Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2183060_0001.png
INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
27. april 2020
Samråd i FIU den 28. april 2020 – Spørgsmål P stillet efter
ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Tak for indkaldelsen til samrådet om Danske Banks ud-
melding om, at de vælger at hæve udbetalingskravet ved
finansiering af boligkøb til i udgangspunktet10 pct. for
alle boligejere.
Det skal ses i forhold til den finansielle regulerings krav
om en udbetaling på 5 pct.
Indledningsvist vil jeg løbe gennem nogle overordnede
pointer om udviklingen på boligmarkedet og rammerne
for at yde boliglån i Danmark. Derefter vil jeg adressere
hvert af de fire delspørgsmål.
Vi står lige nu i en situation, hvor vi skal passe på. Hvor
vi skal undgå en selvforstærkende negativ spiral, der kan
være ødelæggende for boligmarkedet og dermed for de
danske boligejere.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. april 2020 om Danske Banks lånekrav, til erhvervsministeren
2/11
Jeg forstår udmærket godt, at vi især på boligmarkedet
stadig lever i skyggen af de lånemuligheder og boligpri-
ser, der bidrog til finanskrisen.
Men lektien fra finanskrisen var jo netop, at man ikke skal
lempe i gode tider og stramme i dårlige tider. Og det er
lige præcis dét, der er min anke mod Danske Banks gene-
relle udmelding om, at alle skal betale 10 pct. i udbetaling
ved boligkøb i den nuværende situation.
Lad mig uddybe: Inden corona-udbruddet ramte Danmark
havde vi overordnet en stabil og sund udvikling på det
danske boligmarked.
En udvikling, vi havde opnået på baggrund af dyrt købte
erfaringer i 00’erne og særligt under finanskrisen, som
også ramte Danmark ganske hårdt.
Da krisen ramte, og boligpriserne faldt med 20-30 pct.,
blev resultatet, at mange boligejere, der havde optaget høj
gæld tæt på boligprisernes top, blev teknisk insolvente.
Med den erfaring har skiftende regeringer og Finanstilsy-
net siden 2013 – på god afstand af finanskrisen – gradvist
introduceret balancerede retningslinjer for boliglån. Det
har bidraget til at sikre, at vi siden finanskrisen i 2008 har
set en mere balanceret udvikling i boligpriser og gæld.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. april 2020 om Danske Banks lånekrav, til erhvervsministeren
2183060_0003.png
3/11
De retningslinjer gør, at vi i dag står et helt andet sted med
en meget klogere og bedre regulering af boligmarkedet,
end vi gjorde op til finanskrisen. Men de afgørende nøg-
leord for de nye retningslinjer er, at det skete gradvist,
med god eftertanke og med et yderligere fokus på ro og
stabilitet.
Og det er klogt at stramme op i rammerne for blandt andet
långivningen, når boligpriserne stiger, og der er fremgang
i økonomien.
Der står vi ikke i dag. Vi må forvente, at Corona-krisen
også vil påvirke boligmarkedet.
Vi har derfor et fælles ansvar for ikke at skabe unødig uro
på boligmarkedet i en svær og usikker tid som den, vi er i
nu. Og det ansvar gælder for os som politikere som for
banker, der spiller en samfundsvigtig rolle i Danmark.
Og det undrer mig ganske enkelt, at nogle partier vil skære
alle boligkøbere over en kam, og finder det klogt generelt
at fordoble kravet for udbetaling for danske boligkøbere i
den nuværende situation. Det gør det sværere for nye bo-
ligkøbere at købe deres første bolig. Og det skaber uro om
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. april 2020 om Danske Banks lånekrav, til erhvervsministeren
2183060_0004.png
4/11
rammerne for det danske boligmarked og dermed for dan-
ske boligejere i en svær situation. Vi har brug for det mod-
satte.
Jeg kan konstatere, at andre banker har meldt ud, at de
ikke følger Danske Banks eksempel. Således vil de øvrige
banker stadig arbejde ud fra udgangspunktet om en udbe-
taling på 5 pct. og selvfølgelig foretage individuelle kre-
ditvurderinger.
Jeg har også bidt mærke i, at professor Jesper Rangvid –
formanden for udvalget om finanskrisens årsager – har
udtrykt skepsis over for den måde, som Danske Bank age-
rer på.
Jeg vil nu besvare de konkrete spørgsmål.
Ad spørgsmål P:
1) Er en forventning om risiko for cirka 10 procent fald i
boligpriserne i den kommende tid ifølge ministeren en
fuldstændig ubegrundet forventning?
Er et boligprisfald på 10 pct. i den kommende tid en fuld-
stændig ubegrundet forventning? Nej, men pointen her er
heller ikke, om det er realistisk eller ej.
Pointen er derimod, at man risikerer at forstærke et muligt
prisfald gennem skærpede krav til boligkøberne. Det er –
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. april 2020 om Danske Banks lånekrav, til erhvervsministeren
2183060_0005.png
5/11
bl.a. i lyset af erfaringerne fra finanskrisen – ikke det vi
har brug for, hvor vi står nu.
Jeg har ikke set en egentlig prognose for boligpriserne
som følge af corona-udbruddet. Men de økonomiske vis-
mænd har i deres scenarier offentliggjort den 6. april vist,
at boligpriserne i deres scenarier kan falde op til 11 pct.
Nationalbanken har vurderet, at dansk økonomi i 2020,
målt ved BNP, kan reduceres med 3 til 10 pct. Under fi-
nanskrisen faldt BNP til sammenligning med omkring 5
pct.
Der er næppe tvivl om, at vi som følge af den nuværende
dybe – men forhåbentligt ikke alt for langvarige – tilbage-
gang, også vil se et fald i boligpriserne. Derfor har vi brug
for ro og stabilitet.
2) Bør banker efter ministerens opfattelse undlade at kræve
en egenfinansiering af boligkøbere, som svarer til ban-
kens forventninger om risiko for prisfald på boligmarke-
det?
Der spørges, om bankerne skal undlade at opkræve egen-
finansiering svarende til bankernes forventede prisfald på
boligmarkedet.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. april 2020 om Danske Banks lånekrav, til erhvervsministeren
6/11
Jeg mener ikke, at størrelsen på udbetalingskravet handler
om, hvor meget boligpriserne bevæger sig. Hvis man
skulle følge den logik, ville det jo indebære, at man skulle
lempe udbetalingskravet, når priserne stiger. Hvor mon
det havde bragt boligmarkedet hen, hvis nogen havde gen-
nemført det, da priserne steg kraftigt? Det er ikke klog bo-
ligmarkedsregulering. Det er økonomisk uansvarligt.
Lige nu handler det først og fremmest om, at der ikke sås
unødvendig tvivl om udviklingen på boligmarkedet med
hårde udmeldinger, som risikerer at sætte gang i en selv-
forstærkende spiral, hvor negative forventninger omsæt-
tes i for stramme lånekrav, der i sig selv kan føre til mu-
lige yderligere boligprisfald.
Det afgørende, når der ydes lån er, at kunderne har en til-
strækkelig robust økonomi til at betale de løbende ydelser
på lånet. Det må bero på en individuel vurdering af kun-
den.
Når man køber bolig ser man typisk lidt længere ud i
fremtiden, hvor det snarere er den langsigtede prisudvik-
ling, der er væsentlig.
Det er ikke hensigtsmæssigt at skrue op og ned for ram-
merne på boligmarkedet, så man lemper, når det går godt,
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. april 2020 om Danske Banks lånekrav, til erhvervsministeren
7/11
og strammer, lige så snart der viser sig nogle skyer på
himlen.
3) Hvilken lære har ministeren draget af risikable boliglåns
medansvar for den internationale finanskrise, som ramte
Danmark i 2008?
Der spørges dernæst til, hvad jeg har draget af lære om
risikable boliglåns rolle i forbindelse med finanskrisen i
2008.
Jeg håber, at vi alle har lært nogenlunde det samme: at
man ikke skal regulere boligmarkedet, så der lempes i
gode tider og strammes i dårligere tider.
Den lektie gælder fx tidspunktet for introduktionen af af-
dragsfrie lån i årene frem mod finanskrisen i 2008 og kon-
struktionen af ejendomsværdiskattestoppet, der betød
lempelser i beskatningen, da boligpriserne steg frem mod
finanskrisen.
Med afsæt i finanskrisen har vi i Danmark indført fornuf-
tige retningslinjer, som samtidig har indbygget fleksibili-
tet, og som ikke skærer alle låntagere over én kam.
Og når man ser tilbage, synes jeg, at det er
timingen
af
tiltagene, der netop er vigtig at trække frem som lære i den
nuværende debat.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. april 2020 om Danske Banks lånekrav, til erhvervsministeren
8/11
Myndighederne introducerede jo ikke skærpede krav til
långivningen, mens eller umiddelbart efter finanskrisen
rasede. Det skete først senere fra 2013 og frem på afstand
af finanskrisen, da boligmarkedet havde stabiliseret sig.
Myndighedernes retningslinjer har samlet set ydet et vig-
tigt bidrag til, at boligpriserne og gældsopbygningen ikke
er kommet ud af kontrol – og dermed til at boligejerne i
dag er langt mere robuste end i årene frem mod finanskri-
sen.
Det gør, at vi i dag står i en helt anden situation, end vi
gjorde, da finanskrisen brød ud.
4) Er ministeren villig til at tage medansvar for kommende
finanskriser med sin opfordring til bankerne om at låne
ud med større risiko, end bankerne af egen drift ønsker
at påtage sig?
Der spørges endelig – lidt polemisk måske – til om jeg
vil tage et medansvar for kommende finanskriser.
Jeg tror, jeg vil starte med at vende den om. Jeg ville øn-
ske, at flere af de borgerligt-liberale partier, ikke mindst,
ville tage ansvar for boligejerne og førstegangskøberne i
en alvorlig situation.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. april 2020 om Danske Banks lånekrav, til erhvervsministeren
9/11
Og må jeg så ikke bare gøre én ting klart: Jeg opfordrer
ikke
bankerne til at tage uholdbart høje risici, selvom jeg
godt ved, spørgeren forsøger at fremstille det sådan.
Jeg ønsker, at bankerne opfører sig ansvarligt og foretager
en solid kreditvurdering af alle kunder. Det skal de, og det
er sådan, det skal være.
Men jeg mener, at alle kunder, på grundlag af de regler
som gælder (jeg tænker på 5 pct. kravet), har ret til en in-
dividuel vurdering af deres økonomi, når de kommer ned
i banken for at låne penge til en ejerbolig.
Det ikke er nogen menneskerettighed at få et lån i banken.
Men vi taler ikke om lån til en stor bil, en båd, en ferie
eller andre luksusgoder. Vi taler om noget helt fundamen-
talt, nemlig adgangen til at få tag over hovedet.
Og derfor mener regeringen, at bankerne har et særligt an-
svar for at udvise samfundssind. Og det betyder for mig i
denne sammenhæng, at man som kunde får en individuel
behandling, når man henvender sig i sin bank, fordi man
har behov for at anskaffe sig en bolig.
Og jeg mener også, at der er plads til at give kunderne lån.
Regeringen har som noget af det første under denne krise
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. april 2020 om Danske Banks lånekrav, til erhvervsministeren
10/11
frigivet den kontracykliske kapitalbuffer. Det har øget lå-
nekapaciteten i bankerne med i størrelsesordenen 200
mia. kr.
Det gør det så meget desto mere paradoksalt, at Danske
Bank den 21. april kvitterede for en lempelse af bufferen
ved at stramme kravene til kunderne. Det er jeg ikke enig
i.
Når skiftende regeringer og myndigheder netop har ageret
ansvarligt og forebygget en stor og uholdbar gældsopbyg-
ning som op til finanskrisen i 2008, er det skuffende at se
Danske Bank agere, som de gør, med den seneste udmel-
ding om udbetalingskrav.
Jeg mener heller ikke, at det lever op til ånden i den fælles
erklæring, vi offentliggjorde med sektoren den 23. marts.
Jeg står selvfølgelig, som ansvarlig minister, ved det an-
svar, jeg og regeringen har for, at samfundsøkonomien
udvikler sig fornuftigt – også i svære tider. Og det synes
jeg også, vi har vist med de mange initiativer, vi i regerin-
gen og Folketinget har taget, blandt andet i samarbejde
med arbejdstagere og arbejdsgivere.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. april 2020 om Danske Banks lånekrav, til erhvervsministeren
11/11
Som minister for banker og bankområdet ønsker jeg, at
bankerne er med på holdet, løfter ansvaret og gør det rig-
tige. Sammen med os politikere til alle sider i Folketinget.
Jeg oplever generelt, at den finansielle sektor spiller med,
og er blevet bedre og bedre til det – ikke mindst her i løbet
af coronakrisen. Men jeg kritiserer også, når én af de stør-
ste trækker i den modsatte retning.
Derfor står jeg fuldstændigt ved min kritik af Danske
Bank i den konkrete sag, og jeg står også ved min kvitte-
ring til og anerkendelse af de af landets øvrige banker,
som har udtalt, at de ikke følger udmeldingen fra Danske
Bank, men fortsætter med konkrete og individuelle vur-
deringer på grundlag af de gældende udbetalingskrav.
Tak for ordet.