Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2570429_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. februar 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 160 (Alm. del) af 25.
marts 2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse størrelsen på ikke-udmøntet negativ budgetregulering i
perioden siden sidste folketingsvalg, og sende en oversigt over de aftaler, som den
negative budgetregulering stammer fra?
Svar
Til besvarelse af det stillede spørgsmål følger i bilag 3 en oversigt over negative
budgetreguleringer, der har været opført på en bevillingslov i et af årene i perioden
2019-2024 (2019 og 2024 inkl.), og som
ikke
er udmøntet.
Negative budgetreguleringer er i opgørelsen defineret som udmøntet, hvis de er
nulstillet i kraft af en nedskrivning af en eller flere konkrete andre bevillinger eller
lignende, herunder også hvis udmøntningen er håndteret som led i en samlet afta-
leøkonomi i en politisk aftale. Udmøntning kan således også være sket på anden
vis end det eventuelt oprindeligt har været forudsat, da den negative budgetregule-
ring blev aftalt.
I opgørelsen i bilag 3 er desuden angivet, hvor den negative budgetregulering
stammer fra samt størrelsen af de negative budgetreguleringer. Det bemærkes, at
visse negative budgetreguleringer er udmøntet delvis. Delvist udmøntede negative
budgetreguleringer (der således ikke er nulstillede) indgår i opgørelsen med det be-
løb, for hvilket udmøntning udestår.
Opgørelsen for de enkelte ministerområder er baseret på bidrag indhentet fra de
relevante ministerier.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 160: MFU spm. om ministeren vil oplyse størrelsen på ikke-udmøntet negativ budgetregulering i perioden siden sidste folketingsvalg, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister