Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 af 22. august 2019
stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at den forventede provenugevinst ved at sænke beløbs-
grænsen med 100.000 kr. er på 70-120 mio. kr., jf. finansministerens svar på BEU
alm del-spørgsmål 496 (folketingsåret 2017-18)?
Svar
Regneeksemplet i Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 496 (folketingsåret 2017-
18) er i denne besvarelse opdateret med seneste registerdata, antallet på beløbs-
ordningen og fast-track ordningens beløbsspor er opregnet på baggrund af de se-
neste års tilgangsmønster.
Beløbsordningen og beløbssporet på fast-track ordningen giver udlændinge mulig-
hed for at opholde sig og arbejde i landet, hvis de er tilbudt et arbejde med en års-
løn over beløbsgrænsen, der i 2019 udgør ca. 426.985 kr.
Provenueffekten af at sænke beløbsgrænsen afhænger af, hvor mange ekstra per-
soner, der vil benytte ordningen, disses lønfordeling og nettobidrag til de offent-
lige finanser samt antallet af familiemedlemmer til personer på beløbsordningen
og fast-track ordningens beløbsspor, som følger med til Danmark.
Det er uvist hvor mange ekstra personer, der vil benytte beløbsordningen og fast-
track ordningens beløbsspor, hvis beløbsgrænsen sænkes, og det er forbundet
med betydelig usikkerhed at skønne herover.
I dette regneeksempel, hvor en reduktion af beløbsgrænsen på 100.000 kr. medfø-
rer et løft i antallet på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor på
2.800 helårspersoner, skønnes de offentlige finanser på sigt styrket med ca. 240-
470 mio. kr. i 2019-priser,
jf. tabel 1 og metodeboks.
Regneeksemplet for provenuef-
fekten af at sænke beløbsgrænsen angives i et interval, hvor den nedre grænse er
beregnet på baggrund af de gennemsnitlige nettobidrag pr. familie for personer på
øvrige erhvervsordninger, mens den øvre grænse beregnes på baggrund af det
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvilke frie reserver der er på de respektive ministeriers konti, til finansministeren
2126062_0002.png
Side 2 af 4
gennemsnitlige nettobidrag for personer på øvrige erhvervsordninger med familie
som en gennemsnitlig beløbsordningsfamilie.
Der er tale om en større effekt end i besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets
spørgsmål nr. 496 (folketingsåret 2017-18) som følge af dels en stigning i antallet
af personer på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor, dels at per-
soner på øvrige erhvervsordninger og deres familier har højere nettobidrag på
tværs af lønindkomst i de opdaterede registerdata.
Tabel 1
Regneeksempel: Provenueffekt af merindvandring ved at sænke beløbsgrænsen med 100.000 kr.
Mio. kr.
Provenu i besvarelse af Beskæftigelsesudvalgets spg. nr. 496 pba 2015-nettobidrag (2018-priser),
hvor der i regneeksemplet antages merindvandring på 1.200 helårspersoner
Provenu i opdateret regneeksempel pba. 2016-nettobidrag (2019-priser),
hvor der i regneeksemplet antages merindvandring på 2.800 helårspersoner
70-120
240-470
Anm.: Beløb er afrundet til nærmeste 10 mio. kr.
Kilde: Egne beregninger og besvarelse af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 496 (folketingsåret 2017-18).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvilke frie reserver der er på de respektive ministeriers konti, til finansministeren
2126062_0003.png
Side 3 af 4
Metodeboks
Regneeksempel tager udgangspunkt i, at koncentrationen af personer på beløbsordningen og fast-track ordningens
beløbsspor ved beløbsgrænsen forlænges ved en reduktion af beløbsgrænsen. Der var i 2017 ca. 750 personer i
indkomstintervallet 400.000 til 450.000 kr.,
jf. figur 1.
Der er på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor tale om en relativt lille gruppe personer, og det er
ikke givet, at antallet på ordningerne har nået sin ligevægt. Fra seneste registerdata i 2017 til seneste oplysninger i
Jobindsats.dk i medio 2019 er antallet på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor steget. Omvendt er
det ikke oplagt, at den historiske stigning i ordningerne kan forventes at fortsætte fremadrettet. Tilgangen i antal
personer på de to ordninger har samlet set været omtrent konstant fra 2016 til 2018. Antages en konstant tilgang til
beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor, samt at afgangsfrekvensen fra ordningerne er som gennem-
snittet over de seneste tre dataår, vil ordningerne stige yderligere men med en afdæmpet takt,
jf. figur 2.
På denne baggrund giver regneeksemplet af en reduktion af beløbsgrænsen på 100.000 kr. en øget tilgang til be-
løbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor på 2.800 helårspersoner. Regneeksemplet angiver merindvan-
dring (og provenueffekt) af en lavere beløbsgrænse på sigt. Indfasning betyder, at effekten de første år er væsentligt
mindre. Dataopdateringen alene øger merindvandringen fra 1.200 til 1.500 helårspersoner. Hertil kommer opregning
med det seneste tilgangsmønster til ordningerne, hvilket øger merindvandringen til 2.800 helårspersoner.
Det er endvidere forbundet med usikkerhed at skønne over provenuvirkningen af at sænke beløbsgrænsen, da per-
soners nettobidrag til de offentlige finanser alene kan iagttages for personer med en indkomst over beløbsgrænsen.
Personer, der er kommet til landet på andre erhvervsordninger end beløbsordningen og fast-track ordningens be-
løbsspor, kan have en lønindkomst under beløbsgrænsen. I regneeksemplet benyttes derfor lønfordelingen og net-
tobidraget for personer på øvrige erhvervsordninger og disses medbragte familiemedlemmer.
Børn og partnere til personer på beløbsordningen har i gennemsnit et mindre negativt nettobidrag end familier til
personer på øvrige erhvervsordninger. Korrigeres det gennemsnitlige nettobidrag således, at personer på øvrige
erhvervsordninger har familier, der bidrager som en gennemsnitlig beløbsordningsfamilie, er det gennemsnitlige
nettobidrag højere på tværs af lønindkomst,
jf. figur 3.
I regneeksemplet svarer antallet, der yderligere vil benytte beløbsordningen og fast-track ordningen ved en sæn-
kelse af beløbsgrænsen til antallet af personer på ordningerne i lønindkomstintervallet ved den nuværende beløbs-
grænse. Herved antages en svagt faldende andel svarende til en fortsættelse af lønfordelingens form,
jf. figur 4.
Figur 1
Antal helårspersoner på beløbsordningen og fast-
track ordningens beløbsspor i 2017
Helårspersoner
800
700
600
500
Helårspersoner
800
700
600
500
Figur 2
Udvikling i beløbsordningen og fast-track
ordningens beløbsspor
1.000 helårspersoner
15
1.000 helårspersoner
15
10
10
400
300
200
100
0
400
300
200
100
5
5
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
500
550
600
650
700
750
800
850
900
950
1000
>1000
Lønindkomst i 1.000 kr.
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Beløbsordning
Fast track
Samlet
0
0
0
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvilke frie reserver der er på de respektive ministeriers konti, til finansministeren
2126062_0004.png
Side 4 af 4
l
Figur 3
Gennemsnitligt nettobidrag for personer på øvrige
erhvervsordninger og familie, 2016 i 2019-priser
1.000 kr.
250
1.000 kr.
250
Figur 4
Antal på beløbs- og fast-track ordningens beløbs-
spor som andel af den samlede beskæftigelse
Pct.
1,8
1,6
Pct.
1,8
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
200
200
1,4
1,2
150
150
1,0
0,8
100
100
0,6
0,4
50
50
0,4
0,2
0,0
1050
1150
1250
1350
1450
150
250
350
450
550
650
750
850
950
50
Over 1500
0,2
0,0
0
0
320 330 340 350 360 370 380 390 400 410 420 430
Gns. nettobidrag
Gns. korrigeret nettobidrag
Årlig lønindkomst i 1.000 kr.
Anm.: Det korrigerede gennemsnitlige nettobidrag indebærer, at nettobidraget for familiemedlemmer til personer på
øvrige erhvervsordninger er sat til det gennemsnitlige nettobidrag for familiemedlemmer til personer på
beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor med lønindkomst i intervallet 400.000-500.000 kr.
Det bemærkes, at figur 4 er beregnet på baggrund af lønindkomst i 2017, hvilket for flere personer ikke vil være
den løn, de er indtrådt på beløbsordningen med.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens 33 pct. stikprøve og registerdata fra Danmarks Statistik.