Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (Alm. del) af 7.
februar 2020
Spørgsmål
Vil
ministeren redegøre for konsekvenserne ved en omlægning af SU’en, hvor SU
udbetalt til studerende på kandidatdelen på videregående uddannelser omlægges til
lån? Redegørelsen bedes indeholde a) de provenumæssige konsekvenser af en om-
lægning fordelt på umiddelbart merprovenu og merprovenu efter tilbageløb og ad-
færd, b) effekterne på arbejdsudbud og studietid ved en omlægning.
Svar
Der er lagt til grund for besvarelsen, at SU-stipendiet omlægges til lån på kandi-
datuddannelserne, og at de nuværende muligheder for SU-lån fastholdes, således
at SU-modtagere vil have samme potentielle indkomst som i dag. Det skal bemær-
kes, at med det nuværende SU-system bortfalder alle tillægsydelser (fx SU-handi-
captillæg), når studerende ikke modtager SU-stipendium.
Omlægningen vil føre til et samlet provenu på 2,3 mia. kr. fuldt indfaset efter til-
bageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Der er lagt til grund, at forslaget vil reducere studie-
tidsforsinkelsen. Det skønnes, at det vil føre til et positivt arbejdsudbud på 2.700
fuldtidspersoner, da de studerende træder ind på arbejdsmarkedet tidligere. Denne
adfærdseffekt skønnes at udgøre 0,5 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Provenu ved
omlægning af SU’en fra stipendie til lån for studerende på kandidatuddannelserne
Fuldt indfaset - 2024
Mia. kr.
Samlet provenu før tilbageløb og adfærd
Samlet provenu efter tilbageløb og adfærd
-
-
Heraf arbejdsudbud sfa. reduktion i studietidsforsinkelse
Heraf SU-besparelse
3,4
2,3
0,5
1,8
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk