Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2095832_0001.png
Samrådstaletale
23. oktober 2019
Samrådsspørgsmål B
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for regeringens såkaldte kasseeftersyn?
Svar
Tak for muligheden for også over for Finansudvalget at redegøre
for regeringens servicetjek af de offentlige budgetter.
Vi har med servicetjekket identificeret en udfordring på samlet set
3,5 mia. kr. i 2020.
Der er med andre ord et finansieringsbehov på 3,5 mia. kr. til næste
år , hvis de omtalte bevillingsfald skal fyldes helt op, merudgifterne
håndteres, og hvis de planlagte tilpasninger af indtægter og udgifter
ikke realiseres.
Vi har i den offentliggjorte pjece redegjort for de enkelte poster i
servicetjekket. Lad mig her blot lave nogle nedslagspunkter:
Den tidligere regering gjorde det i 2017 billigere at købe biler. Men
den vejafgift, der skulle være med til at finansiere regningen, blev
ikke vedtaget.
I samme aftale fremgår det, at statens indtægter fra registreringsaf-
giften skal gøres robust over for, at benzin- og dieselbiler løbende
bliver mere brændstofeffektive. Den opgave var heller ikke håndte-
ret, da vi overtog regeringskontorerne.
Med bilaftalen i 2017 blev der altså gennemført afgiftslempelser,
mens finansieringsopgaven ikke blev løst. Det gjorde tilpasninger
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 24/10-19 om regeringens kasseeftersyn, til finansministeren
Side 2 af 3
af registreringsafgiften heller ikke.
Den udfordring har regeringen overtaget. Som ansvarlig regering
vil vi naturligvis være med til at finde en løsning. Men vi forventer,
at den tidligere regering og Dansk Folkeparti også vil være med til
at finde den udestående finansiering.
Forskellige flertal i Folketinget har derudover indgået en række af-
taler om blandt andet forberedende grunduddannelse, folkeskole
og arbejdsmiljø.
Aftalerne er delvist finansieret med forudsatte tilpasninger af de of-
fentlige udgifter
de såkaldte negative budgetreguleringer. Vi kan
konstatere, at budgetreguleringerne ikke var udmøntet forud for
folketingsvalget.
Endelig vil jeg fremhæve, at der er store bevillingsfald for særligt
Politiet og Skatteministeriet fra 2019 til 2020.
***
Alle posterne bag de 3,5 mia. kr. vedrører forhold, der rækker til-
bage før folketingsvalget. Det fremgår også af det skriftlige svar, jeg
har sendt til udvalget forud for samrådet.
Det ændrer bare ikke på den kendsgerning, at der er en udfordring
på 3,5 mia. kr. i 2020.
Det skyldes blandt andet, at en række forudsatte tilpasninger af de
offentlige indtægter og udgifter ikke var gennemført forud for fol-
ketingsvalget.
Der var ikke før valget tilpasset udgifter for at finansiere aftalerne
om den forberedende grunduddannelse. Om folkeskolen. Om ar-
bejdsmiljø og integrationsgrunduddannelsen.
Der var heller ikke indført en vejafgift eller taget hånd om den lø-
bende udhuling af registreringsafgiften.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 24/10-19 om regeringens kasseeftersyn, til finansministeren
Side 3 af 3
***
Socialdemokratiet er med i en del af de politiske aftaler, der ligger
til grund for sagerne i servicetjekket. Det er ikke nogen hemmelig-
hed. Det står klart og tydeligt i den pjece, vi offentliggjorde i au-
gust.
Vi står naturligvis ved vores del af ansvaret for at løse den altid
svære opgave med at finde finansiering til de penge, der allerede er
brugt i politiske aftaler.
Vi anerkender som ansvarlig regering også, at der skal findes løs-
ninger på den resterende del af udfordringen.
Vi har en klar forventning om, at alle øvrige partier også tager de-
res del af ansvaret på sig og vil være med til at løse udfordringen
her i efteråret.
Tak for ordet.