FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om man med en initial årsindkomst på 400.000 kr. ville være gået glip af en timelønsvækst svarende til ca. 8.000 kr. om året, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. december 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 67 (Alm. del) af 20.

september 2019 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Det fremgår af svaret FIU alm. del - spørgsmål 5 (2012-13),

at ”I regneeksemplet i

omtalte bilag medfører en strukturreform, der øger arbejdsudbuddet med 10.000

personer, at reallønsfremgangen over 5-10 år samlet set er 0,1-0,3 pct. mindre end

uden reformen

–

fx en fremgang over 10 år på 14,7-14,9 pct. mod 15 pct. i fravær

af reformen. For en person med en årsindkomst på fx 400.000 kr. svarer den la-

vere reallønsfremgang til 400-1.200 kr. om året før skat og ca. 250-700 kr. om året

efter

skat.” Det fremgår tillige af ”Økonomisk Analyse: Reformer har styrket

dansk

økonomi”, at reformerne har bidraget til at øge arbejdsudbuddet med

170.950 personer i 2020 og 250.650 personer i 2025. Vil ministeren på den bag-

grund redegøre for, hvor meget mindre reallønsfremgangen forventes at blive

frem mod hhv. 2030 og 2035, når arbejdsudbuddet øges med 170.950 personer i

2020 og 250.650 personer i 2025? Påvirkningen ønskes oplyst i procent, og som

påvirkningen i kroner og øre af en initial løn på 400.000 kr. årligt.

Svar

Indledende bemærkes det, at de reformer der er gennemført over en årrække bi-

drager afgørende til at øge arbejdsstyrken i de aktuelle år, hvor der ellers ville være

udtalt mangel på arbejdskraft

–

både for virksomheder og for det offentlige, fx

medarbejdere, der arbejder med den borgernære velfærd.

Høj beskæftigelse bidrager til generelt høj velstand og til langsigtet holdbarhed,

dvs. langsigtet finansiering af det danske velfærdssamfund. De gennemførte refor-

mer og de forudsatte virkninger heraf frem mod 2025 er blandt andet afgørende

for det råderum, der skønnes at være i den offentlige økonomi i de kommende år,

herunder til prioritering af den offentlige velfærd og grøn omstilling mv.

I forhold til spørgsmålsteksten bemærkes det, at det af svaret på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 5 af 3. oktober 2012 først og fremmest fremgår, at:

”Det centrale for reallønnen og velstanden på sigt er produktiviteten i dansk økonomi, som

blandt andet afhænger af virksomhedernes investeringer, medarbejdernes kvalifikationer og ud-

dannelse, velfungerende arbejds- og produktmarkeder samt god infrastruktur og en række andre

forhold.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om man med en initial årsindkomst på 400.000 kr. ville være gået glip af en timelønsvækst svarende til ca. 8.000 kr. om året, til finansministeren

Side 2 af 5

Hvis Danmark som en lille åben økonomi på langt sigt er ”pristager” på verdensmarkedet –

dvs. hvis danske priser for produkter af en given art og kvalitet ikke på langt sigt kan afvige fra

udenlandske priser for tilsvarende produkter

–

så har øget arbejdsudbud ikke nogen betydning

for løndannelsen på sigt. Kapitalapparatet vil på længere sigt følge med beskæftigelsen op, og den

øgede produktion af varer og tjenester vil kunne afsættes, uden at det isoleret set påvirker priserne

eller reallønnen.

I Finansministeriets langsigtede fremskrivninger er antagelsen, at dansk økonomi på sigt funge-

rer som en lille åben økonomi, hvor priserne på et givet produkt ikke varigt kan afvige fra ver-

densmarkedsprisen. Dermed vil dansk løn og realløn på langt sigt være den samme, når arbejds-

udbuddet øges.

Populært er dansk økonomi

”en lille ø” blandt mange (primært vestlige) økonomier med adgang

til stort set samme teknologi og et globalt marked, hvor virksomheder og kapital bevæger sig frit

over grænserne. En forøgelse af arbejdsudbuddet i Danmark udgør en forsvindende del af ar-

bejdsstyrken i de velstående lande.

På kortere sigt er det imidlertid ikke tilfældet. Hvis det øgede arbejdsudbud omsættes i øget be-

skæftigelse med en vis forsinkelse kan der i en periode være en afdæmpning af reallønsfremgan-

gen.”

Helt grundlæggende er det således produktivitetsudviklingen, der er afgørende for

lønudviklingen i Danmark over længere perioder.

På kort sigt kan der som beskrevet være en vis tilpasningsperiode før et øget ar-

bejdsudbud omsættes i højere beskæftigelse. Tilpasningen vil blandt andet af-

hænge af den generelle konjunktursituation og om der samtidig gennemføres

penge- eller finanspolitiske tiltag, der fx bidrager til, at den faktiske beskæftigelse

udvikler sig på linje med den strukturelle. Aktuelt skønnes den faktiske beskæfti-

gelse at være lidt højere end det strukturelle niveau, og der er således ikke nedad-

gående pres på reallønnen herfra.

Det bemærkes dog, at hvis der ikke var gennemført reformer, som øgede arbejds-

udbuddet, ville der have været et opadgående lønpres i dag. Dette ville have med-

ført et tab af konkurrenceevne og lavere investeringer, som på nogle års sigt ville

føre til et fald i beskæftigelsen.

Den mulige reallønsvirkning af en forøgelse af arbejdsudbuddet, som ikke følges

af en parallel stigning i den faktiske beskæftigelse, og hvor det lægges til grund, at

priserne for danske varer permanent kan afvige fra konkurrenternes uden at med-

føre løbende tab af markedsandele, kan illustreres ved et stød til den makroøko-

nomiske model ADAM. ADAM er en traditionel Keynesiansk-inspireret model

med en given langsigtet strukturledighed, der er udviklet af Danmarks Statistik.

ADAM er primært en konjunkturmodel, som bedst er egnet til at illustrere tilpas-

Side 3 af 5

ninger til midlertidige stød. Efter Finansministeriets vurdering er ADAM-model-

len ikke velegnet til effektvurdering af tilpasningen til strukturelle stød til arbejds-

udbuddet. Det skyldes blandt andet, at modelleringen af forbrugere og virksomhe-

ders adfærd i ADAM ikke umiddelbart skelner mellem midlertidige og perma-

nente stød til økonomien. ADAM er som udgangspunkt kendetegnet ved en rela-

tivt langsom tilpasningstid til strukturelle stød, som blandt andet skyldes at forbru-

gernes og virksomhedernes adfærd ikke er fremadskuende. Det bemærkes, at em-

piriske studier af arbejdsmarkedets tilpasning til arbejdsmarkedsreformer i vidt

omfang peger på, at tilpasningshastigheden kan være højere end det som ADAM-

modellen forudsiger, jf.

Finansredegørelse 2014.

Når Finansministeriet anvender ADAM-modellen til analyser af beskæftigelsens

tilpasning til strukturreformer anvendes priselasticiteter i udenrigshandlen, som

svarer til de langsigtede elasticiteter i DREAM-modellen. Det betyder at elastici-

terne øges fra ca. -2 i ADAM-modellen til -5. I forbindelse med analyser af tilpas-

ningen til strukturreformer vurderes det, at en forøgelse af langsigtspriselasticite-

terne i udenrigshandelen er empirisk og teoretisk velfunderet.

Det bemærkes dog

samtidig, at dette er en ad hoc løsning, som ikke fuldt ud bringer ADAM-model-

lens egenskaber på linje med Finansministeriets gængse regneantagelse om, at dan-

ske varer af en given art og kvalitet ikke permanent kan afvige fra konkurrenternes

priser.

Det, som spørger angiver i sin beregningsforudsætning, er grundlæggende et

strukturelt stød af en betydelig størrelsesorden, som skal udføres i ADAM. Som

nævnt vurderes et sådant stød i standard-ADAM ikke at give pålidelige effekter

for bl.a. tilpasningstiden eller den langsigtede reallønstigning ved permanente stød.

Hvis der helt mekanisk alligevel regnes på virkningen på løndannelsen i ADAM

med forhøjede udenrigshandelselasticiteter kan der betragtes et stød, hvor forøgel-

sen af arbejdsudbuddet med godt 170.000 personer i 2020 og godt 250.000 perso-

ner i 2025 indlægges i modellen ad to veje: antallet af personer på folkepension,

efterløn, førtidspension, dagpenge, kontanthjælp mv. reduceres i overensstem-

melse med de vedtagne reformer. Dertil kommer, at antallet af præsterede timer

pr. beskæftiget hæves som udtryk for, at gennemførte skattereformerne øger til-

skyndelsen til, at beskæftigede i gennemsnit vælger at arbejde flere timer. Det er

lagt til grund for den stiliserede beregning, at forøgelsen sker gradvist over en år-

række, svarende til at reformvirkningen indfases fra og med 2007 (år 1 i nedenstå-

ende figur) frem til 2025 (år 19 i figuren), svarende til opgørelsen i

Økonomisk Ana-

lyse: Reformer har styrket dansk økonomi

(Finansministeriet, november 2018).

Se Appendiks 5C i

Finansredegørelse 2014

for en gennemgang.

Side 4 af 5

Figur 1

Virkning på den gennemsnitlige reale årsløn og

reallønnen pr. time i ADAM-modellen

Figur 2

Virkning på udvalgte realøkonomiske størrelser i

ADAM-modellen

Anm.: Beregningerne er foretaget på den senest tilgængelige version af ADAM-modellen (offentliggjort juni 2019)

og med forhøjede priselasticiteter i udenrigshandlen.

Kilde: Egne beregninger.

En person med en initial årsindkomst på 400.000 kr. vil som udgangspunkt og ved

konstant arbejdstid opleve en reallønsfremgang på i størrelsesordenen 30-35 pct.

fra 2006 til 2030-2035, da timeproduktiviteten vokser. Den isolerede virkning på

den reale timeløn af stødet til ADAM-modellen vil indebære at timelønnen vokser

mindre end den ellers ville have gjort, men samtidig indebærer reformerne, at den

gennemsnitlige årlige arbejdstid er højere end ellers. Virkningen på den reale time-

løn i det stiliserede regneeksempel på baggrund af ADAM-modellen er således en

reduktion på ca. 2 pct.-point i 2030 og 2035 (svarende til henholdsvis år 24 og 29 i

figuren),

jf. figur 1 og 2.

Den gennemsnitlige reale årsløn pr. beskæftiget er omtrent

uændret i beregningen,

jf. figur 1 og 2

Beregningen er foretaget under forudsætning af at den strukturelle saldo er uæn-

dret, og den øgede strukturelle beskæftigelse indebærer, at det offentlige forbrug

kan være højere end i en situation, hvor arbejdsudbuddet ikke var øget. Forøgel-

sen af det offentlige forbrug muliggjort af den øgede beskæftigelse svarer isoleret

set til ca. 17 pct. eller ca. 16.000 kr. pr. dansker om året fra og med 2025.

Beregningen på ADAM-modellen indebærer, at velstanden målt ved BNP øges

med ca. 8 pct., hvilket svarer til et løft på 30.000 kr. pr. dansker. Grundlæggende

afspejler det, at der med en højere beskæftigelse er flere, som bidrager til værdiska-

belsen i både virksomheder og i det offentlige og flere, som tjener løn og har

større privatforbrug.

Med Finansministeriets sædvanlige regneprincipper vurderes det, at de reformer

som er gennemført siden 2006 samlet set har styrket de offentlige finanser med

Når dette er anderledes end den stiliserede beregning, der indgik i svaret på FIU alm. del spørgsmål 5 (2012-2013), skal

det ses i lyset af, at der i den beregning kun blev illustreret et stød til beskæftigelsen i hoveder, men ikke til den gennemsnit-

lige arbejdstid.

Side 5 af 5

3¾ pct. af BNP, svarende til 77 mia. kr.

Hvis ikke reformerne var blevet gennem-

ført ville det have været nødvendigt at konsolidere de offentlige finanser gennem

enten højere skatter eller lavere offentlige udgifter i samme størrelsesorden.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi

(Finansministeriet, november 2018).