Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2183520_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. april 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 165 (Alm. del) af 14. april
2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorvidt udgifter til en eventuel midlertidig ekspansiv fi-
nanspolitik som følge af COVID-19 vil blive opfattet som engangsforhold, der
ikke påvirker den strukturelle saldo, på lige fod med udgifter relateret til inddæm-
ning og afbødning af COVID19 (hjælpepakker etc.)? Vil ministeren i benægtende
fald redegøre for, hvorvidt en eventuel midlertidig finanspolitisk lempelse vil
skulle afholdes indenfor budgetlovens underskudsgrænse og gældende udgiftslof-
ter, eller om ministeren vurderer, at en sådan lempelse vil falde ind under budget-
lovens bestemmelse om exceptionelle omstændigheder?
Svar
Generelle finanspolitiske lempelser med henblik på at understøtte økonomiske ak-
tivitet i nedgangstider påvirker den strukturelle saldo svarende til normal praksis.
Der er således ikke forskel i behandlingen ift. om ekspansive tiltag er afledt af en
nedgang fra COVID-19 situationen eller fra tilbageslag afledt af fx finanskrise mv.
I forhold til virkningen på den strukturelle saldo vil udgangspunktet således være,
at ekspansive tiltag påvirker den strukturelle saldo direkte.
Der kan dog være enkelte forhold, som har karakter af engangsforhold
1
, som også
kan have en stimulerende effekt på efterspørgslen, fx udbetaling af SP-midler i
2009 og udbetaling af efterlønsbidrag i 2012 og 2018.
I forhold til de finanspolitiske rammer, har
EU’s finansministre og
stats- og rege-
ringschefer
erklæret, at fleksibiliteten i EU’s fælles budgetregler vil blive brugt
fuldt ud for at tage højde for den aktuelle situation i 2020. EU vil således anvende
fleksibiliteten i forhold til særlige begivenheder uden for regeringernes kontrol.
Dermed aktiveres den generelle undtagelsesklausul i reglerne, blandt andet med
Engangsforhold defineres som særlige forhold af ikke-tilbagevendende karakter og kort varighed. Vurderin-
gen heraf baseres på, hvorvidt tiltaget kan siges at opfylde følgende kriterier: tiltaget vedrører et enkelt (eller
meget få) år, er af enkeltstående, ikke-tilbagevendende karakter (som følge af dets iboende karakteristika) og
samtidig ikke svækker den finanspolitiske holdbarhed i et nævneværdigt omfang. Ligeledes er engangsforhold
generelt af en betydelig størrelsesorden, som netop hænger sammen med den korte varighed og ikke-tilbage-
vendende karakter.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om, hvorvidt udgifter til en eventuel midlertidig ekspansiv finanspolitik som følge af COVID-19 vil blive opfattet som engangsforhold, til finansministeren
Side 2 af 2
henblik på at tillade diskretionære lempelser (ud over de automatiske stabilisato-
rer) under betingelse af sikring af den finanspolitiske holdbarhed. Både effekterne
af midlertidige og målrettede tiltag
dvs. udgifter til at inddæmme og behandle
pandemien, sikre likviditet og beskytte job og indkomst for påvirkede ansatte
og
effekterne af automatiske stabilisatorer vil blive ekskluderet, når efterlevelsen af de
finanspolitiske regler vurderes
Fsva. udgiftslofterne vil jeg benytte min administrative bemyndigelse i budgetlo-
vens § 12 til at undtage COVID-19 relaterede udgifter fra udgiftslofterne i 2020.
Det er dermed muligt at afholde COVID19-relaterede udgifter i både stat, kom-
muner og regioner i 2020 uden at fortrænge andre udgifter. Jeg vil udstede en be-
kendtgørelse, der fastsætter de nærmere rammer for undtagelserne.
For så vidt angår 2021 er det endnu for tidligt at vurdere den økonomiske og
sundhedsmæssige situation og dermed også om der er tale om exceptionelle om-
stændigheder. Udgangspunktet vil således indtil videre være, at finanspolitikken vil
skulle tilrettelægges inden for sædvanlige rammer, herunder budgetlovens bestem-
melser om strukturel saldo og udgiftslofter.
Det bemærkes i den sammenhæng, at dansk økonomi stod godt rustet inden kri-
sen. I den seneste vurdering
Økonomisk Redegørelse, december 2019
var ud-
gangspunktet et overskud på den strukturelle saldo på 0,3 pct. af BNP i 2021. Der
er således et betydeligt manøvrerum ift. budgetlovens grænse, dvs. afstanden til
underskudsgrænsen giver mulighed for at reagere, hvis den økonomiske udvikling
tilsiger det.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister