Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2210384_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 229 (Alm. del) af 18. maj
2020 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for erfaringerne med indførslen af midlertidigt nedsat
moms i perioden fra 29. maj 1975 til 1. marts 1976 (den såkaldte mims), og særligt
kommentere konsekvenserne for vækst i BNP, betalingsbalancen, de offentlige
finanser og beskæftigelsen?
Svar
I forbindelse med Septemberforliget 1975 blev momsen nedsat midlertidigt fra da-
værende 15 pct. til 9,25 pct. løbende i fem måneder fra slut-september 1975 til
slut-februar 1976. Ræsonnementet for den midlertidige nedsættelse var at stimu-
lere privatforbruget, da man var i en økonomisk lavkonjunktur med høj og vok-
sende arbejdsløshed efter især oliekrisen i 1973.
Der foreligger ikke direkte skøn over de isolerede konsekvenser af momsnedsæt-
telsen på BNP-væksten, betalingsbalancen, de offentlige finanser eller beskæftigel-
sen. Septemberforliget indeholdt samtidig en række andre tiltag, herunder fx øv-
rige afgiftslempelser, der medvirkede til at stimulere efterspørgslen i økonomien.
Det Økonomiske Råd skønnede i deres rapport fra september 1975, at en 5 pct.
momsnedsættelse løbende i ét år gennem hele 1976 ville have en positiv virkning
på BNP på 2,5 pct., en beskæftigelsesvirkning på 30.000 fuldtidspersoner, et for-
øget privatforbrug på 5,3 pct. og en negativ betalingsbalancevirkning på 2,5 mia.
kr. Eftersom selve tiltaget kun løb i 5 måneder, måtte det forventes, at de samlede
virkninger ville være mindre. Endvidere ville fremrykning af forbrug, fx via ham-
stringseffekter, få en relativt større betydning ved en kortere løbetid. Dette ville
samtidig give anledning til en relativt større effekt på importen, mens beskæftigel-
sesvirkningen måtte forventes i højere grad at ske via overarbejde end nyansættel-
ser.
Overordnet er der tegn på at den midlertidige momsnedsættelse fik en større for-
brugsvirkning end skønnet af Det Økonomiske Råd. Derfor blev bl.a. indtægts-
skønnet for momsen og øvrige afgifter efterfølgende opjusteret i Finansministeri-
ets budgetredegørelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om erfaringerne med indførslen af midlertidigt nedsat moms i perioden fra 29. maj 1975 til 1. marts 1976, til finansministeren
Side 2 af 2
Den kraftige stigning i privatforbruget kunne dog især henføres til varige for-
brugsgoder og hamstring, hvorimod virkningen på det øvrige forbrug var mere af-
dæmpet.
Derfor havde tiltaget også en positiv virkning på privatforbruget og BNP-væksten
samt en mindre negativ påvirkning af de offentlige finanser end forventet i selve
perioden for nedsættelsen.
Momsnedsættelsen gav imidlertid anledning til en markant stigning i importen
–
også større end forventet. Mens den indenlandske efterspørgsel steg med godt 9
pct., var der en mængdemæssig stigning i importen på 18 pct. Dette forværrede
betalingsbalancen betragteligt, og eftersom man kom fra år med kraftige under-
skud på betalingsbalancen, var det mindre hensigtsmæssigt.
De udenlandske konjunkturer udviklede sig ligeledes dårligere end forventet her-
efter, hvorfor den udenlandske efterspørgsel ikke kunne overtage som stimule-
rende effekt. Arbejdsløsheden faldt dermed heller ikke som ventet, men Finansmi-
nisteriet måtte derimod opjustere forventningen hertil fra 8 til 9 pct. i 1976. Det
kan dog ikke nødvendigvis tilskrives den midlertidige momsnedsættelse, men i hø-
jere grad de generelle konjunkturer.
Da konjunkturerne ikke forbedrede sig efter bl.a. den midlertidige momsnedsæt-
telse, blev der i efteråret 1976 gennemført en række stramninger, herunder afgifts-
forhøjelser til at dæmpe efterspørgslen efter importkrævende varer.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister