorvidt familien har
børn indskrevet i daginstitution.
Med det udgangspunkt vil en reduktion i arbejdstiden på 5 pct. for forældre til 0-
6-årige børn i dagtilbud resultere i et fald i arbejdsudbuddet og dermed
beskæftigelsen, svarende til ca. 14.000 fuldtidspersoner,
jf. tabel 2.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: MFU spm. om redegøre for konsekvenserne i forhold til beskæftigelse, offentlige finanser og velstand (BNP), i forhold til tænkte scenarier, til finansministeren
2111067_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 2
Arbejdsudbuds- og velstandstab samt umiddelbart provenutab ved hypotetiske scenarier for
reduktion i arbejdstid for forældre til 0-6-årige børn indskrevet i dagtilbud
5 pct.
reduktion i
arbejdstiden
Reduktion i arbejdsudbud,
1.000 fuldtidspersoner
Velstandstab (BNP),
mia. kr. (2020-niveau)
Svækkelse af den offentlige saldo,
mia. kr. (2020-niveau)
heraf indkomstskat
heraf forbrugsafgifter
heraf egenbetaling
14
15
4,4
3,3
0,9
0,1
10 pct.
reduktion i
arbejdstiden
29
30
8,6
6,6
1,8
0,2
20 pct.
reduktion i
arbejdstiden
56
60
16,7
12,9
3,6
0,2
Anm.: Opgjort med udgangspunkt i befolkningsoplysninger for året 2017 fremskrevet til 2020.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Velstandstabet for en reduktion i arbejdstiden på 5 pct. for forældre til 0-6-årige
børn i dagtilbud kan skønnes til ca. 15 mia. kr.
Den offentlige saldo skønnes svækket med ca. 4,4 mia. kr., hvis forældre til 0-6-
årige børn i dagtilbud reducerer deres arbejdstid med 5 pct. Af dette umiddelbare
provenutab kommer den største virkning fra et samlet tab i indkomstskat på ca.
3,3 mia. kr. som følge af den lavere lønindkomst. Hertil kommer et provenutab
fra forbrugsafgifter på ca. 0,9 mia. kr. som følge af lavere disponible indkomster
og dermed lavere forbrug.
Endelig kan den lavere indkomst give anledning til lavere egenbetaling for
dagtilbudsbenyttelse som følge af øget økonomisk fripladstilskud og øget
søskenderabat. De øgede tilskud til dagtilbudsbenyttelse resulterer i en negativ
virkning på de offentlige finanser på i størrelsesorden 0,1 mia. kr. ved en
reduktion i arbejdstiden på 5 pct.
Der er til opgørelsen af virkningen på egenbetalingen beregningsteknisk forudsat,
at forældre til børn i dagtilbud, der i udgangspunktet har fuld egenbetaling, ikke
bliver berretiget til økonomisk friplads som følge af arbejdstidsreduktionen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister