Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2168721_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. marts 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 142 (Alm. del) af 26.
februar 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Det fremgår af svaret på FIU alm del - spørgsmål 67 (2018-19),
at ”Det bemærkes
dog, at hvis der ikke var gennemført reformer, som øgede arbejdsudbuddet, ville
der have været et opadgående lønpres i dag.” Vil ministeren redegøre for, hvor
meget mindre timeløn og realløn var i 2019 modsat et scenarie uden reformernes
øgning af arbejdsudbuddet?
Svar
Spørgsmål
På langt sigt bestemmes reallønnen af udviklingen i produktiviteten. Denne sam-
menhæng er historisk tæt,
jf. figur 1.
Figur 1
Realløn og timeproduktivitet i de private erhverv
Anm.: Figuren viser den nominelle værditilvækst og den samlede lønsum i de private erhverv deflateret med
prisudviklingen i det samlede private forbrug i nationalregnskabet i forhold til antallet af præsterede timer i
de private erhverv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udviklingen i ledighed og beskæftigelse vil være påvirket af en konjunkturbetinget
og en strukturel del. En uddybning af dette fremgår af
Svar på Finansudvalgets spørgs-
mål 22 (Alm. del) af 25. oktober 2019.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om, hvor meget mindre timeløn og realløn var i 2019 modsat et scenarie uden reformernes øgning af arbejdsudbuddet, til finansministeren
2168721_0002.png
Side 2 af 2
De gennemførte reformer af arbejdsmarkeds- og skattepolitikken siden 2006 vur-
deres samlet set at have øget den
strukturelle
fuldtidsbeskæftigelse med i størrelses-
ordenen ca. 170.000 personer i 2020. Hvis disse reformer ikke var gennemført
ville den strukturelle beskæftigelse have været tilsvarende lavere, og den struktu-
relle ledighed højere.
Under forudsætning af, at den samlede produktivitetsudvikling og bytteforholdet i
vidt omfang er upåvirket af arbejdsmarkedsreformerne, vil den strukturelle, reale
timeløn være bestemt heraf og ikke af de strukturelle niveauer for ledighed og be-
skæftigelse. Reformerne har med de nævnte forudsætninger ikke påvirket realløns-
udviklingen
strukturelt.
Den
konjunkturbetingede
del af udviklingen vil fluktuere omkring de strukturelle ni-
veauer for arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed. Størrelsesordnen af disse kon-
junkturudsving er påvirket af en række faktorer, herunder tilrettelæggelsen af den
økonomiske politik. Det fremgår af
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 67 (Alm. del) af
19. september 2019
at:
”Med Finansministeriets sædvanlige regneprincipper vurderes det, at de reformer som er gennem-
ført siden 2006 samlet set har styrket de offentlige finanser med 3¾ pct. af BNP, svarende til
77 mia. kr. Hvis ikke reformerne var blevet gennemført ville det have været nødvendigt at konso-
lidere de offentlige finanser gennem enten højere skatter eller lavere offentlige udgifter i samme
størrelsesorden.”
En konsolidering af de offentlige finanser i omfanget 77 mia. kr. vil betyde store
ændringer i den økonomiske politik. Hvordan dette skulle have været tilrettelagt, i
fraværet af reformerne, kan ikke bestemmes bagudrettet. Det er derfor ikke muligt
at svare konkret på omfanget af påvirkning af reallønnen i fravær af reformerne
1
.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
1
Det kan derudover noteres, at i den stiliserede beregning, som på spørgers foranledning er vist i
Svar på Finansudvalgets
spørgsmål 22 (Alm. del) af 25. oktober 2019,
er den reale årsløn omkring �½ pct. lavere og den reale timeløn godt 1�½ pct. lavere
end i grundforløbet i de aktuelle år.