Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2123800_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. november 2019
J nr.
2019-4598
Europaudvalget har i brev af 15. november stillet mig følgende spørgsmål 68 alm.
del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus
Nordqvist (ALT).
Spørgsmål 68
Det Europæiske Miljøagentur vurderer i deres årlige rapport
”Trends
and projecti-
ons in Europe 2019
Tracking progress towards Europe's climate and energy tar-
gets”, at EU ikke når sine energieffektivitetsmål i 2020 og 2030. Hvordan forventer
ministeren, at EU lever op til sine energieffektiviseringsmål i 2030, hvis Danmark og
andre af EU’s medlemslande vælger ikke at leve op til artikel 7 i energieffektivitets-
direktivet?
Svar
Artikel 7 i det reviderede energieffektivitetsdirektiv fra 2018 forpligter medlemssta-
terne til opnå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst
nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på 0,8 %
af det årlige endelige energiforbrug målt i gennemsnit over den seneste treårsperi-
ode forud for den 1. januar 2019.
Det er således uomgængeligt, at Danmark og de øvrige medlemsstater er forplig-
tede til at leve op til kravet. Såfremt Kommissionen finder, at det ikke sker på til-
fredsstillende vis kan Kommissionen anvende de håndhævelsesmuligheder, der
almindeligvis anvendes i EU-retten for at påse, at medlemsstaterne overholder EU-
retten, herunder i sidste instans anlægge en traktatkrænkelsessag ved EU-
domstolen. Regeringen er ved at se nærmere på, hvordan vi bedst muligt lever op
til vores forpligtelser, for det skal vi selvfølgelig.
Det følger også af det reviderede energieffektivitetsdirektiv, at der er fastsat et fæl-
les overordnet 2030-mål for energieffektivitet på mindst 32,5 pct. Medlemsstaterne
skal fastsætte nationale vejledende bidrag til det fælles mål i deres nationale ener-
gi- og klimaplaner, der følger af forordningen om forvaltningssystemet for energi-
unionen.
Forvaltningssystemet fastslår endvidere, at Kommissionen, senest i 2021 og hvert
andet år derefter, skal vurdere fremskridt ift. at nå det fælles mål for energieffektivi-
tet. Der forudses således en iterativ proces med de nationale energi og klimapla-
ner, som medlemsstaterne vil skulle opdatere frem mod 2030
første gang i 2023.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2804
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om, hvordan EU lever op til sine energieffektivitetsmål i 2030, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til udenrigsministeren
2123800_0002.png
Såfremt Kommissionen på baggrund af sin vurdering konkluderer, at bidragene er
utilstrækkelige til at nå det fælles mål, vil Kommissionen skulle foreslå foranstalt-
ninger og udøve sine beføjelser på EU-niveau for at sikre, at målet nås. Det forud-
ses, at målet vil skulle nås via en kombination af nationale indsatser og de fælles
EU-virkemidler. EU-virkemidlerne omfatter i tillæg til energieffektivitetsdirektivet
også direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og den fælles produktregu-
lering (ecodesigndirektivet om krav til produkters energiforbrug og energimærk-
ningsordningen).
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2