FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

20. maj 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 105 (Alm. del) af 16.

januar 2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Ifølge Finansministeriet er der en overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP eller 23

mia. kr. Vil ministeren på den baggrund oplyse følgende:

1. Hvor meget kan topskatten lettes for dette beløb (i procentpoint og i højere

beløbsgrænse)

2. Hvor meget kan beskæftigelsesfradraget øges for dette beløb

3. Hvor meget kan PAL-skatten lettes for dette beløb

4. Hvor mange procentpoint kan bundskatten lettes for dette beløb

5. Hvor mange procentpoint kan momsen lettes for dette beløb

6. Hvor mange procentpoint kan arbejdsmarkedsbidraget lettes for dette beløb

7. Hvor meget kan registreringsafgiften reduceres for dette beløb

8. Hvor mange procentpoint kan selskabsskatten lettes for dette beløb

9. Kan man få en flad marginalskat på 40 pct. for dette beløb (afskaffelse af top-

skat og afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradrag)?

For alle forslag bedes beregnet beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP.

Svar

De formelle rammer for finanspolitikken i Danmark er fastlagt i budgetloven og

følger endvidere EU's bestemmelser. Rammerne indebærer bl.a., at finanspolitik-

ken skal være holdbar, at den strukturelle saldo ikke må udvise underskud større

end �½ pct. af BNP ved fremsættelsen af finanslovforslaget, at den faktiske saldo

ikke må udvise underskud større end 3 pct. af BNP og at ØMU-gælden ikke må

overstige 60 pct. af BNP.

Danmark må i de kommende mange år forudse en periode med demografisk

modvind, hvor store årgange på arbejdsmarkedet afløses af små. Finansministeri-

ets langsigtede fremskrivninger tager i årene efter 2025 udgangspunkt i bereg-

ningstekniske principper og forudsætninger, herunder vedrørende befolkningsud-

viklingen og udtømningen af danske olie- og gasreserver i Nordsøen på langt sigt.

Det indebærer, at den offentlige saldo forværres i en længere årrække efter 2025,

hvorefter saldoen i det beregningstekniske forløb genoprettes efter midten af år-

hundredet (den såkaldte hængekøjeudfordring).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

2 af 16

Efter 2025 er det blandt andet forudsat, at efterløns- og pensionsalderen hæves

hvert 5. år i resten af århundredet som følge af levetidsindekseringen og at denne

stigning i tilbagetrækningsalderen har de forudsatte virkninger på beskæftigelse og

BNP og derigennem de offentlige finanser.

De i spørgsmålet nævnte skatte- og afgiftslempelser vil således som udgangspunkt

skulle gennemføres inden for de finanspolitiske rammer og målet om balance i

2025. Inden for disse rammer er der et finanspolitisk råderum på 28 mia. kr. op-

gjort i forhold til nulvækst i det offentlige forbrug. Det kan således økonomisk set

godt lade sig gøre at gennemføre skattelempelser for ca. 23,4 mia. kr. inden for de

finanspolitiske rammer, men det vil kræve anden finansiering eller være på bekost-

ning af udviklingen i eksempelvis det offentlige forbrug.

Det skal bemærkes, at opgørelserne er baseret på de seneste offentliggjorte forud-

sætninger for udviklingen i dansk økonomi. I det omfang covid-19-situationen

skulle få langsigtede konsekvenser, er der således ikke taget højde herfor.

I det følgende er der således taget udgangspunkt i, at der sigtes efter, at 23,4 mia.

kr. af det økonomiske råderum allokeres til skatte- og afgiftslempelser. Det skal i

den forbindelse understreges, at der dermed er tale om markante ændringer af be-

skatningen. Så markante ændringer indebærer, at erfaringsgrundlaget, som bereg-

ningsforudsætningerne er baseret på, har mindre relevans end ved marginale æn-

dringer, og at usikkerheden ved skønnene derfor er markant.

1. Lempelse af topskatten

Der betales topskat på 15 pct. af indkomst over et bundfradrag på 531.000 kr. i

2020. Som led i 2012-skattereformen hæves bundfradraget (også kaldet topskatte-

grænsen) gradvist frem mod 2022 til 533.800 kr. i 2020-niveau. Beskatningsgrund-

laget for topskatten udgøres af den personlige indkomst med tillæg af positiv net-

tokapitalindkomst ud over et grundbeløb på 45.800 kr. for ugifte og ud over det

dobbelte beløb for ægtepar. Der er i personbeskatningen et loft over, hvor høj en

samlet skatteprocent, man kan komme til at betale af nogen del af sin indkomst

–

det såkaldte skrå skatteloft. Det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst er

på 42 pct., mens det for personlig indkomst er på 52,06 pct. i 2020 stigende til

52,07 fra 2022 og frem. Det skrå skatteloft indebærer et nedslag i topskatten sva-

rende til en reduktion i topskattesatsen.

Inden for en ramme på 23,4 mia. kr. kan topskatten afskaffes. En afskaffelse af

topskatten skønnes at være forbundet med en saldosvækkelse på 10,1 mia. kr. ef-

ter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

3 af 16

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af en afskaffelse af topskatten, 2025 i 2020-niveau

Virkning

efter til-

bageløb

og ad-

færd

Arbejdsudbud

Samlet

Fra

timeeffekt deltagelse

Velstand Fordeling

(BNP)

(Gini)

Umiddel- Virkning

bar virk- efter til-

ning

bageløb

Mia. kr.

Afskaffelse af topskatten

-17,6

-13,6

Fuldtidspersoner

-10,1

9.450

9.250

150

Mia. kr.

13,4

Pct.-point

0,93

Anm.: Den skønnede arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner. Da der er tale om en

markant ændring i indkomstbeskatningen, og da beregningsforudsætningerne er baseret på virkninger af

marginale ændringer, er de anførte virkninger behæftet med betydelig usikkerhed.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Det umiddelbare skatteprovenu fra topskatten skønnes at udgøre 17,6 mia. kr. i

2025 i 2020-niveau, hvor der i skønnet er taget højde for forventet udvikling i be-

folkningssammensætningen, herunder den aftalte stigning i pensionsalderen fra

2019-2022

, samt den resterende indfasning af 2012-skattereformens forhøjelse af

topskattegrænsen. Det umiddelbare skatteprovenu på 17,6 mia. kr. svarer til en

umiddelbar saldovirkning på 13,6 mia. kr. efter tilbageløb i form af moms og af-

gifter.

En afskaffelse af topskatten indebærer en reduktion i marginalskatten på op til

13,8 pct.-point

for personer med en indkomst over 533.800 kr., svarende til en

lønindkomst på 580.200 kr. før AM-bidrag. For disse personer øges det økonomi-

ske incitament til at arbejde flere timer. Det vurderes, at det øgede udbud af ar-

bejdstid svarer til en stigning i arbejdsudbuddet på 9.250 fuldtidspersoner.

Derimod forventes en afskaffelse af topskatten ikke at have større virkning på ar-

bejdsudbuddet som følge af øget deltagelse. Det skal ses i lyset af, at de berørte

personer med en lønindkomst eller potentiel lønindkomst over topskattegrænsen i

forvejen har et betydeligt økonomisk incitament til at være beskæftiget frem for at

modtage overførselsindkomst. Samlet set vurderes afskaffelsen an topskatten at

kunne øge deltagelsen svarende til 150 fuldtidspersoner, således at den samlede ar-

bejdsudbudsvirkning udgør 9.450 fuldtidspersoner.

Det øgede arbejdsudbud vil via den afledte lønsumsvirkning afspejle sig i en øget

velstand for økonomien som helhed. Målt ved virkningen på BNP kan velstands-

virkningen skønnes til knap 13�½ mia. kr.

Pensionsalderen hæves fra 65 år til 65�½ år i 2019, 66 år i 2020, 66�½ år i 2021 og 67 år i 2022.

I kommuner med en høj skatteprocent indebærer det skrå skatteloft, at reduktionen i marginalskat bliver

mindre end 13,8 pct.-point. For borgere i Langelands kommune, som har landets højeste kommuneskattesats,

udgør reduktionen i marginalskat 11,2 pct.-point.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

4 af 16

Det skal bemærkes, at en afskaffelse af topskatten indebærer en indkomstskatte-

lempelse for de personer og familier, der har relativt høje indkomster. Afskaffel-

sen af topskatten vil derfor også medføre øgede indkomstforskelle. Målt ved virk-

ningen på Gini-koefficienten for befolkningens disponible indkomster vil en af-

skaffelse af topskatten bidrage til en stigning i indkomstforskellene med 0,93 pct.-

point, dvs. svarende til ca. det dobbelte af

Forårspakke 2.0

eller godt tre gange virk-

ningen af

Skattereform 2012.

En afskaffelse af topskatten vil øge incitamentet for nuværende topskatteydere til

at anvende muligheden for at flytte en del af deres indbetalinger til ratepension og

livrenteordninger over på en aldersopsparing. En øget omlægning til aldersopspa-

ring vil bidrage til en øget fremrykning af skatteprovenu fra pensionsopsparing,

dvs. bidrage til en styrkelse af saldoen på kort sigt mod en svækkelse på længere

sigt. Det skønnes, at en afskaffelse af topskatten vil bidrage til fremrykning af

skatteprovenu på 0,7 mia. kr. i 2025 i 2020-niveau. Denne fremrykning er ikke

indregnet i den ovenfor opgjorte saldovirkning af en afskaffelse af topskatten.

2. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

I 2020 udgør beskæftigelsesfradraget 10,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog maks.

39.400 kr. Når skattereglerne i 2012-skattereformen er fuldt indfaset i 2022, udgør

beskæftigelsesfradraget 10,65 pct., dog maks. 40.200 kr. (2020-niveau).

Inden for en ramme på 23,4 mia. kr. vurderes beskæftigelsesfradraget at kunne

øges med 14,22 pct.-point fra 10,65 pct. til 24,87 pct. af arbejdsindkomsten, når

det lægges til grund, at det maksimale beskæftigelsesfradrag øges parallelt fra

40.200 kr. til 93.700 kr., svarende til at skatteværdien øges fra ca. 10.400 kr. til ca.

24.250 kr., så det maksimale fradrag opnås ved samme indkomstniveau, som efter

gældende regler,

jf. figur 1 nedenfor.

For hovedparten af de beskæftigede indebærer det øgede beskæftigelsesfradrag en

skattelempelse, der udgør et fast kronebeløb (svarende til skatteværdien af forhø-

jelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag). Skatteværdien af forhøjelsen af det

maksimale beskæftigelsesfradrag udgør 13.860 kr. i en gennemsnitskommune. For

disse beskæftigede vil indkomsteffekten tilsige en reduktion i arbejdsudbuddet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

5 af 16

Figur 1

Skatteværdi af beskæftigelsesfradraget ved

gældende regler og ved en forhøjelse fordelt

på lønindkomst, 2025 i 2020-niveau

Pct.

0,35

0,30

0,25

0,20

0,15

Figur 2

Marginalskat ved gældende regler og efter en

forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fordelt

på lønindkomst, 2025 i 2020-niveau

Pct.

Tusinde

1.000 kr.

377.500 kr.

Pct.

0,35

0,30

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

100

200

300

400

500

600

700

Lønindkomst inkl. pension, 1.000 kr.

Beskæftigelsesfradrag (højre akse)

800

0,10

Beskæftigede (v. akse)

0,05

0,00

100

200

300

400

500

600

700

Lønindkomst inkl. pension, 1.000 kr.

Marginalskat (højre akse)

800

Anm.: Skatteværdien er opgjort med udgangspunkt i den landsgennemsnitlige kommuneskatteprocent samt den

landsgennemsnitlige kirkeskatteprocent for en person, der er medlem af folkekirken. Beskæftigede er

afgrænset til fuldtids-

og deltidsbeskæftigede og fordelingen efter lønindkomst er opgjort i 1.000 kr.’s

intervaller, dog udglattet ved gennemsnittet inkl. tre indkomstgrupper under hhv. over den pågældende

indkomstgruppe. I figur 2 er der taget udgangspunkt i en pensionsindbetaling på 12 pct., hvoraf

lønmodtagerandelen udgør en tredjedel.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

For beskæftigede med lønindkomster under 377.500 kr. vil forhøjelsen af beskæf-

tigelsesfradraget bidrage til en reduktion i marginalskatten med 4,13 pct.-point i en

gennemsnitskommune

jf. figur 2.

Den reducerede marginalskat forventes at af-

spejle sig i et øget arbejdsudbud, således at der samlet set forventes en positiv ar-

bejdsudbudsvirkning blandt de nuværende beskæftigede svarende til 900 fuldtids-

personer.

Hertil kommer, at beskæftigelsesfradraget er knyttet til indkomst ved beskæfti-

gelse, og at en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget dermed slår fuld ud igennem

på det økonomiske incitament til beskæftigelse frem for overførselsindkomst. For-

højelsen af beskæftigelsesfradraget forventes således at bidrage til en øget delta-

gelse svarende til 6.550 fuldtidspersoner.

Det indebærer en samlet forventet arbejdsudbudsvirkning af en forhøjelse af be-

skæftigelsesfradraget til 24,87 pct. på 7.450 fuldtidspersoner, som bidrager til at re-

ducerer den umiddelbare negative saldovirkning af skattelempelsen med 1,3 mia.

kr. og til en positiv velstandsvirkning på 3,6 mia. kr. målt ved virkningen på BNP,

jf. tabel 2.

Virkningen på marginalskatten skal ses i lyset af, at grundlaget for beskæftigelsesfradraget er inkl. pensions-

indbetalinger og at marginalskatten traditionelt opgøres i procent af indkomsten ekskl. pension.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

6 af 16

Tabel 2

Økonomiske konsekvenser af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 24,87 pct., 2025 i 2020-

niveau

Virkning

efter til-

bageløb

og ad-

færd

Arbejdsudbud

Samlet

Fra

timeeffekt deltagelse

Velstand Fordeling

(BNP)

(Gini)

Umiddel- Virkning

bar virk- efter til-

ning

bageløb

Mia. kr.

Forhøjelse af beskæfti-

gelsesfradraget

-32,0

-24,7

Fuldtidspersoner

-23,4

7.450

900

6.550

Mia. kr.

3,6

Pct.-point

0,06

Anm.: Den skønnede arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner. Da der er tale om en

markant ændring i indkomstbeskatningen, og da beregningsforudsætningerne er baseret på virkninger af

marginale ændringer, er de anførte virkninger behæftet med betydelig usikkerhed.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Da skattelempelsen er knyttet til arbejdsindkomst og dermed til beskæftigelse, og

beskæftigede gennemsnitlig set har højere disponible indkomster end den øvrige

befolkning, vil en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget bidrage til større indkomst-

forskelle. Loftet over fradraget indebærer dog, at skattelempelsen vil være afta-

gende i procent af indkomsten for hovedparten af de beskæftigede, hvilket isoleret

set bidrager til at reducere fordelingsvirkningen. Samlet set vurderes en forhøjelse

af beskæftigelsesfradraget til 24,87 pct., svarende til en umiddelbar lempelse på 32

mia. kr., at bidrage til en stigning i indkomstforskellene med 0,06 pct.-point målt

ved Gini-koefficienten.

3. Lempelse af PAL-skatten

Pensionsafkastskatten (PAL-skat) udgør 15,3 pct. af afkast på aktiver placeret i

pensionsdepoter.

En reduktion af satsen på pensionsafkastskatten svækker de offentlige finanser

gennem et lavere umiddelbart provenu. En lavere løbende beskatning af afkast på

pensionsopsparing vil på sigt medføre en omtrent tilsvarende stigning i indkomst-

skattepligtige pensionsudbetalinger. Herfra vil der være et tilbageløb i form af ind-

komstskat og af moms og afgifter. Dertil kommer en stigning i modregningen af

pensionstillægget til folkepension og boligydelse.

Det skal bemærkes, at provenuvirkningerne af ændringer i pensionsafkastbeskat-

ningen vil udvikle sig over en meget lang tidsperiode, da indbetalinger til og udbe-

talinger fra pensionsordninger typisk vedrører perioden helt fra opsparer starter

på arbejdsmarkedet og ind til døden.

Det strukturelle provenu fra pensionsafkastskatten udgør ca. 27 mia. kr. i 2025 i

2020-niveau. Da lavere PAL-skat modsvares af øget beskatningsgrundlag og øget

indtægtsmodregning på længere sigt er det den overordnede vurdering, at PAL-

skatten vil kunne afskaffes inden for den betragtede ramme på 23,4 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

7 af 16

Det har imidlertid ikke umiddelbart været muligt at skønne over virkningerne af

en afskaffelse, hvilket skal ses i sammenhæng med, at så store ændringer i pensi-

onsbeskatningen må forventes at have portefølje- og tilbagetrækningsvirkninger,

som det ikke er muligt at skønne over med tilstrækkelig sikkerhed.

4. Lempelse af bundskatten

I 2020 betales der bundskat til staten på 12,11 pct. af den del af et grundlag bestå-

ende af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst, der overstiger per-

sonfradraget på 46.500 kr.

Bundskattesatsen hæves med 0,01 pct.-point til 12,12

pct. i 2022 som led i udmøntningen af aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften fra

november 2016

Inden for en ramme på 23,4 mia. kr. vurderes bundskattesatsen at kunne reduce-

res med 2,63 pct.-point, når det lægges til grund, at det skrå skatteloft på personlig

indkomst reduceres parallelt,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Økonomiske konsekvenser af en reduktion i bundskattesatsen med 2,63 pct.-point

, 2025 i 2020-

niveau

Virkning

efter til-

bageløb

og ad-

færd

Arbejdsudbud

Samlet

Fra

timeeffekt deltagelse

Velstand Fordeling

(BNP)

(Gini)

Umiddel- Virkning

bar virk- efter til-

ning

bageløb

Mia. kr.

Reduktion i bundskatte-

satsen

-32,6

-25,1

Fuldtidspersoner

-23,4

7.550

7.000

550

Mia. kr.

6,6

Pct.-point

0,12

Anm.: Den skønnede arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner. Da der er tale om en

markant ændring i indkomstbeskatningen, og da beregningsforudsætningerne er baseret på virkninger af

marginale ændringer, er de anførte virkninger behæftet med betydelig usikkerhed.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst er sænket parallelt. Det skrå skatteloft for kapitalindkomst er

fastholdt uændret i forhold til gældende regler.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

En reduktion af bundskattesatsen med 2,63 pct.-point afspejler sig i en reduktion

af marginalskatten med 2,42 pct.-point for alle indkomster over personfradraget.

På den baggrund vurderes reduktionen af bundskattesatsen af give anledning til et

øget arbejdsudbud blandt de beskæftigede, svarende til 7.000 fuldtidspersoner.

Derimod vurderes en lempelse af bundskattesatsen at have en relativt begrænset

virkning på incitamentet til at være beskæftiget frem for at modtage overførsels-

indkomst, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der betales bundskat af såvel

overførselsindkomst som arbejdsindkomst. En reduktion i bundskatten vil dog in-

debære en lille reduktion i kompensationsgraden og dermed bidrage til et øget

For personer under 18 år dog 36.100 kr. Personfradraget for personer over 18 år sænkes gradvist til 45.000

kr. i 2022 i 2020-niveau som led i udmøntning af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst hæves parallelt fra 52,06 til 52,07 pct.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

8 af 16

økonomisk incitament til beskæftigelse. Konkret skønnes en reduktion i bundskat-

tesatsen med 2,63 pct.-point at bidrage til øget deltagelse svarende til 550 fuldtids-

personer, så den samlede arbejdsudbudsvirkning kan skønnes at ville udgøre 7.550

fuldtidspersoner.

Som følge af bl.a. personfradraget og progressionen i skattesystemet er skattelem-

pelsen stigende i procent af indkomsten efter skat. Dermed bidrager en reduktion

i bundskattesatsen til en stigning i indkomstforskellene. Det vurderes, at den

umiddelbare virkning af en reduktion af bundskattesatsen med 2,63 pct.-point,

svarende til en umiddelbar skattelempelse på 32,6 mia. kr., vil afspejle sig i en stig-

ning i indkomstforskellene på 0,12 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

5. Lempelse af momsen

Momsprovenuet skønnes at udgøre 228,7 mia. kr. i 2020. Heraf vedrører omkring

42,2 mia. kr., svarende til 18�½ pct., det offentliges egen momsbetaling i forbin-

delse med køb af varer, tjenester og investeringsgoder. En reduktion af det offent-

liges momsbetaling medfører ikke et mindreprovenu. Korrigeret for den offentlige

sektors andel udgør momsgrundlaget i 2020 dermed ca. 746 mia. kr.

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at momsen kan lempes med knap 4 pct.-

point fra 25 pct. til godt 21 pct. En nedsættelse af momssatsen med 3,78 pct.-po-

int skønnes at medføre et umiddelbart (varigt) mindreprovenu på 28,2 mia. kr.,

svarende til knap 24,3 mia. kr. efter tilbageløb, idet det bemærkes, at en ændring i

momssatsen har indvirkning på tilbageløbsfaktoren

Virkningen på arbejdsudbuddet af en afgiftsændring forudsættes som hovedregel

at svare til virkningen af en provenuækvivalent ændring af indkomstskatterne, som

har samme incidens

–

forstået som samme virkning på fordelingen af de dispo-

nible indkomster. Arbejdsudbudsvirkningen af ændringer i momsen, som kan be-

tragtes som en proportionalskat på forbruget og dermed den disponible indkomst,

kan på den baggrund skønnes at have omtrent samme arbejdsudbudsvirkning som

en ændring i arbejdsmarkedsbidraget,

jf. pkt. 6 om reduktion af arbejdsmarkedsbidraget.

Dermed kan der i forbindelse med ændringer i momsen forudsættes en selvfinan-

sieringsgrad på 3,6 pct., svarende til et afledt dynamisk provenu på knap 0,9 mia.

kr. som følge af øget arbejdsudbud. Dermed reduceres den skønnede saldovirk-

ning af en nedsættelse af momssatsen med 3,78 pct.-point til 23,4 mia. kr. opgjort

efter tilbageløb og adfærd.

Arbejdsudbudsvirkningen kan opgøres til 4.500 fuldtidspersoner, svarende til en

velstandseffekt på 3,8 mia. kr. målt ved virkningen på BNP. Moms påvirker som

øvrige afgiftsændringer ikke de opgjorte disponible indkomster, men har er afledt

Med gældende regler skønnes tilbageløbet fra moms at udgøre 21 pct., jf.

Dokumentationsnotat om opgørelse af

nettoafgiftsfaktoren

på finansministeriets hjemmeside. Sænkes momssatsen med 3,78 pct.-point skønnes tilbage-

løbet reduceret til 18,2 pct. Tilbageløbet fra den del af momsen, som kommer fra input i produktion og inve-

steringer i erhverv, skønnes at udgøre 5,3 pct., idet der forudsættes overvæltning i priser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

9 af 16

virkning på værdien af den disponible indkomst. Fordelingsvirkningen af ændret

moms kan således illustreres ved at tillægge denne afledte værdi til de disponible

indkomster. Da moms som nævnt kan betragtes som en proportional skat på for-

bruget og dermed den disponible indkomst, har ændringer i momsen en omtrent

neutral fordelingsvirkning.

Ud over den generelle usikkerhed forbundet med så store ændringer, der betragtes

i dette svar, skal det til skønnet for opgørelsen af konsekvenserne af ændret moms

bemærkes, at der er en række afledte virkninger, der ikke er taget højde for. Såle-

des er der ikke taget højde for effekten af grænsehandel. Hvis momsen ændres i

Danmark, påvirkes danskernes tilskyndelse til at grænsehandle. Grænsehandlens

omfang har betydning for provenuet fra moms og afgifter af grænsehandelsføl-

somme varer. Desuden vil en momsændring i Danmark i et vist omfang påvirke

udlændingenes forbrug i Danmark.

Nogle varer og ydelser er ikke momsbelagte. En ændring af momssatsen kan inde-

bære, at der flyttes aktivitet fra momsbelagte sektorer til ikke momsbelagte sekto-

rer eller omvendt. Der er ikke taget højde for en sådan adfærdseffekt ved vurde-

ring af konsekvenserne af en momsændring.

6. Reduktion af arbejdsmarkedsbidraget

Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af al arbejdsindkomst

uden bundfradrag.

Arbejdsmarkedsbidraget er fradragsberettiget i beskatningsgrundlagene for de øv-

rige indkomstskatter. En reduktion af satsen for arbejdsmarkedsbidraget vil såle-

des indebære et lavere provenu fra arbejdsmarkedsbidraget og et øget provenu fra

bl.a. bundskat, topskat og kommuneskat. Dertil kommer en række yderligere di-

rekte afledte virkninger af ændringer i arbejdsmarkedsbidraget. Det drejer sig bl.a.

om afledte virkninger på satsregulering af indkomstoverførsler, på regulering af

beløbsgrænser i personskatteloven og indbetalingerne til pension.

En reduktion af satsen med 3 pct.-point til 5 pct. skønnes at reducere provenuet

fra arbejdsmarkedsbidraget med 38,6 mia. kr., hvoraf 4,1 mia. kr. kan henføres til

arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.

Regulering af de satsregulerede indkomstoverførsler er baseret på udviklingen i de

private lønninger opgjort efter arbejdsmarkedsbidrag. En reduktion i arbejdsmar-

kedsbidraget vil dermed give anledning til en stigning i satsreguleringsprocenten.

Det indebærer en stigning i de satsregulerede indkomstoverførsler, når arbejds-

markedsbidraget reduceres. En reduktion af arbejdsmarkedsbidraget med 3 pct.-

point vurderes at bidrage til en stigning i de satsregulerede indkomstoverførsler på

9,2 mia. kr. i 2025 i 2020-niveau.

Omfatter hovedsagelig lønindkomst, honorarer, overskud af virksomhed der er personlig indkomst, ind-

komst for medarbejdende ægtefælle, værdi af personalegoder og arbejdsgiveradministrerede pensionsordnin-

ger med bortseelsesret.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

10 af 16

På tilsvarende vis vil en reduktion i arbejdsmarkedsbidraget indebære en øget re-

gulering af beløbsgrænserne i personskatteloven (personfradraget, topskattegræn-

sen mv.). En betydelig del af den øgede progression, som en nedsættelse af ar-

bejdsmarkedsbidraget umiddelbart ville give anledning til gennem højere grundlag

for de personlige indkomstskatter, opvejes således af, at progressionsgrænserne

automatisk øges svarende til virkningen af det reducerede arbejdsmarkedsbidrag.

Selvom progressionen i skattesystemet ikke ændres markant, vil det øgede grund-

lag naturligvis give anledning til øget indkomstskat.

Det ændrede grundlag for de personlige indkomstskatter, som følge af lavere ar-

bejdsmarkedsbidrag og højere indkomstoverførsler, vurderes at afspejle sig i en

stigning i provenuet fra indkomstskatterne på 13,6 mia. kr. Således vurderes en

nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget med 3 pct.-point at indebære en umiddel-

bar saldosvækkelse på 34,1 mia. kr. i 2025 i 2020-niveau, svarende til 26,4 mia. kr.

efter tilbageløb,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Virkning på offentlig saldo i 2025 og finanspolitsk holdbarhed af en reduktion af

arbejdsmarkedsbidraget med 3 pct.-point

Mia. kr. (2020-niveau)

Arbejdsmarkedsbidrag (A)

- heraf fra pensionsindbetalinger

Satsregulerede indkomstoverførsler (B)

Indkomstskat (C)

Umiddelbar saldovirkning (A-B+C)

Tilbageløb

Saldovirkning efter tilbageløb

Afledt virkning fra øget arbejdsudbud

Saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Virkning af øgede pensionsudbetalinger på længere sigt

Samlet virkning på den finanspolitiske holdbarhed

-38,6

-4,1

9,2

13,6

-34,1

7,7

-26,4

0,9

-25,4

2,1

-23,3

Anm.: Virkningen på indkomstskat og tilbageløb er udover arbejdsmarkedsbidrag og øgede indkomstoverførsler

også påvirket af, at lavere arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til aldersopsparing øger

beskatningsgrundlaget og den disponible indkomst på indbetalingstidspunktet ved uændret indbetaling. Der

er i opgørelsen set bort fra, at visse beløbsgrænser uden for personskattesystemet, fx progressionsgrænsen i

registreringsafgiften og bundfradraget i bo- og gaveafgiften, også nedreguleres automatisk, hvis AM-bidraget

forhøjes, hvilket isoleret set indebærer en mindre undervurdering af provenuvirkningen. Da der er tale om

en markant ændring i indkomstbeskatningen, og da beregningsforudsætningerne er baseret på virkninger af

marginale ændringer, er de anførte virkninger behæftet med betydelig usikkerhed.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

En reduktion af arbejdsmarkedsbidraget med 3 pct.-point vil bidrage til en reduk-

tion i marginalskatten med knap 2 pct.-point. Ændringen i marginalskatten skøn-

nes med ministeriernes sædvanlige regnemetoder at give anledning til et øget ar-

bejdsudbud blandt de beskæftigede svarende til 9.200 fuldtidspersoner. Imidlertid

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

11 af 16

vil det lavere arbejdsmarkedsbidrag give anledning til en betydelig indkomststig-

ning, som isoleret set skønnes at bidrage til en reduktion i arbejdsudbuddet sva-

rende til 4.700 fuldtidspersoner, så den samlede arbejdsudbudsvirkning af en re-

duktion af arbejdsmarkedsbidraget med 3 pct.-point kan anslås at udgøre 4.500

fuldtidspersoner. Ændringer i arbejdsmarkedsbidraget skønnes ikke at have næv-

neværdig virkning på arbejdsmarkedsdeltagelsen, hvilket skal ses i sammenhæng

med satsreguleringsprincipperne, der indebærer, at overførsler og lønninger øges

parallelt og at kompensationsgraden dermed er omtrent uændret.

Det øgede arbejdsudbud skønnes at afspejle sig i dynamisk afledt adfærdsprovenu

for det offentlige på knap 1 mia. kr., således at den samlede saldovirkning efter til-

bageløb og adfærd udgør 25,4 mia. kr. i 2025 i 2020-niveau. Dertil kommer en vel-

standseffekt på 3,8 mia. kr. målt ved virkningen på BNP.

Det lavere arbejdsmarkedsbidrag omfatter også indbetalinger til pension. Af de

pensionsbidrag pensionskasserne modtager fratrækkes arbejdsmarkedsbidrag og

resten indsættes på den enkeltes pensionsdepot. Reduceres arbejdsmarkedsbidra-

get øges det beløb, der indsættes på pensionsdepotet. Disse indbetalinger beskat-

tes på udbetalingstidspunktet. Det reducerede arbejdsmarkedsbidrag giver således

anledning til øgede skatteindtægter på længere sigt. Tages der beregningsteknisk

udgangspunkt i en simpel marginalprocent på 56,7, svarende til kommune- og

bundskat samt modregning i pensionstillæg, kan de 4 mia. kr. i lavere arbejdsmar-

kedsbidrag af arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger, give anledning til

øgede skatteindtægter og lavere udgifter til social pension på 2,1 mia. kr. opgjort

efter tilbageløb på længere sigt.

Indregnes disse afledte virkninger fra beskatning og modregning af pensionsudbe-

talinger opnås et groft skøn for virkningen på den finanspolitiske holdbarhed på

23,3 mia. kr. Det kan således med betydelig usikkerhed skønnes, at arbejdsmar-

kedsbidraget kan nedsættes til 5 pct. inden for en samlet ramme på 23,4 mia. kr.

En nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget vil, inklusive de afledte virkninger på

indkomstoverførsler og progressionsgrænser, have en omtrent neutral virkning på

fordelingen af befolkningens disponible indkomster.

7. Nedsættelse af registreringsafgiften

Inden for en ramme på 23,4 mia. kr. kan registreringsafgiften afskaffes. En afskaf-

felse af registreringsafgiften skønnes at være forbundet med et varigt umiddelbart

mindreprovenu på ca. 16,9 mia. kr. og en saldosvækkelse på ca. 9,4 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd. En afskaffelse af registreringsafgiften vil øge bilsalget og

gennemsnitsprisen (før afgifter) på de solgte biler. Det vurderes ligeledes, at af-

skaffelsen vil øge det gennemsnitlige brændstofforbrug pr. bil. Det vil føre til et

øget provenu fra den grønne ejerafgift og brændstofafgifterne. De skønnede virk-

ninger af en afskaffelse er forbundet med betydelig usikkerhed.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

12 af 16

I opgørelsen er det lagt til grund, at registreringsafgiften på såvel personbiler som

motorcykler afskaffes, samt at prisen på disse køretøjer ekskl. moms og registre-

ringsafgift er uændret efter en afskaffelse af registreringsafgiften. Beregningerne

tager udgangspunkt i et strukturelt niveau for bil- og motorcykelsalget.

En afskaffelse af registreringsafgiften skønnes med betydelig usikkerhed at kunne

bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet, svarende til 8.150 fuldtidspersoner. Op-

gørelsen af arbejdsudbudsvirkningen er baseret på en antagelse om, at en total af-

skaffelse af registreringsafgiften vil medføre samme virkning på de disponible ind-

komster som en skattenedsættelse, hvor omtrent 50 pct. af det umiddelbare pro-

venutab anvendes til at reducere bundskatten, 40 pct. anvendes til at forhøje det

maksimale beskæftigelsesfradrag, og 10 pct. anvendes til at reducere satsen for

topskat.

Den skønnede arbejdsudbudsvirkninger vurderes af afspejle sig i en velstandsef-

fekt på 5,8 mia. kr. målt ved virkningen på strukturelt BNP. Herudover skønnes

en afskaffelse af registreringsafgiften at indebære en produktivitetsgevinst, sva-

rende til i størrelsesorden 8�½ mia. kr., hvorved den samlede velstandseffekt af en

afskaffelse af registreringsafgiften skønnes at udgøre ca. 14�½ mia. kr. målt ved

virkningen på strukturelt BNP.

Registreringsafgift påvirker som øvrige afgiftsændringer som nævnt ikke de op-

gjorte disponible indkomster, men har er afledt virkning på værdien af den dispo-

nible indkomst. En afskaffelse af registreringsafgiften vurderes at have en forde-

lingsvirkning svarende til en stigning i indkomstforskellene på 0,22 pct.-point målt

ved Gini-koefficienten, når der tages udgangspunkt i gevinsten for de personer,

der i et givet år anskaffer sig et nyt køretøj

Dertil kommer, at afskaffelse af registreringsafgiften isoleret set vil indebære en

mærkbart forøget udfordring i forhold til regeringens klima- og energipolitiske

målsætninger og den klimalov, der er vedtaget i Folketinget. Der er desuden ikke

taget højde for, at eksisterende bilejere vil lide et kapitaltab.

Konkret er der i førstnævnte tilfælde taget udgangspunkt i fordelingsvirkningen af de skatteændringer der er

anvendt til arbejdsudbudsvirkningen, mens der i det andet tilfælde er taget udgangspunkt i den betalte regi-

streringsafgift på køretøjer med første indregistreringsdato i 2017. Er der blandt disse køretøjer registreret en

privat ejer i 2017, er den betalte registreringsafgift tildelt denne person som en gevinst ved afskaffelsen. Hvis

der blandt de resterende køretøjer er en privat bruger, er registreringsafgiften på tilsvarende vis tildelt denne

som en gevinst ved afskaffelsen. En gevinst, der i praksis formentlig betales over en leasingperiode på mere

end ét år. De resterende køretøjer er ren erhverv og tillægges ingen fordelingsvirkning ud fra en betragtning

om, at disse gevinster nedvæltes i løn eller overvæltes i priser. Der er således tale om en forholdsvis simpel

tilgang til opgørelse af fordelingsvirkningen af en afskaffelse af registreringsafgiften, hvor der ikke er taget

højde for, at afgiften vedrører et forbrugsgode, som har en lang levetid. Var registreringsafgiften fordelt på

køretøjets forventede levetid ville gevinsten for den enkelte formentlig være mindre og ville berøre en større

del af befolkningen. Begge dele ville trække i retning af mindre fordelingsvirkning af en afskaffelse af registre-

ringsafgiften.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

13 af 16

8. Lempelse af selskabsskatten

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der inden for en ramme på 23,4 mia.

kr., vil kunne foretages en reduktion i selskabsskattesatsen med 13 pct.-point fra

de nuværende 22 pct. til 9 pct.

Opgørelsen er baseret på et skønnet strukturelt grundlag for selskabsskatten på ca.

270 mia. kr. i 2020-niveau samt en forudsætning om, at tillægsselskabsskattesatsen

for kulbrinteindkomst fastholdes uændret på 3 pct., således at den samlede sel-

skabsskattesats for kulbrinteskattepligtige selskaber fortsat er 3 pct.-point højere

end for ikke-kulbrinteskattepligtige selskaber.

I vurderingen af effekterne er medregnet, at selskabsskattelempelser påvirker inve-

steringsomfanget og dermed kapitalapparatet pr. beskæftiget og arbejdsproduktiv-

teten ad to kanaler. For det første påvirker den effektive

gennemsnitlige

skattesats i

hvilket land, multinationale virksomheder vælger at placere deres investeringer (lo-

kaliseringen af investeringerne). For det andet påvirker den effektive

marginale

skattesats (for normalafkastet) størrelsen af investeringerne i de selskaber, der er

lokaliseret i Danmark. Et højere investeringsomfang fører til et højere kapitalap-

parat og til en stigning i produktionen pr. arbejdstime. Denne effekt øger velstan-

den (BNP) og reallønnen i økonomien. Arbejdsudbuddet antages at øges med 0,1

pct., når marginallønnen efter skat ændres med én procent. Endelig medregnes, at

laveres selskabsskat mindsker multinationale selskabers tilskyndelse til overskuds-

flytning gennem transfer pricing og tynd kapitalisering.

På den baggrund samt en række yderligere beregningstekniske antagelser

skønnes

en nedsættelse af selskabsskattesatsen til 9 pct. at kunne bidrage til en velstands-

stigning på ca. 37 mia. kr. målt ved virkningen på strukturelt BNP. Effekten på ar-

bejdsudbuddet skønnes at svare til 3.700 fuldtidspersoner.

Det bemærkes, at usikkerheden ved skønnene er markant ved så store ændringer,

som der lægges op til i spørgsmålet, idet erfaringsgrundlaget, som beregningsfor-

udsætningerne er baseret på, har mindre relevans ved store ændringer end ved

marginale ændringer. Der er således tale om en mekanisk beregningsteknisk

øvelse.

En nedsættelse af selskabsskattesatsen skal desuden ses i sammenhæng med det

øvrige skattesystem, herunder beskatningen af hovedaktionærer, der kan vælge at

tage arbejdsindkomst ud af selskaberne i form af udbytte frem for løn. Den høje-

ste sats for beskatning af aktieindkomst på 42 pct. indebærer sammen med den

nuværende selskabsskat en marginalskat, der omtrent svarer til den højeste margi-

nalskat for lønindkomst. Såfremt den højeste sats for aktieindkomstskatten ikke

justeres (modsvarende reduktionen af selskabsskattesatsen), vil det alt andet lige

give anledning til et afledt mindreprovenu fra indkomstskatter, når lønindkomst

Jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål

269 (alm. del) af 16. marts 2017 samt notatet ”BNP-virkning af ACE”

på Finansministeriets hjemmeside (https://www.fm.dk/~/media/files/oekonomi-og-tal/fm-regnemeto-

der/bnp_virkning-ved-ace.ashx?la=da)

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

14 af 16

for hovedaktionærer konverteres til udbytte. Der er ikke taget højde for dette i

provenuskønnet.

9. Afskaffelse af topskatten og loftet over beskæftigelsesfradraget

Det fremgår af spørgsmålet, at afskaffelse af topskatten og loftet for beskæftigel-

sesfradraget skal ses som en operationalisering af et skattesystem med en flad mar-

ginalskat på 40 pct. Det lægges til grund, at der med en flad marginalskat på 40

pct. sigtes efter et system, hvor den

højeste

marginalskat reduceres til 40 pct. og

ikke at personer med en marginalskat på under 40 pct. skal opleve en øget margi-

nalskat.

Efter gældende regler udgør marginalskatten maksimalt 55,9 pct. plus evt. kirke-

skat. Denne maksimale marginalskat gælder for borgere i kommuner med en skat-

teprocent på 24,95 og derover. For borgere i kommuner med en lavere skattepro-

cent er den højeste marginalskat mindre end 55,9 pct. Med udgangspunkt i kom-

muneskatteprocenter for 2020 varierer den højeste marginalskat fra 53,93 pct. til

55,9 pct. ekskl. kirkeskat og fra 54,29 pct. til 57,1 pct. inkl. kirkeskat.,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Den højeste marginalskat på tværs af landet baseret på kommune- og kirkeskattesatser for 2020,

2025-regler

Procent

Gældende regler

Efter afskaffelse af topskat og loft for beskæftigelsesfradraget

Før evt. kirkeskat

Fra

Til

53,93

37,70

55,90

41,77

Inkl. kirkeskat

Fra

Til

54,29

38,02

57,10

42,69

Anm.: Virkning på marginalskatten af en afskaffelse af loftet for beskæftigelsesfradraget er opgjort i en situation

uden pensionsindbetaling af den marginale lønindkomst.

Kilde: Egne beregninger på basis af tal fra Skatteministeriet.

En afskaffelse af topskatten sænker marginalskatten med 13,8 pct.-point i

kommuner med en kommuneskattesats på under 24,95 pct. Er

kommuneskattesatsen højere er virkningen på marginalskatten af en afskaffelse af

topskatten mindre end 13,8 pct.-point, idet det skrå skatteloft (som er et nedslag i

topskatten) samtidig forsvinder. For topskatteydere i Langeland Kommune, som

har den højeste kommuneskatteprocent, vil en afskaffelse af topskatten bidrage til

en reduktion af marginalskatten med knap 11,2 pct.-point.

Beskæftigelsesfradraget på 10,65 pct. er et fradrag i grundlaget for kommune- og

kirkeskat. Pensionsindbetaslindbetalinger indgår i grundlaget for

beskæftigelsesfradraget, men da marginalskatten beregningsteknisk opgøres med

udgangspunkt i lønnen efter pensionsindbetalinger vil den enkeltes

pensionsindbetaling af den marginale lønindkomst have betydning for den

opgjorte marginalskat. Pensionsindbetaling øger marginalskattevirkningen af

beskæftigelsesfradraget og den opgjorte virkning i en situation uden pension af

den marginale aflønning er således udtryk for den lempelse af marginalskatten,

beskæftigelsesfradraget som minimum giver anledning til.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

15 af 16

Som følge af loftet for beskæftigelsesfradraget gælder bidraget til reduktion i

marginalskatten alene for indkomster op til 377.500 kr. En ophævelse af loftet vil

udvide bidraget til lavere marginalskat til også at gælde indkomster over 377.500

kr.

En samtidig ophævelse af topskatten og loftet for beskæftigelsesfradraget vil

indebærer en højeste marginalskat på mellem 37,7 og 41,77 pct. for personer, der

ikke er medlem af folkekirken, hvor spændet fra 37,7 pct. til 41,77 pct. er udtryk

for forskelle i kommuneskattesatsen. I en gennemsnitskommune vil den højeste

marginalskat udgøre 39,46 pct. For personer, der er medlem af folkekirken, vil

den højeste marginalskat tilsvarende udgøre mellem 38,02 pct. og 42,69 pct.

afhængig af bopælskommunen, svarende til 40,16 pct. i en gennemsnitskommune.

En afskaffelse af topskatten og loftet for beskæftigelsesfradraget vil således

betyde, at den højeste marginalskat reduceres til et niveau omkring 40 pct. Ønskes

det sikret, at marginalskatten ikke i nogen kommune kan overstige 40 pct., kan der

suppleres med indførelse af et skråt skatteloft med nedslag i bundskatten, hvilket

der dog ikke er indregnet i opgørelserne af de økonomiske konsekvenser

nedenfor.

En afskaffelse af topskatten og loftet for beskæftigelsesfradraget vurderes at

indebære et umiddelbart tab af indkomstskatteprovenu på 28,3 mia. kr., svarende

til en saldosvækkelse på 16,8 mia. kr. efter tilbageløb og afledte virkninger som

følge af øget arbejdsudbud. Det vurderes således umiddelbart muligt at

gennemføre inden for en ramme på 23,4 mia. kr.,

jf. tabel 6.

Tabel 6

Økonomiske konsekvenser af en afskaffelse af loftet for beskæftigelsesfradraget og en afskaffelse af

topskatten, 2025 i 2020-niveau

Virkning

efter til-

bageløb

og ad-

færd

Arbejdsudbud

Samlet

Fra

timeeffekt deltagelse

Velstand Fordeling

(BNP)

(Gini)

Umiddel- Virkning

bar virk- efter til-

ning

bageløb

Mia. kr.

Afskaffelse af topskatten

Afskaffelse af loftet for

beskæftigelsesfradraget

Samlet

-17,6

-10,7

-28,3

-13,6

-8,3

-21,8

Fuldtidspersoner

-10,1

-6,7

-16,8

9.450

7.000

16.450

9.250

6.450

15.700

150

500

650

Mia. kr.

13,4

6,9

20,3

Pct.-point

0,93

0,34

1,27

Anm.: Den skønnede arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner. Da der er tale om en

markant ændring i indkomstbeskatningen, og da beregningsforudsætningerne er baseret på virkninger af

marginale ændringer, er de anførte virkninger behæftet med betydelig usikkerhed.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Virkningen på arbejdsudbuddet skønnes at svarer til 16.450 fuldtidspersoner som

er nogenlunde lige fordelt på virkning af afskaffelse af topskatten og virkning af

afskaffelse af loftet for beskæftigelsesfradraget. Virkningen på arbejdsudbuddet

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: MFU spm. om overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP beregnet på beskæftigelseseffekt og effekt på strukturelt BNP, til finansministeren

16 af 16

kommer kan i langt overvejende grad henføres til et øget antal arbejdstimer blande

de beskæftigede. Det øgede arbejdsudbud skønnes at afspejle sig i en velstands-

stigning på i størrelsesorden 20¼ mia. kr. målt ved virkningen på BNP.

Da skattelempelsen er målrettet de højeste indkomstgrupper er virkningen på ind-

komstfordelingen betydelig. Det vurderes, at en afskaffelse af topskatten og loftet

for beskæftigelsesfradraget, svarende til en umiddelbar lempelse på 28,3 mia. kr.,

vil afspejle sig i en stigning i indkomstforskellene på 1,27 pct.-point målt ved Gini-

koefficienten. Det er næsten 3 gange virkningen af

Forårspakke 2.0

og godt 4�½

gange virkningen af

2012-skattereformen.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister