Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. maj 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 164 (FIU alm. del) af 7.
april 2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stort et beløb de danske kommuner har anvendt på
indkøb hos private leverandører i marts 2020 sammenlignet med samme periode i
henholdsvis 2018 og 2019? Tallene bedes opgjort pr. år på hver enkelt kommune
og samlet for alle kommuner hvert år.
Svar
Der forligger på nuværende tidspunkt ikke tilgængelige data for kommuners ind-
køb i marts 2020. Der er foretaget en forespørgsel hos KL og Statens og Kommu-
nernes Indkøbsservice A/S (SKI), som ikke har et samlet overblik over kommu-
nernes indkøb i denne periode.
DI Service og virksomheden Bubobubo har undersøgt omkring 20 kommuners
betalinger til private virksomheder i marts 2020. Undersøgelsen viser ifølge DI
Service og Bubobubo, at indkøbet i kommunerne er faldet med 25 pct. sammen-
lignet med året før, jf. artikel bragt i Børsen den 17. april. Finansministeriet har
ikke kendskab til validiteten af analysen, men har taget kontakt til Bobubobu, som
oplyser, at analysen baserer sig på deltaljerede fakturaoplysninger og blandt andet
tager højde for mellemoffentlige betalinger.
Det bemærkes, at den statslige indsats for at fremrykke betalinger og udvise fleksi-
bilitet overfor private leverandører har resulteret i, at statslige institutioners beta-
linger til private leverandører er steget med 2,1 mia. kr. fra 1. marts
–
26. april
2020 sammenlignet med samme periode i 2019. Det svarer til en stigning på ca. 30
pct.
Kommuner og regioner har i lighed med staten fået mulighed for at forudbetale
deres leverandører og er blevet opfordret til at betale modtagne regninger så hur-
tigt som muligt. Regeringen har aftalt med KL og Danske Regioner, at de frem-
rykker betalinger for op mod henholdsvis 5 mia. kr. og 1�½ mia. kr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk