Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2269507_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 7.
februar 2020
Spørgsmål
Vil
ministeren redegøre for konsekvenserne ved en omlægning af SU’en, hvor SU
udbetalt til studerende på kandidatdelen på videregående uddannelser omlægges til
lån, hvor 40 pct. af lånet eftergives, hvis den studerende gennemfører studietrin-
nene som normeret? Redegørelsen bedes indeholde a) de provenumæssige konse-
kvenser af en omlægning fordelt på umiddelbart merprovenu og merprovenu efter
tilbageløb og adfærd, b) effekterne på arbejdsudbud og studietid ved en omlæg-
ning.
Svar
Det er lagt til grund for besvarelsen, at SU-stipendierne til kandidatstuderende
omlægges til lån, mens de nuværende muligheder for SU-lån fastholdes, således at
SU-modtagere vil have samme potentielle indkomst som i dag. 40 pct. af den del
af SU-lånet, der omlægges fra stipendie, eftergives ved gennemførsel af kandidat-
uddannelsen på normeret tid eller hurtigere. Det skal bemærkes, at med det nuvæ-
rende SU-system bortfalder alle tillægsydelser (fx SU-handicaptillæg), når stude-
rende ikke modtager SU-stipendium.
Omlægningen fra stipendie til lån med mulighed for delvis eftergivelse på kandi-
datuddannelserne vil føre til samlet merprovenu på 2,1 mia. kr. fuldt indfaset efter
tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Der er lagt til grund, at forslaget vil reducere stu-
dietidsforsinkelsen. Det skønnes, at det vil føre til et positivt arbejdsudbud på
3.100 fuldtidspersoner, da de studerende træder ind på arbejdsmarkedet tidligere.
Denne adfærdseffekt skønnes at udgøre 0,6 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om konsekvenserne ved en omlægning af SU’en, hvor SU udbetalt til studerende på kandidatdelen på videregående uddannelser omlægges til lån, til finansministeren
2269507_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Provenu ved omlægning af SU’en fra stipendie til lån for studerende på kandidatuddannelserne med
eftergivelse af 40 pct. af gælden ved gennemførsel på normeret tid
Fuldt indfaset - 2024
Mia. kr.
Samlet provenu før tilbageløb og adfærd
Samlet provenu efter tilbageløb og adfærd
-
-
Heraf arbejdsudbud sfa. reduktion i studietidsforsinkelse
Heraf SU-besparelse
2,8
2,1
0,6
1,5
Anm.: Tallene er afrundet. Det er antaget, at omlægningen indfases fra 2021. Effekterne er beregnet med
udgangspunkt i forudsætningerne fra
Helhedsplan
for et stærkere Danmark (2016),
idet der dog er sket en
opdatering af bl.a. målgruppe, forbrug af SU-klip og erhvervsfrekvenser. Hertil er det antaget, at reduktionen
i studietidsforsinkelse er større end ved en omlæggelse til lån uden mulighed for eftergivelse ved
gennemførsel på normeret studietid.
Kilde: Egne beregninger.
Forslaget vil give SU-modtagere på kandidatuddannelserne et stort incitament til
at færdiggøre uddannelsen på normeret tid, da 40 pct. af lånet vil eftergives. Det
svarer til, at der eftergives 54.938 kr. ved gennemførelse på normeret tid og må-
nedlig optagelse af lån svarende til den nuværende SU-sats (6.243 kr.). På den bag-
grund regnes med en større reduktion af studietidsforsinkelsen ift. hvis lånet ikke
blev eftergivet.
Det er lagt til grund, at omlægningen ikke vil føre til væsentlige ændringer i tilgan-
gen til kandidatuddannelserne. Det kan dog forventes, at studerende i højere grad
inddrager beskæftigelsesmulighed og fremtidig løn ved valg af kandidatuddan-
nelse. Det vil føre til øget beskæftigelse blandt dimittender.
Der er ikke taget højde for evt. misligholdt gæld i beregningerne. Det er en vanlig
antagelse for uddannelsesområdet overordnet set, at indtægter fra renter og udgif-
ter til misligholdt gæld omtrent udligner hinanden. I overensstemmelse med
spørgsmålets udformning er der ikke taget højde for, at omlægningen kan forven-
tes ledsaget af en justering af SU-rammen for studerende på øvrige videregående
uddannelser.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister