Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 14 (Alm. del) af 22 august
2019 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Vil regeringen udarbejde en handlingsplan for FN’s verdensmål, der sætter ram-
men for regeringens tilgang og prioriteter for opfølgningen på verdensmålene lige-
som den forrige regering?
Svar
Regeringen vil aktivt arbejde for implementeringen af verdensmålene i Danmark.
Med økonomiaftalerne for 2020 og 2021 med kommunerne hhv. regionerne prio-
riterer regeringen et markant løft af den borgernære velfærd og sundhed, herunder
ved at dække den demografiske udvikling. Aftalerne bidrager til implementeringen
af bl.a. verdensmål 3 (sundhed og trivsel) og verdensmål 4 (kvalitetsuddannelse).
Økonomiaftalen for 2021 håndterer samtidig konsekvenserne af COVID-19 og
sikrer velfærden.
Regeringen har dertil indgået en finanslov for 2020, som prioriterer velfærd, ud-
dannelse og den grønne omstilling. Ultimo august vil regeringen fremlægge et for-
slag til finanslov for 2021, hvor der ligeledes prioriteres midler til tiltag, som bidra-
ger til implementeringen af verdensmålene.
Regeringen planlægger i løbet af 2020 at præsentere en ny handlingsplan for arbej-
det med FN's verdensmål.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk