Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2168718_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. marts 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 141 (Alm. del) af 26.
februar 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Det fremgår af svaret på FIU alm del - spørgsmål 67 (2018-19),
at ”Den isolerede
virkning på den reale timeløn af stødet til ADAM-modellen vil indebære at time-
lønnen vokser mindre end den ellers ville have gjort, men samtidig indebærer re-
formerne, at den gennemsnitlige
årlige arbejdstid er højere end ellers.” Vil ministe-
ren redegøre for, om det alene er den antagede øgede arbejdstid, der medfører at
den gennemsnitlige reale årsløn på langt sigt er uændret, modsat den reale timeløn,
som i figur 1 permanent reduceres med ca. 2 pct. point, således, at man skal ar-
bejde mere for at opretholde den samme reale årsløn?
Svar
Spørgsmål
Det fremgår af
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 67 (Alm. del) af 20. september 2019,
at
der i svaret er tale om en stiliseret beregning på baggrund af Danmarks Statistiks
ADAM-model. Det er Finansministeriets vurdering, at der er en række forhold
ved ADAM-modellen, som gør den problematisk at anvende i forbindelse med
vurderinger af virkninger af strukturelle ændringer i arbejdsstyrken. Det fremgår
således af
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 67 (Alm. del) af 20. september 2019
at:
”ADAM
er primært en konjunkturmodel, som bedst er egnet til at illustrere tilpasninger til
midlertidige stød. Efter Finansministeriets vurdering er ADAM-modellen ikke velegnet til ef-
fektvurdering af tilpasningen til strukturelle stød til arbejdsudbuddet. Det skyldes blandt andet,
at modelleringen af forbrugere og virksomheders adfærd i ADAM ikke umiddelbart skelner
mellem midlertidige og permanente stød til økonomien…Det, som spørger angiver i sin bereg-
ningsforudsætning, er grundlæggende et strukturelt stød af en betydelig størrelsesorden, som skal
udføres i ADAM. Som nævnt vurderes et sådant stød i standard-ADAM ikke at give pålide-
lige effekter for bl.a.
…den
langsigtede reallønstigning ved permanente stød.”
Væksten i den reale timeløn falder i det stiliserede stød til ADAM-modellen med i
størrelsesordenen ca. 2 pct.-point. Det skyldes grundlæggende en permanent ef-
fekt på bytteforholdet, som hænger sammen med, at der i ADAM
–
ligesom i en
række andre makroøkonometriske modeller estimeret på aggregerede tidsseriedata
–
indgår relativt begrænsede udenrigshandelselasticiteter, selv på langt sigt. Disse
afviger fra det, der generelt findes i nyere økonomiske studier baseret på mere de-
taljerede data,
jf. bl.a. Feenstra, R. C., Luck, P., Obstfeld, M., and Russ, K. N. (2018), In
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om det er den antagede øgede arbejdstid, der medfører at den gennemsnitlige reale årsløn på langt sigt er uændret, til finansministeren
Side 2 af 2
search of the Armington elasticity, Review of Economics and Statistics, 100(1):135–150
samt
oversigten over studier i
Hillberry and Hummels (2012), Trade elasticities for a CGE-mo-
del, Handbook of Computable General Equilibrium Modeling.
Ved en vurdering med Finansministeriets sædvanlige regneprincipper vil den reale
timeløn være upåvirket på langt sigt under forudsætning af, at produktivitetsudvik-
lingen og bytteforholdet på sigt er den samme som hidtil,
jf. også Svar på Finansud-
valgets spørgsmål nr. 67 (alm. del) af 20. september 2019.
De beskæftigede vil således ved
en given produktivitet opnå et større rådighedsbeløb ved at arbejde flere timer.
Samtidig bemærkes det
–
som det også fremgår af det tidligere svar
–”at
de gennem-
førte reformer og de forudsatte virkninger heraf frem mod 2025 er blandt andet afgørende for det
råderum, der skønnes at være i den offentlige økonomi i de kommende år, herunder til priorite-
ring af den offentlige velfærd og grøn omstilling mv.”.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister