FÆU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om ministerens talepapir fra åbent samråd den 18/9-20 om tele- og cybersikkerhed. jf. FÆU alm. del - samrådsspørgsmål B, til justitsministeren

Færøudvalget 2019-20
FÆU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

11. september 2020

2020-0036-0510

1616922

UDKAST TIL TALE

til brug for

besvarelsen af samrådsspørgsmål B (nr. 4 og 5) fra

Folketingets Færøudvalg stillet den 18. august 2020

Samrådsspørgsmål B

”Statsministeren meddelte 13. Maj, at der i den kommende folketingssam-

ling vil blive fremlagt et forslag om, at Danmarks politik i forhold til cyber-

sikkerhed skal skærpes, ved at telekommunikation skal defineres som kritisk

infrastruktur og dermed o men sikkerhedspolitisk sag. Spørgeren er enig i,

at dette er et nødvendigt skridt. Men det er en markant kursændring forhold

til den hidtidige linje, hvor man fra regeringens side f.eks. ikke har haft no-

gen holdning til, hvilken udbyder af udstyr til telekommunikation danske sel-

skaber har valgt. Mens erhverv er et område, som er overtaget af det færø-

ske hjemmestyre, er sikkerhedspolitisk et fællesområde for hele riget. Derfor

kan regeringens bebudede kursændring både få konkret betydning internt

på Færøerne – potentielt også med økonomiske konsekvenser – og for for-

holdet mellem Færøerne og Danmark. Ministrene bedes i den forbindelse

redegøre for regeringens nye tilgang til cybersecurity, og konsekvenserne

deraf, med følgende spørgsmål:

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om ministerens talepapir fra åbent samråd den 18/9-20 om tele- og cybersikkerhed. jf. FÆU alm. del - samrådsspørgsmål B, til justitsministeren

1. Hvad er de konkrete årsager til, at regeringen vil skærpe Danmarks po-

litik i forhold til cybersikkerhed, som det blev meddelt i Berlingske Tidende

den 13. maj?

2. Statsministeren har været i dialog med lagmanden, og de er nået til enig-

hed om de bebudede ændringer, men det er lagtinget, der har det sidste ord.

Vil de kommende regler være gældende for Færøerne, såfremt Færøernes

Lagting beslutter sig for ikke at tilslutte sig dem?

3. Handels- og telekommunikationsområderne er hjemtagne sagsområder

på Færøerne, og det er derfor Færøerne, der i nugældende ordning skal

træffe alle afgørelser, f.eks.om valg af udbyder til at udbygge 5G-infrastruk-

turen. Hvem skal træffe disse afgørelser, når den bebudede nye ordning er

sat i kraft?

4. Vil ministrene redegøre for, hvorvidt regeringen mener at sagsområder,

som Færøerne har overtaget, kan flyttes tilbage til Danmark?

5. Den 6. april 2000, sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra Fol-

ketingets talerstol, at regeringen var villig til at indlede forhandlinger om

et nyt fællesskab mellem Færøerne og Danmark, der indebar uigenkalde-

lighed af overtagede sagsområder. Mener ministrene, at det principielt er

muligt at indgå en sådan ordning?

6. Hvis den nye ordning vil føre til en tilsidesættelse af færøske selskabers

kommercielt begrundede planer på telekommunikationsområdet, og det vil

medføre et kommercielt tab, hvem mener ministrene, vil skulle dække det

tab?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).

Det er aftalt med Forsvarsministeriet, at forsvarsministeren indleder

med at besvare spørgsmål nr. 1-3 og 6, hvorefter justitsministeren besva-

rer spørgsmål nr. 4 og 5.

Svar:

Tak for invitationen til samrådet her i dag.

Jeg vil besvare samrådsspørgsmål nr. 4 og 5 samlet og

forsøge at gøre det kort.

Færøerne har en helt særlig stilling i riget – i national,

historisk og geografisk henseende.

Det afspejler sig også i den færøske hjemmestyreord-

ning, som er fastsat i bl.a. hjemmestyreloven, der er en

lov af helt særlig karakter.

Der må ikke herske nogen tvivl om, at det er regeringens

klare opfattelse, at hjemmestyreloven politisk og

moralsk er at betragte som en overenskomst mellem

Danmark og Færøerne, som ikke bør ændres ensidigt af

de danske myndigheder uden Færøernes samtykke.

Og det er ikke bare noget, den nuværende regering me-

ner. Det har skiftende regeringer givet udtryk for.

Juridisk set er der med hjemmestyret og det grønlandske

selvstyre tale om to meget vidtgående og principielle

selvstyreordninger. Ordninger, som regeringen bakker

fuldt ud op om.

Og så ved jeg godt, at man på det akademiske plan dis-

kuterer spørgsmålet om genkaldelighed eller uigenkalde-

lighed. Der er en righoldig forfatningsretlig litteratur,

hvor emnet diskuteres.

Men det ændrer ikke ved, at det er regeringens holdning,

at hjemmestyreordningen er helt særlig, og at hverken

den eller kompetencefordelingen i rigsfællesskabet bør

ændres ensidigt af de danske myndigheder uden Færøer-

nes samtykke.

Så klart kan det altså siges: Denne regering har

ingen

in-

tentioner om at ændre hjemmestyreloven eller ændre på

overtagne sagsområder, medmindre de færøske myndig-

heder er indforstået med det.

Tak for ordet.