Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2168723_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 22 (Alm. del) af 25.
oktober 2019 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan sammenhængen er mellem øget beskæftigelse og
tilgangen til arbejdsstyrken, og kan ministeren bekræfte, at der har været en klar
sammenhæng mellem beskæftigelsen og arbejdsstyrkens størrelse, således at jo
flere i beskæftigelse, jo mere er arbejdsstyrken vokset?
Svar
Udviklingen i arbejdsstyrken over tid kan ved hjælp af estimationsteknikker deles
op i en konjunkturbetinget og en strukturel del. Det samme gælder for ledigheden
og beskæftigelsen.
For de
strukturelle
størrelser er den grundlæggende sammenhæng mellem arbejds-
styrke og beskæftigelse følgende: større strukturel arbejdsstyrke medfører på sigt
omtrent tilsvarende større strukturel beskæftigelse (ved uændrede strukturer i øv-
rigt, herunder en uændret strukturel ledighedsprocent). Det afspejler, at den sam-
lede beskæftigelse på sigt er bestemt af de underliggende strukturer og rammevil-
kår i økonomien, herunder befolkningsudviklingen og indretningen af arbejdsmar-
kedet,
jf. bl.a. Finansredegørelse 2014, afsnit 5.4.
Det ses eksempelvis tydeligt af figur 1, at de OECD-lande, der har haft en stor
vækst i arbejdsstyrken siden 1990, også har haft stor vækst i beskæftigelsen. For-
skellene i udviklingen i arbejdsstyrken på tværs af landene afspejler især forskelle i
befolkningsudviklingen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om, hvor meget mindre timeløn og realløn var i 2019 modsat et scenarie uden reformernes øgning af arbejdsudbuddet, til finansministeren
2168723_0002.png
Side 2 af 3
Figur 1
Ændring i faktisk arbejdsstyrke og beskæftigelse i udvalgte OECD-lande, 1990-2018
Ændring i beskæftigelsen, pct.
60
50
40
30
20
10
0
Grækenland
Ændring i beskæftigelsen, pct.
60
50
40
30
20
10
0
-10
Danmark
-10
-10
0
10
20
30
40
50
60
Ændring i arbejdsstyrken, pct.
Kilde: OECD og egne beregninger
Både beskæftigelse og arbejdsstyrke svinger over tid omkring deres strukturelle ni-
veauer,
jf. også figur 2.
Over den viste periode er beskæftigelsen i Danmark vokset
hurtigere end arbejdsstyrken. Det afspejler primært reformer af arbejdsmarkeds-
regler og skat mv., som siden starten af 1990erne har nedbragt den strukturelle le-
dighed og dermed også den faktiske ledighed over tid,
jf. figur 3.
Figur 2
Sammenhæng mellem beskæftigelse og
arbejdsstyrken, 1990-2018
1.000 personer
3.200
3.000
2.800
2.600
2.400
2.200
2.000
90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20
Beskæftigelsen
Arbejdsstyrken
1.000 personer
3.200
3.000
2.800
2.600
2.400
2.200
2.000
Figur 3
Bruttoledigheden, 1990-2018
1.000 personer
450
400
1.000 personer
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18
Bruttoledighed
Strukturel bruttoledighed
350
300
250
200
150
100
50
0
Anm.: I Figur 3 angiver de stiplede linjer de respektive strukturelle niveauer.
Kilde: Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023, oktober 2019.
For den
konjunkturbetingede
del af udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse gæl-
der, at udsving i disse to størrelser samvarierer tæt år for år,
jf. figur 4.
Når kon-
junkturerne og jobmulighederne er gode, trækkes flere ind i arbejdsstyrken
–
her-
under navnlig unge (dvs. unge, der arbejder i stedet for at studere eller arbejder
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om, hvor meget mindre timeløn og realløn var i 2019 modsat et scenarie uden reformernes øgning af arbejdsudbuddet, til finansministeren
2168723_0003.png
Side 3 af 3
ved siden af studierne), personer, der ellers ville være i aktivering uden for arbejds-
styrken samt personer, der ellers ville være kontanthjælpsmodtagere uden for ar-
bejdsstyrken. Omvendt er der færre, der deltager i arbejdsstyrken, når konjunktu-
rerne er dårlige, herunder flere unge der tager en uddannelse (uden at arbejde ved
siden af) samt flere, der indgår i aktiverings- eller kontanthjælpsforløb uden for ar-
bejdsstyrken mv. Denne såkaldte ”discouraged worker effect” er en del af Finans-
ministeriets model for arbejdsstyrkegabet,
jf. også Finansministeriets beregning af kon-
junkturgab og strukturelle niveauer (februar 2015 på fm.dk).
Konjunkturvariationen i er-
hvervsdeltagelsen inklusive fordelingen på alder (herunder, at det især er unges
deltagelse i arbejdsstyrken, der svinger med konjunkturerne), er nærmere belyst i
fx Finansredegørelse 2014, s. 121-129.
Tendensen til, at flere (primært unge) deltager i arbejdsstyrken i højkonjunkturer
og færre under lavkonjunkturer medvirker til at dæmpe konjunkturudsving i den
samlede ledighed, og også til at opsvingsfaser kan vare længere inden de løber ind
i flaskehalse og udtalt mangel på arbejdskraft.
Effekten af konjunkturer er midlertidig. På mellemfristet og langt sigt er det som
nævnt den strukturelle udvikling i arbejdsstyrken, som er bestemmende for be-
skæftigelsen. Stigningen i arbejdsstyrken siden 2013 har været central for, at der i
dag er flere i arbejde i Danmark end nogensinde før.
Figur 4
Konjunkturudsving i arbejdsstyrke og beskæftigelse, 1985-2020
1.000 personer
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Arbejdsstyrkegab
Beskæftigelsesgab
1.000 personer
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
Kilde: Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023, oktober 2019.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister