Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. marts 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 12 (Alm. del - § 7.
Finansministeriet) af 7. oktober 2019 stillet efter ønske fra Preben
Bang Henriksen (V)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse om fremdriften i en eventuel ny aftale med Kammeradvo-
katen?
Svar
Den nuværende Kammeradvokataftale trådte i kraft 1. januar 2015. Aftalen er uop-
sigelig, men kan opsiges af begge parter med varsel på løbende år plus et år.
For at sikre, at aftalen vedbliver med at være økonomisk fordelagtig for staten, er
det i Kammeradvokataftalen aftalt, at der med maksimalt fem års mellemrum skal
gennemføres et prisbenchmark.
Prisbenchmarket skal gennemføres af en tredjepart uden indblanding fra parterne.
Det gennemførte prisbenchmark kan anvendes af parterne som grundlag for en
drøftelse og eventuel ændring af prisniveauet i aftalen. Når resultatet af prisbench-
market foreligger, vil det danne grundlag for overvejelser om, hvorvidt der er behov
for at tilpasse den eksisterende aftale, for derved at sikre, at Kammeradvokataftalen
fortsat er økonomisk fordelagtig for staten. Der er således ikke tale om, at staten
forhandler en ny aftale med Kammeradvokaten.
Bl.a. på grund af folketingsvalget er fremdriften med at gennemføre prisbenchmar-
ket blevet forsinket. Prisbenchmarket færdiggøres i foråret 2020, og jeg vil orientere
Finansudvalget, når resultatet foreligger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk