Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2206605_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 210 (Alm. del) af 12. maj
2020 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren sammenligne og kommentere scenarierne for udviklingen i svensk
økonomi fremsat i henholdsvis Konjunkturinstitutets udgivelse
”Uppdatering
av
konjunkturbilden” af 29. april og Sveriges Riksbanks udgivelse
”Penningpolitisk
rapport, april 2020” af 28. april med Finansministeriets senest opdaterede scena-
rier for udviklingen i dansk økonomi?
Konjukturinstitutet: https://www.konj.se/publikationer/konjunkturlaget/kon-
junkturlaget/2020-04-29-uppdatering-av-konjunkturbilden.html
Sveriges Riksbank: https://www.riksbank.se/sv/penningpolitik/penningpolitisk-
rapport/2020/penningpolitisk-rapport-april-20202/
Svar
I slutningen af april udgav Konjunkturinstitutet i Sverige og Sveriges Riksbank nye
vurderinger af udviklingen i svensk økonomi. Vurderingerne ligger tæt på hinan-
den og peger begge på fald i BNP på omkring 7 pct. i år,
jf. tabel 1.
Denne vurde-
ring er også på linje med EU-Kommissionens seneste skøn for udviklingen i
svensk økonomi.
Baggrunden er blandt andet en nedgang i eksporten som følge af udviklingen i
verdensøkonomien. Især i 2. kvartal ventes en kraftig nedgang. Samtidig påvirkes
husholdningers forbrug af inddæmningstiltag og ændret adfærd, der blandt andet
rammer hotel- og restaurationsbranchen, rejsebranchen samt idræts- og kulturfor-
eninger. Selvom Sverige ikke har indført lige så mange begrænsninger som i nabo-
lande, har der alligevel været fx indrejseforbud for borgere uden for EU/EØS-
samarbejdet og forsamlingsforbud samt generelle sundhedspolitiske anbefalinger,
som har virket dæmpende på forbruget.
Svenske virksomheder oplever forstyrrelser i produktionen, men det største pro-
blem er ifølge en rundspørge, som Sveriges Riksbank har gennemført, manglende
efterspørgsel og nedgang i ordrer. Det afspejles også i et stort antal hjemsendelser
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om ministeren vil sammenligne og kommentere scenarierne for udviklingen i svensk økonomi, til finansministeren
2206605_0002.png
Side 2 af 3
og stigende ledighed. På årsniveau er det forventningen, at ledigheden vil stige til
omkring 10 pct. af arbejdsstyrken, målt ved den internationalt sammenlignelige ar-
bejdskraftundersøgelse, der afviger fra det danske mål for bruttoledigheden.
Tabel 1
Skøn for BNP-vækst i Sverige og Danmark
2019
Sverige:
Konjunkturinstituttet (basisscenarie)
Sveriges Riksbank (scenarie A)
EU-Kommissionen
Danmark:
Økonomisk Redegørelse, maj 2020
EU-Kommissionen
2,4
2,4
-5,3
-5,9
4,0
5,1
1,2
1,2
1,2
-7,0
-6,9
-6,1
4,8
4,6
4,3
2020
2021
Kilde: Konjunkturinstitutet, Sveriges Riksbank, EU-Kommissionen og Økonomisk Redegørelse, maj 2020.
Sverige har lige som Danmark en forholdsvis begrænset offentlig gæld, hvilket for
begge lande har muliggjort omfattende hjælpepakker, fx i form af udsatte beta-
lingsfrister og kompensationsordninger.
Næste år forventes pæn vækst i svensk økonomi underkanten af 5 pct. Men de
nedadrettede risici betones, herunder risikoen for svagere vækst i verdensøkono-
mien. Både Konjunkturinstitutet og Sveriges Riksbank har udarbejdet alternative
scenarier, der viser et mere negativt forløb for svensk økonomi, hvor væksten i år
falder til minus 10 pct. Et mere negativt forløb kan blive en konsekvens af et mere
langstrakt forløb for virusspredningen. En usikkerhedsfaktor er endvidere, hvor
længe forbrugere og virksomhederne vil forblive afventende med efterspørgsel.
Finansministeriets seneste vurdering af udviklingen i dansk økonomi findes i
Øko-
nomisk Redegørelse, maj 2020.
Her skønnes BNP at falde med 5,3 pct. i år og vokse
med 4,0 pct. næste år. Skønnene er omtrent på linje med EU-Kommissionens for-
ventninger.
Sverige står således ifølge vurderingerne over for et mindst lige så kraftigt BNP-
fald i år som Danmark. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at svensk
økonomi er forholdsvis udsat i forhold til tilbageslag i investeringer og køb af va-
rige forbrugsgoder, herunder biler, mens dansk eksport i kraft af medicinal- og fø-
devareindustrien umiddelbart er mindre konjunkturfølsom. Samtidig har ændret
adfærd også bidraget til lavere efterspørgsel i Sverige.
Både i Sverige og i Danmark peger kortsigtsindikatorer på en vis bedring i den
økonomiske aktivitet. Det gælder fx omfanget af korttransaktioner. De seneste tal
for Danmark viser således, at den samlede omsætning er tæt på niveauet for 2019.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om ministeren vil sammenligne og kommentere scenarierne for udviklingen i svensk økonomi, til finansministeren
Side 3 af 3
Der ses især en bedring på områder, der har fået mulighed for at åbne igen, herun-
der frisører, restauranter og indkøbscentre, og stigningen kan i et vist omfang af-
spejle indhentning. Således har Sverige ikke oplevet helt samme forbedring, og de
seneste tal i Sverige tyder nærmere på, at fremgangen er fladet ud på et niveau om-
kring 10 pct. under sidste års niveau.
For en uddybning af vurdering af udsigterne for dansk økonomi henvises til Øko-
nomisk Redegørelse, maj 2020.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister