Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2155940_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. februar 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 115 (Alm. del) af 30.
januar 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund
Spørgsmål
Vil ministeren med henvisning til Finansministeriets rapport ӯkonomisk analyse:
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2016” udgivet april 2019, og
rapporten
”Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser”
udgivet maj 2018, redegøre for, hvorledes nettobidraget i mia. kr. fra hhv. ikke-
vestlige indvandrere og ikkevestlige efterkommere vil være i hvert af årene 2025,
2030, 2035, 2040, 2045 og 2050, såfremt det lægges til grund, 1) at ikke-vestlige
indvandrere og efterkommere har den beskæftigelsesfrekvens, der forudsættes i
standardscenariet, 2) at beskæftigelsesfrekvensen for hhv. ikke-vestlige indvan-
drere og efterkommere reduceres med hhv. 20 pct., 30 pct., 40 pct., 50 pct., 60
pct., 70 pct., 80 pct., 90 pct., og at beskæftigelsesfrekvensen fra hhv. ikke-vestlige
indvandrere og efterkommere er den samme som for personer af dansk oprin-
delse?
Svar
Af Finansministeriets analyse
Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finan-
ser
(maj 2018) fremgår
principperne for fremskrivningen af befolkningsgruppers
nettobidrag til de offentlige finanser. Det er i svaret lagt til grund, at der spørges til
en reduktion i beskæftigelsesgabet mellem ikke-vestlige indvandrere og efterkom-
mere og personer med dansk oprindelse.
I grundscenariet (standardscenariet) skønnes nettobidraget til de offentlige finan-
ser fra ikke-vestlige indvandrere at udgøre -14 mia. kr. (2018-niveau) i 2025, mens
det forventes at udgøre -25 mia. kr. i 2050,
jf. tabel 1.
I alle scenarierne gælder det,
at nettobidraget fra ikke-vestlige indvandrere falder over tid. Omvendt gælder det
i alle scenarierne, at nettobidraget for de ikke-vestlige efterkommere er stigende
over tid, i takt med at gruppen de kommende årtier i højere grad reprænsenteres i
den erhvervsaktive alder.
Reduceres beskæftigelsesgabet mellem ikke-vestlige indvandrere og personer med
dansk oprindelse med 20 pct., skønnes det at indebære en isoleret stigning i netto-
bidraget fra gruppen på ca. 3 mia. kr. i 2025 i forhold til grundscenariet. Antages
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2016, til finansministeren
2155940_0002.png
Side 2 af 3
det alternativt, at beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere er den
samme som for personer med dansk oprindelse, skønnes nettobidraget til de of-
fentlige finanser at øges med 19 mia. kr. i 2025 (fra -14 mia. kr. til +5 mia. kr.). I
spørgsmålet er der ikke angivet instrumenter til at løfte beskæftigelsesfrekvensen
for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og der er således tale om hypoteti-
ske potentialeberegninger, hvor der ikke er angivet omkostninger ved at øge inte-
grationen på arbejdsmarkedet.
Reduceres beskæftigelsesgabet mellem ikke-vestlige efterkommere og personer
med dansk oprindelse, er nettobidraget fra gruppen næsten ikke påvirket i 2025,
men øges over tid. Det skal ses i lyset af, at gruppen i dag især består af børn og
unge uden for arbejdsstyrken. I takt med at ikke-vestlige efterkommere i stigende
grad repræsenteres i de erhvervsaktive aldre, øges nettobidraget til de offentlige fi-
nanser,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Nettobidrag til de offentlige finanser for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ved hypotetiske
potentialeberegninger ved øget integration på arbejdsmarkedet, mia. kr. (2018-niveau)
Beskæftigelsesgab reduceres med:
Grund-
scenarie
20 pct.
30 pct.
40 pct.
50 pct.
60 pct.
70 pct.
80 pct.
90 pct.
100 pct.
Nettobidrag til de offentlige finanser for ikke-vestlige indvandrere i udvalgte år, mia. kr. (2018-niveau)
2025
2030
2035
2040
2045
2050
-14
-16
-17
-20
-23
-25
-11
-12
-13
-15
-18
-20
-9
-10
-11
-13
-15
-17
-7
-7
-8
-11
-13
-15
-5
-5
-6
-8
-10
-12
-3
-3
-4
-6
-8
-10
-1
-1
-2
-4
-6
-7
1
1
0
-1
-3
-5
3
3
3
1
-1
-2
5
5
5
3
2
0
Nettobidrag til de offentlige finanser for ikke-vestlige efterkommere i udvalgte år, mia. kr. (2018-niveau)
2025
2030
2035
2040
2045
2050
-15
-13
-11
-8
-6
-4
-15
-13
-10
-8
-5
-3
-15
-13
-10
-7
-4
-2
-15
-12
-10
-7
-4
-1
-14
-12
-9
-6
-3
-1
-14
-12
-9
-6
-3
0
-14
-12
-9
-5
-2
0
-14
-11
-8
-5
-2
1
-14
-11
-8
-4
-1
2
-14
-11
-8
-4
-1
2
Anm.: De fremtidige nettobidrag til de offentlige finanser er tilbagediskonteret med udviklingen i BNP.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af mellemfristede fremskrivning af dansk økonomi,
jf. Danmarks
konvergensprogram, Økonomi- og Indenrigsministeriet april 2018
og registergrundlaget fra Finansministeriets analyse
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015
fra februar 2018.
Hvis nettobidraget til de offentlige finanser opgøres ekskl. kollektivt offentligt for-
brug og øvrige udgifter, som der spørges til i
Finansudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm.
del) af 30. januar 2020,
så ses der bort fra udgifter, som tilsammen udgør 424 mia.
kr. i 2025 (2018-niveau). Ved at se bort fra udgifter i denne størrelsesorden for-
øges indvandreres og efterkommeres opgjorte nettobidrag til den offentlige saldo.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2016, til finansministeren
2155940_0003.png
Side 3 af 3
En sådan opgørelse er imidlertid ikke retvisende. Opgørelsen af udvalgte poster
for nettobidraget til de offentlige finanser giver omtrent samme marginalvirkning
af at øge beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere,
jf. tabel 2.
At
marginalvirkningerne ikke er helt ens i de to tabeller skyldes, at der både for det
kollektive offentlige forbrug og øvrige udgifter gælder, at udvalgte underposter
ikke er fordelt fladt ud på befolkningen.
Tabel 2
Nettobidrag til de offentlige finanser ekskl. kollektivt offentligt forbrug og øvrige udgifter for ikke-
vestlige indvandrere og efterkommere ved hypotetiske potentialeberegninger ved øget integration
på arbejdsmarkedet, mia. kr. (2018-niveau)
Beskæftigelsesgab reduceres med:
Grund-
scenarie
20 pct.
30 pct.
40 pct.
50 pct.
60 pct.
70 pct.
80 pct.
90 pct.
100 pct.
Nettobidrag til de offentlige finanser for ikke-vestlige indvandrere i udvalgte år, mia. kr. (2018-niveau)
2025
2030
2035
2040
2045
2050
8
7
6
4
1
-1
12
11
11
9
6
4
14
14
13
11
9
7
16
16
15
14
12
10
18
18
18
16
14
12
20
20
20
19
17
15
22
22
22
21
19
17
24
24
24
23
22
20
25
26
27
26
24
23
27
28
29
28
27
25
Nettobidrag til de offentlige finanser for ikke-vestlige efterkommere i udvalgte år, mia. kr. (2018-niveau)
2025
2030
2035
2040
2045
2050
-5
-1
2
6
10
13
-4
-1
3
7
11
14
-4
-1
3
7
11
15
-4
0
4
8
12
15
-4
0
4
8
12
16
-3
0
4
9
13
17
-3
0
5
9
14
17
-3
1
5
10
14
18
-3
1
6
10
15
18
-3
1
6
11
15
19
Anm.: De fremtidige nettobidrag til de offentlige finanser er tilbagediskonteret med udviklingen i BNP. Af svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Alm. del) af 5. juli 2019
fremgår en liste over saldoposterne, der ses bort fra, når
nettobidraget opgøres ekskl. kollektivt offentligt forbrug og øvrige udgifter.
Kilde: Se tabel 1.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister