Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2168715_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. marts 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 26.
februar 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Det fremgår af svaret på FIU alm del - spørgsmål 67 (2018-19),
at ”Virkningen på
den reale timeløn i det stiliserede regneeksempel på baggrund af ADAM-modellen
er således en reduktion på ca. 2 pct.-point
i 2030 og 2035[…]”. Vil ministeren re-
degøre for, om det er korrekt, og at dette vil svare til, at man med en initial årsind-
komst på 400.000 kr. ville være gået glip af en timelønsvækst svarende til ca. 8.000
kr. om året?
Svar
Spørgsmål
Det fremgår af
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 67 (Alm. del) af 20. september 2019
at:
”Hvis Danmark som en lille åben økonomi på langt sigt er ”pristager” på verdensmarkedet –
dvs. hvis danske priser for produkter af en given art og kvalitet ikke på langt sigt kan afvige fra
udenlandske priser for tilsvarende produkter
så har øget arbejdsudbud ikke nogen betydning
for løndannelsen på sigt….Det, som spørger angiver i sin beregningsforudsætning, er grundlæg-
gende et strukturelt stød af en betydelig størrelsesorden, som skal udføres i ADAM. Som nævnt
vurderes et sådant stød i standard-ADAM ikke at give pålidelige effekter for bl.a.
den lang-
sigtede reallønstigning ved permanente stød.”
I den stiliserede beregning af reformeffekterne i ADAM-modellen falder den reale
timeløn relativt til et forløb, hvor reformerne ikke var blevet gennemført. Dette er
primært udtryk for omfanget af den bytteforholdseffekt, som Finansministeriet
ikke finder er i overensstemmelse med nyere studier på disaggregerede data,
jf.
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 141 (Alm. del) af 26. februar 2020.
ADAM-modellens effekt på væksten i den reale timeløn er et fald i størrelsesorde-
nen ca. 2 pct.-point, og vil isoleret set medføre et fald på ca. 8.000 kr. for en per-
son med en initial årsindkomst på 400.000 kr. Ud over de nævnte forbehold over
for denne beregning, skal reformerne imidlertid ses under et hele. Det samlede re-
sultat i ADAM-modellen bliver en omtrent uændret gennemsnitlig årsløn, og sam-
tidig en stigning i velstanden målt ved BNP på ca. 8 pct. som følge af flere i be-
skæftigelse (hvilket svarer til et gennemsnitligt løft på 30.000 kr. pr. dansker). Sam-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om man med en initial årsindkomst på 400.000 kr. ville være gået glip af en timelønsvækst svarende til ca. 8.000 kr. om året, til finansministeren
Side 2 af 2
tidig svarer forøgelsen af det offentlige forbrug, muliggjort af den øgede beskæfti-
gelse, isoleret set til ca. 16.000 kr. pr. dansker om året fra og med 2025,
jf. Svar på
Finansudvalgets spørgsmål 67 (Alm. del) af 20. september 2019.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister