FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om de provenumæssige konsekvenser af en midlertidig halvering af momsen i perioden 1. juni til 31. december 2020, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

15. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 227 (Alm. del) af 18. maj

2020 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser af en midlertidig halvering

af momsen i perioden 1. juni til 31. december 2020? De provenumæssige

konsekvenser bedes opgjort i umiddelbare konsekvenser, efter tilbageløb, men før

adfærd, samt efter tilbageløb og adfærd. Vil ministeren ligeledes oplyse

konsekvenserne for henholdsvis den faktiske og strukturelle saldo? Vil ministeren

afslutningsvis oplyse, hvilket niveau af BNP statsgælden og rentebyrden vil stige

til, hvis tiltaget finansieres ved øget statsgæld?

Svar

Momsen er et tillæg på 25 pct. til merværdien af en given vare eller tjenesteydelse

og skønnes ifm. Økonomisk Redegørelse, maj 2020 at bidrage med samlede fakti-

ske indtægter på ca. 210 mia. kr. i 2020. En midlertidig halvering af den generelle

momssats vil indebære en satsnedsættelse til 12,5 pct. og vil i udgangspunktet in-

kludere alle de varer og tjenester, der ikke af forskellige grunde er momsfritaget.

Det bemærkes indledningsvist, at der er en række praktiske udfordringer ved en

midlertidig halvering af momsen. Systemtilretninger hos Skattestyrelsen gør, at det

er usandsynligt, at forslaget kan implementeres allerede i 2020. Herunder tillader

gældende EU-regler som udgangspunkt kun en nedsættelse fra 25 til 15 pct.

I praksis vurderes en midlertidig halvering af momsen således ikke at kunne få

virkning i 2020 og dermed heller ikke at kunne påvirke de offentlige finanser på

den korte bane. Nedenstående beregninger er således illustrative og lægger til

grund, at nedsættelsen kan ske med effekt i 2. halvår 2020 fra 1. juni, jf. spørgsmå-

let.

En midlertidig momsnedsættelse må forventes både at medføre lavere forbruger-

priser og tilfalde virksomhederne i form af højere dækningsbidrag, fx som følge af

begrænset konkurrence eller store administrative omkostninger ved prisændringer.

Priseffekten vil have en positiv virkning på privatforbruget og investeringer, som

via moms og punktafgifter vil mindske det offentlige mindreprovenu.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om de provenumæssige konsekvenser af en midlertidig halvering af momsen i perioden 1. juni til 31. december 2020, til finansministeren

Side 2 af 3

Det må forventes, at forbrugseffekten især vil vedrøre fremrykket forbrug af va-

rige goder, biler og boliginvesteringer. Det må ligeledes forventes, at en væsentlig

del af forbrugsvirkningen vil udgøres af importerede varer, som også var erfarin-

gen fra den midlertidige momsnedsættelse i 1975. Det skyldes, at varige forbrugs-

goder, herunder fx biler, generelt har et højt importindhold i forhold til øvrigt for-

brug.

I tillæg til de direkte effekter vil det højere dækningsbidrag for virksomhederne

enten nedbringe underskud eller forøge overskud for virksomhederne. I begge til-

fælde vil det gennem selskabsskatter, personskatter samt afgifter ligeledes mindske

det offentlige mindreprovenu.

De samlede forbrugseffekter vil være et resultat af både fremrykket forbrug fra

2021 til 2020 samt generelt øget forbrug som følge af prisfaldet. Begge elementer

forventes også at påvirke forbruget og det offentlige provenu i årene herefter.

Tabel 1

angiver beregningsteknisk skøn for de provenumæssige konsekvenser på

den strukturelle saldo ved en midlertidig halvering af momsen i perioden 1. juni til

31. december 2020. En midlertidig nedsættelse af momsen med de angivne forud-

sætninger vil svare til en svækkelse af den strukturelle saldo i 2020 med i størrel-

sesordenen 53 mia. kr., hvilket svarer til ca. 2�½ pct. af BNP.

Tabel 1

Provenumæssige konsekvenser ved en generel momsnedsættelse på 12,5 pct.-point i 7 måneder

baseret på beregningstekniske forudsætninger

2020

Mio. kr. (2020-niveau)

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

Faktisk saldo baseret på ADAM-beregning af aktivitetsvirkninger

-62.300

-54.200

-53.100

-44.400

-1.300

5.400

-800

-700

-500

2021

Varigt

Anm.: Forslaget antages gennemført med ikrafttrædelse 1. juni. Der lægges til grund, at halvdelen af momsnedsæt-

telsen vil medføre lavere forbrugerpriser, mens den resterende halvdel vil tilfalde virksomhederne. I

tilbageløbet antages andelen af prisfaldet, der vedrører virksomheders investeringer, at nedvæltes i priserne

på momsbelagte varer. Der er desuden kun taget udgangspunkt i, at der fremrykkes forbrug for ca. 14 mia.

kr. fra 2021 til 2020, hvoraf halvdelen fortrænger andet forbrug i 2020. Der er beregningsteknisk lagt til

grund, at arbejdsudbudseffekterne svarer til en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget. Der er forudsat, at

hele tilbageløbet vil falde i 2020, men fsva. den del, der vedrører virksomhedernes over- og underskud, kan

det forventes at dele heraf vil falde i årene efter.

Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik, ADAM-beregninger.

Det skønnes, at mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd vil udgøre ca. 53 mia.

kr. i 2020, mens der som følge af fremrykket forbrug fra 2021 til 2020 ligeledes vil

være et strukturelt mindreprovenu i 2021 på ca. 1,3 mia. kr. Den varige effekt ud-

gør et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 500 mio. kr.

Side 3 af 3

Virkningen på den faktiske saldo svarer til provenuet efter tilbageløb og adfærd

samt effekten af de kortsigtede aktivitetsvirkninger af forslaget, herunder fx skat-

ter fra øget beskæftigelse. Det må derfor forventes, at virkningen på den faktiske

saldo vil være mindre end provenuet efter tilbageløb og adfærd i årene omkring

lettelsen.

Provenuskønnet er generelt behæftet med betydelig usikkerhed grundet især den

nuværende økonomiske situation. Erfaringsgrundlaget vedrørende en stor midler-

tidig momsnedsættelse er desuden relativt sparsomt.

Det skønnede strukturelle mindreprovenu svarer isoleret til en forøgelse af stats-

gælden på ca. 53 mia. kr. i 2020, når der ses bort fra merprovenuet fra øget privat-

forbrug og investeringer mv. Det vil svare til, at den samlede statsgæld isoleret set

øges fra ca. 604 til 657 mia. kr. i 2020 svarende til en stigning fra 27,2 pct. af BNP

til 29,6 pct. af BNP,

jf. seneste skøn i Økonomisk Redegørelse, maj 2020.

Den øgede ren-

tebyrde vil være begrænset grundet statens meget lave lånerente.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister