Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-771
EUP
5. december 2019
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 97 fra Rasmus Nordqvist (ALT) stillet
den 2. december 2019 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil regeringen anmode Kommissionen og Rådet om at integrere beskyttelsen af
civilsamfundets råderum, herunder ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed
samt mediepluralisme, i EUs midler
til beskyttelse af retsstaten (”rule
of law tool-
box”), jf. Kommissionens meddelelse af 3. april 2019 om yderligere styrkelse af
retsstatsprincippet i Unionen
–
Status og eventuelle næste skridt (KOM (2019)
163)? (Link til Kommissionens meddelelse:
https://www.eu.dk/samling/20191/kommissionsforslag/kom(2019)0163/for-
slag/1571820/2046858.pdf.)
Svar
Regeringen lægger stor vægt på alle
EU’s grundlæggende værdier, som er nævnt
i TEU art. 2, herunder respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demo-
krati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne.
Samtidig deler regeringen Kommissionens vurdering af, at der er behov for at
styrke rammerne til at sikre håndhævelsen af retsstatsprincippet i EU. Regerin-
gen bakker derfor op om de ideer og forslag, som er præsenteret i Kommissio-
nens meddelelser om styrkelse af retsstatsprincippet af hhv. 3. april 2019 (KOM
(2019) 163) og 17. juli 2019 (KOM (2019) 343).
Efter regeringens opfattelse vil en styrkelse af retsstatsprincippet i sig selv bi-
drage til at sikre beskyttelse af civilsamfundets råderum, herunder ytrings-, for-
samlings- og foreningsfrihed samt mediepluralisme.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod