Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2092329_0001.png
DET TALTE ORD GÆLDER
10. oktober 2019
19/06224-1
pln-dep
Talepunkter til teknisk gennemgang af FFL20
Slide 1
FORSIDE
Erhvervsministeriets finanslovsforslag for 2020 (FFL20) in-
deholder en række initiativer, som jeg kort vil indlede med
at gennemgå.
Derefter vil der være mulighed for, at udvalget kan stille
spørgsmål til finanslovsforslaget.
Slide 2
På Erhvervsministeriets område er der foretaget en række
prioriteringer på finanslovsforslaget.
Jeg vil i min gennemgang fremhæve, at vi med finanslovs-
forslaget:
o
o
Afsætter midler til en kontrolpakke i Erhvervsstyrelsen
Udmønter den politiske aftale om styrkelse af indsatsen
mod finansiel kriminalitet
Integrerer et større grønt fokus i erhvervspolitikken
Afsætter midler til etablering af et Center for Markeds-
overvågning i Sikkerhedsstyrelsen
Viderefører en række bevillinger, der ellers stod til at ud-
løbe
o
o
o
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren vil sende det talepapir der lå til grund for den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget for 2020, til erhvervsministeren
2092329_0002.png
2/11
Slide 3
Regeringen vil styrke indsatsen mod økonomisk svindel og
hvidvask i Danmark.
Med FFL20 styrkes kontrolindsatsen mod økonomisk svin-
del i virksomheder samt indsatsen i forhold til at bekæmpe
hvidvask i ikke-finansielle virksomheder.
På Erhvervsministeriets område afsættes derfor 25 mio. kr.
årligt i 2020-2023 til en kontrolpakke i Erhvervsstyrelsen,
hvoraf en mindre del gebyrfinansieres.
I alt afsættes der altså 100 mio. kr. til kontrolpakken.
Formålet med indsatsen er, at de få virksomheder, som be-
vidst snyder og bedrager, skal stoppes hurtigt og effektivt.
Konkret vil midlerne give Erhvervsstyrelsen bedre mulighed
for blandt andet at gribe ind over for brug af stråmænd og
falske adresser, så det bliver sværere at svindle.
Desuden får Erhvervsstyrelsen flere muskler til at sikre en
øget indsats med at forebygge og bekæmpe hvidvask i ikke-
finansielle virksomheder.
Slide 4
Jeg vil også komme ind på finansieringen af kontrolpakken.
Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn med revisorer og ejen-
domsmæglere skal fremover gebyrfinansieres af brancherne
selv.
Det er der for så vidt ikke noget nyt i. Gebyrfinansiering på
hvidvaskområdet er velkendt inden for andre brancher, der i
lighed med revisorer og ejendomsmæglere kræver særlig til-
ladelse for at drive virksomhed, f.eks. advokater, spiludby-
dere og finansielle virksomheder.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren vil sende det talepapir der lå til grund for den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget for 2020, til erhvervsministeren
2092329_0003.png
3/11
Disse brancher finansierer således allerede i dag deres eget
hvidvasktilsyn gennem gebyrer.
Nu lægger vi op til, at revisorer og ejendomsmæglere også
skal betale hele deres eget hvidvasktilsyn gennem et årligt
gebyr.
Desuden finansieres 6,3 mio. kr. af kontrolpakken årligt ved
at tilbagerulle den tidligere afsatte reserve til klagemyndig-
hed for offentlig erhvervsaktivitet.
Herudover finansieres 1,3 mio. kr. årligt af kontrolpakken
ved at undlade at pris- og lønregulere bevillingen til Visit-
Denmark. Det svarer til godt 1 pct. af bevillingen til Visit-
Denmark.
Endelig findes der finansiering via skattepakken
[ligger på
finanslovens generelle reserver (§ 35) og ikke på Erhvervs-
ministeriets område],
råderummet samt fra omprioriteringer
på Erhvervsministeriets område.
Kontrolpakken skal også ses i sammenhæng med den styr-
kede indsats mod finansiel kriminalitet, som jeg kommer ind
på som det næste.
Slide 5
På finanslovsforslaget har vi udmøntet Aftale om styrkelse
af indsatsen mod finansiel kriminalitet.
Konkret får Finanstilsynet tilført 53,6 mio. kr. i 2020 og 47,9
mio. kr. årligt fra 2021 og frem.
Midlerne til Finanstilsynet anvendes til en styrket indsats
mod hvidvask, it-investeringer og øget datadrevet tilsyn, it-
understøttelse af EU-rapporteringskrav samt indførelsen af
en driftsstyringsmodel i Finanstilsynet.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren vil sende det talepapir der lå til grund for den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget for 2020, til erhvervsministeren
2092329_0004.png
4/11
Med aftalen får Finanstilsynet således markant styrket sine
kontrol- og indgrebsbeføjelser, og der sker en betydelig
skærpelse af sanktionsmulighederne.
Så med indsatsen i Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet bi-
drager vi på FFL20 med en betydelig styrket indsats mod
økonomisk svindel og hvidvask i Danmark.
Slide 6
Endvidere vil vi give eksisterende erhvervsindsatser et større
grønt fokus, hvilket har været en prioritet for regeringen.
Derfor kommer vi med forslag til, hvordan erhvervsindsatser
for ca. 57 mio. kr. kan få et mere grønt fokus i 2020.
Der er både tale om indsatser inden for digitalisering
(SMV:Digital) og iværksætteri (puljen til medfinansiering af
iværksætterevents), og indsatser der bredt kan understøtte
bæredygtig vækst og udvikling i hele Danmark
ikke mindst
i landdistrikterne (Landdistriktspuljen).
Dertil kommer yderligere 30 mio. kr. til de lokale aktions-
grupper (LAG’er) i form af en tilbagerulning af den tidligere
V-regerings besparelse på området.
De 30 mio. kr. skal gå til lokale projekter, der fremmer bæ-
redygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.
Endvidere vil regeringen yderligere styrke indsatsen for grøn
omstilling i erhvervslivet gennem partnerskaber med en
række af erhvervslivets sektorer.
Slide 7
Der afsættes desuden midler til etablering af et Center for
Markedsovervågning i Sikkerhedsstyrelsen.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren vil sende det talepapir der lå til grund for den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget for 2020, til erhvervsministeren
2092329_0005.png
5/11
Med etableringen af Center for Markedsovervågning samles
en række regulerings- og tilsynsopgaver med produktsikker-
hed, der i dag er spredt ud over flere institutioner og ministe-
rier.
Der flyttes opgaver fra Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriet, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt
Transport- og Boligministeriet til Sikkerhedsstyrelsen.
Samlet tilføres Sikkerhedsstyrelsen 9,4 mio. kr. i 2020 og 9,3
mio. kr. årligt fra 2021 og frem.
Der er ikke tale om flere midler til markedsovervågning, men
om en flytning af midler og opgaver, som gør, at markeds-
overvågningen styrkes.
Slide 8
Ud over de nævnte initiativer har vi på finanslovsforslaget
udmøntet en række aktstykker, der er blevet tiltrådt i 2019
med brede politiske flertal.
I Nævnenes Hus afsættes der 13,2 mio. kr. i 2020-2021 og
7,1 mio. kr. i 2022 til
afvikling af sagspukkel i Miljø- og Fø-
devareklagenævnet samt Planklagenævnet.
Midlerne vil gå til ansættelse af juridiske medarbejdere, ud-
betaling af merarbejde til eksisterende medarbejdere, nævns-
behandling af sager samt indkøb af konsulentydelser, hvor
der er behov for ekstern bistand.
Mere konkret skal midlerne reducere sagsbehandlingstiderne
i Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Planklagenævnet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilføres 10,2 mio. kr. år-
ligt i 2020-2022 til et
styrket konkurrencetilsyn med digitale
platforme.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren vil sende det talepapir der lå til grund for den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget for 2020, til erhvervsministeren
6/11
Opgaven er forankret i et nyt Center for Digitale Platforme i
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som bl.a. også skal
lave opsøgende aktiviteter for at hjælpe danske virksomhe-
der med at navigere på de digitale markeder og komme med
forslag til politikudvikling på området.
Erhvervsstyrelsen tilføres 26,7 mio. kr. i 2020-2022 til initi-
ativer under den daværende VLAK-regerings udspil
Mindre
bureaukrati
mere vækst,
hvor der bl.a. udvikles digitale
guides, der hjælper brugeren med at gennemføre deres ind-
beretninger til myndighederne samt gennemføres et eftersyn
af årsregnskabsloven.
Med regeringens forslag til finanslov for 2020 er der afsat
yderligere 48,5 mio. kr. til at gennemføre initiativerne fra
2020-2022, hvormed
Vækstplan for kreative erhverv
gen-
nemføres fuldt ud.
Indsatsen omfatter bl.a. et markedsføringskonsortium for
dansk kreativitet og et innovations- og iværksættermiljø på
de videregående kunstneriske uddannelser, hvor virksomhe-
der og studerende skal samarbejde.
Food Organisation of Denmark (FOOD) tilføres 1,2 mio. kr.
årligt i 2020-2022, og VisitDenmark tilføres 3,1 mio. kr. i
2020 som en del af
Gastro 2025.
Midlerne til FOOD skal gå til at etablere et gastronomisk rej-
sehold.
Midlerne til VisitDenmark er bevilliget med henblik på at
gennemføre en langsigtet sammentænkning af de internatio-
nale og offentligt medfinansierede markedsføringsindsatser,
hvor gastronomien bruges aktivt for Danmark som fødevare-
og turistland.
Derudover reduceres
Strategi for kunstig intelligens
samlet
med 14,3 mio. kr. fra 45 mio. kr. til 30,7 mio. kr. Initiativerne
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren vil sende det talepapir der lå til grund for den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget for 2020, til erhvervsministeren
2092329_0007.png
7/11
i
strategien for kunstig intelligens
videreføres
regeringen
har dog i første omgang valgt at tilpasse den eksisterende
indsats hen imod praktisk anvendelse af kunstig intelligens
på velfærdsområdet. Bl.a. igangsættes flere initiativer mål-
rettet bedre velfærd i kommuner og regioner ved brug af kun-
stig intelligens.
Initiativerne inden for Erhvervsministeriets område, der vi-
dereføres i tilpasset omfang, er:
o
Initiativ i Vækstfonden om øgede investeringer i danske
virksomheder.
o
Initiativ i Erhvervsstyrelsen om bedre brug af lokalise-
ringsdata og muligheder for udstilling af data.
o
Initiativ i Erhvervsstyrelsen om cybersikkerhed.
o
Initiativ i Erhvervsstyrelsen om gennemsigtig anvendelse
af kunstig intelligens i det offentlige.
o
Initiativ i Erhvervsstyrelsen om bedre adgang til offent-
lige data til kunstig intelligens.
o
Initiativ i Dansk Standard om dansk aftryk på internatio-
nale standarder.
Slide 9
På baggrund af regeringsdannelsen i juni er der tre mindre
ressortdelinger, der involverer Erhvervsministeriet.
Overførsel af boligområdet fra Erhvervsministeriet til
Transport- og Boligministeriet.
Ansvaret for andelsboliglo-
ven og ejerlejlighedsloven med tilhørende bekendtgørelser
samt Andelsboliginfo.dk overføres fra Erhvervsministeriet
til Transport- og Boligministeriet. Erhvervsstyrelsens bevil-
ling er reduceret med 2,5 mio. kr. i 2020, 2,4 mio. kr. årligt i
2021-2022 og 2,3 mio. kr. årligt fra 2023 og frem.
Overførsel af tilsynet med Kommunekredit fra Økonomi- og
Indenrigsministeriet til Erhvervsministeriet.
Tilsynet påser
blandt andet overholdelse af egenkapitalkrav, og der føres
tilsyn med, at KommuneKredit overholder rammerne for for-
eningens låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån, regler
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren vil sende det talepapir der lå til grund for den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget for 2020, til erhvervsministeren
2092329_0008.png
8/11
for likviditet, samt overholdelse af retningslinjer for finan-
sielle risici og brug af finansielle instrumenter. Erhvervsmi-
nisteriets bevilling er forhøjet med 0,1 mio. kr. årligt fra 2020
og frem.
Overførsel af implementering af erhvervsrettet lovgivning
fra Beskæftigelsesministeriet til Erhvervsministeriet.
Opga-
ven indebærer sekretariatsbetjening af Implementeringsud-
valget og Implementeringsrådet, herunder arbejdet med na-
botjek, overimplementering og tidlig interessevaretagelse.
Overførslen har ingen bevillingsmæssig virkning.
Slide 10
Med finanslovsforslaget afsætter vi også midler til en række
mindre initiativer på Erhvervsministeriets område, ligesom
der er ændringer i størrelsen på en række bevillinger fra
2019-2020.
Der afsættes 3 mio. kr. årligt i 2020-2022 til etablering og
drift af et
markedsføringskonsortium for dansk kreativitet
som led i vækstplan for kreative erhverv.
Konsortiet skal gennem markedsføring og besøgsture for
udenlandske politiske og kommercielle beslutningstagere og
medier understøtte afsætningen af danske kreative løsninger
og produkter på de globale markeder.
Der afsættes 3,3 mio. kr. i 2020 og 3,4 mio. kr. i 2021 til at
yde tilskud til driften af
Grand Départ Copenhagen Den-
mark 2021,
der skal stå for gennemførelsen af Tour de
France-starten i Danmark i 2021.
Der er ikke tale om nye midler, men om en teknisk flytning
af midler til en separat finanslovskonto.
Der afsættes 0,8 mio. kr. årligt i 2020-2022 i forbindelse med
aftalen om et
Grønt Danmarkskort
som en del af den politi-
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren vil sende det talepapir der lå til grund for den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget for 2020, til erhvervsministeren
2092329_0009.png
9/11
ske Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Social-
demokratiet og Dansk Folkeparti om udlæg af sommerhus-
områder og styrket naturhensyn af december 2018.
Der sker en yderligere styrkelse af arbejdet med
Grønt Dan-
markskort
ved i planloven at stille krav om, at kommunerne
i forbindelse med kommuneplanen skal redegøre for, i hvor
høj grad deres planlægning for udvikling af naturområder in-
den for Grønt Danmarkskort kan siges at være realiseret. Jeg
planlægger at fremsætte lovforslag i efteråret 2019.
Bevillingen til
matchfinansieringsordningen
i Vækstfonden
stiger fra 62,6 mio. kr. i 2019 til 81,7 mio. kr. i 2020.
Vækstfonden oplever allerede her i første år en meget stor
efterspørgsel efter produktet fra iværksættere i de tidlige fa-
ser, og Vækstfonden har fået etableret et godt samarbejde
med Innovationsfonden.
Slide 11
Der foretages samtidig en række mindre reduktioner af be-
villinger.
Reserven til
opfølgning på anbefalinger fra Vækstteams
er
nedskaleret med 10 mio. kr. årligt fra 2020-2022. Dermed
resterer der 21,5 mio. kr. i 2020, 37 mio. kr. i 2021 og 38
mio. kr. i 2022 på reserven. Reserven ligger på finanslovens
generelle reserver (§ 35) og ikke på Erhvervsministeriets
område.
Erhvervsministeriet er ved at udarbejde oplæg til udmønt-
ning af reserven til
opfølgning på anbefalinger fra Vækstte-
ams.
Bevillingen til Danmarks deltagelse i verdensudstillingen
EXPO 2020
på 11,8 mio. kr. i 2020 og 3,4 mio. kr. i 2021 er
ført tilbage til statskassen, da Danmark alligevel ikke delta-
ger i verdensudstillingen.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren vil sende det talepapir der lå til grund for den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget for 2020, til erhvervsministeren
2092329_0010.png
10/11
Bevillingen bortfalder, da der ikke har været den tilstrække-
lige interesse fra erhvervslivet i at bidrage. Derfor ompriori-
teres midlerne.
Klagemyndigheden for offentlig erhvervsvirksomhed
etable-
res ikke, og besparelsen på 6,3 mio. kr. årligt i 2020-2023
indgår i finansieringen af kontrolpakkeindsatsen i Erhvervs-
styrelsen.
Slide 12
Sidst, men ikke mindst, videreføres bevillinger til to centrale
it-systemer i regi af Erhvervsministeriet, der ellers stod til at
udløbe.
Drift af
Virk.dk
videreføres med 33,7 mio. kr. årligt fra 2020-
2023, og drift af
registret for reelle ejere
videreføres med 6,7
mio. kr. i 2020-2022 og 7,3 mio. kr. i 2023.
Formålet med
Virk.dk
var at lette virksomhedernes admini-
strative byrder ved at samle alle erhvervsrettede indberet-
ningsløsninger ét sted. I dag giver
Virk.dk
adgang til ca.
1.600 erhvervsrettede indberetningsløsninger.
Hvis bevillingen til
Virk.dk
ikke videreføres, kan
Virk.dk
ikke fortsætte, som vi kender det i dag, hvor det samler alle
erhvervsrettede indberetningsløsninger ét sted.
Registeret for reelle ejere
indeholder oplysninger om, hvem
der er virksomhedernes reelle ejere. Oplysningerne bruges til
at skabe gennemsigtighed i danske virksomheders ejerskabs-
strukturer. Registeret gør det lettere at forbygge og forhindre
hvidvask, terrorfinansiering og skatteunddragelse.
Hvis bevillingen til
registret for reelle ejere
ikke videreføres,
kan registeret ikke opretholdes, og hvidvaskindsatsen mv.
svækkes.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren vil sende det talepapir der lå til grund for den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget for 2020, til erhvervsministeren
11/11
*
*
*
Så er der mulighed for, at udvalget kan stille spørgsmål.