Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2147778_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. januar 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 102 (Alm. del) af 10.
januar 2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning det vil have for den strukturelle be-
skæftigelse og de offentlige finanser, hvis man sænkede dagpengesatsen for dimit-
tender til 8.500 kr. om måneden?
Svar
Dimittenddagpengesatsen er i dag opdelt i to satser. Dimittender, der ikke har for-
sørgerpligt, får udbetalt 71,5 pct. af den maksimale dagpengesats. Dimittender
med forsørgerpligt får udbetalt 82 pct. af den maksimale dagpengesats. Dette sva-
rer til en bruttoudbetaling på henholdsvis 13.644 kr. (2020-pl) og 15.648 kr. (2020-
pl) om måneden for fuldtidsforsikrede.
I 2018 udgjorde dagpengeledigheden ca. 80.000 fuldtidspersoner,
jf. Danmarks Sta-
tistik.
Heraf er omkring 20.000 fuldtidspersoner på en dimittendsats. Det svarer til
ca. ¼ af dagpengemodtagerene. Dimittender uden forsørgerpligt udgør ca. 80 pct.
af den samlede population af dimittender på dagpenge.
Det vurderes, at en ændring i den månedlige dimittendsats til 8.500 kr. vil øge den
strukturelle beskæftigelse med ca. 4.400 personer. Ændringen skønnes at forbedre
de offentlige finanser med omkring 1,4 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Strukturelle effekter af satsnedsættelse til 8.500 kr. om måneden for dimittendledige
Merudgifter
(mio. kr.)
Dimittender (ikke-forsørgere)
Dimittender (forsørgere)
I alt
-1.200
-200
-1.400
Beskæftigelsesvirkning
(personer)
3.900
500
4.400
Anm.: I tabellen er tallene afrundet til nærmeste 100. Det bemærkes, at der i beregningerne er taget højde for, at
nogle dimittender kan forventes at overgå til ordinære dagpengeydelser. Denne forudsætninger er ikke
anvendt i tidligere svar til Finansudvalget, hvor der også spørges til virkninger sfa. reduktioner i
dimittendsatsen,
jf. fx svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 313 (Alm. del) af 23. januar 2019.
Kilde: Dagpengemodellen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 102: MFU spm. om betydningen for den strukturelle beskæftigelse og de offentlige finanser, hvis man sænkede dagpengesatsen for dimittender, til finansministeren
Side 2 af 2
Det bemærkes, at det i beregningerne er lagt til grund, at en reduktion af
dimittendsatsen til 8.500 kr. vil indebærer, at 30 pct. af dimittendledige vil overgå
til at modtage dagpenge under ordinære vilkår til gennemsnitlige dagpengesats på
80 pct. af den højeste dagpengesats. Det vedrører personer (fx lærlinge), der under
uddannelse har tilstrækkelig beskæftigelse og lønindkomst til at få beregnet en
individuel dagpengesats. Det er således forudsat, at disse personer under
uddannelsen efter en tilpasning af dimittendordningen også vil opfylde de
ordinære krav til kontingentbetaling og a-kasse medlemskab i mindst et år forud
for ledighed. Forudsætningen om overgang til at modtage dagpenge under
ordinære vilkår er bl.a. baseret på baggrund af indkomstregisteroplysninger for
dimittender forud for ledighed.
Endvidere er der i beregningerne taget højde for, at en række dimittender i dag-
pengesystemet vil kunne få suppleret deres dagpengeydelse op til niveauet for en
ydelse i kontanthjælpssystemet efter en reduktion af den månedlige dimittendsats
til 8.500 kr.
Skøn for adfærdsvirkninger som følge af ændringer i dimittendsatsen er foretaget
på baggrund af Dagpengekommissionens beregningsmetoder, som er dokumente-
ret i Dagpengemodellen Teknisk Analyserapport af Dagpengekommissionen, Fi-
nansministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Resultaterne afspejler ændringer i
dagpengesystemet for dimittender i strukturelt 2025-niveau.
De adfærdsmæssige virkninger for dimittender er vurderet ud fra den generelle af-
gangsadfærd fra ledighed ved en ydelsesreduktion for alle dagpengemodtagere.
Skøn for afgangsadfærd for dimittender og den samlede population af dagpenge-
modtagere afviger dog ikke i en betydelig grad,
jf. Appendiks 3B i Dagpengemodellen
Teknisk Analyserapport.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister