Folketingets Europaudvalg
Eva Kjer Hansen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Europaudvalget har i brev af 17. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 73
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer
Hansen (V) på vegne af udvalget.
Spørgsmål nr. 73:
”Hvordan
vil regeringen sikre, at det indre markeds fri bevægelighed ikke har for-
rang over retten til ordentlige løn- og arbejdsvilkår efter nationale standarter? Mini-
steren bedes give konkrete eksempler.”
Svar:
Regeringen vil arbejde for, at arbejdskraftens fri bevægelighed også bliver fair be-
vægelighed.
Arbejdskraftens fri bevægelighed skal foregå på vilkår, der ikke skaber social dum-
ping eller underminerer den måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked og vel-
færdssamfund på. Der må heller ikke skabes ulige konkurrence for vores virksom-
heder.
Der er brug for nye instrumenter.
Regeringen vil derfor blandt andet se på, hvad de juridiske og politiske muligheder
er for at indføre et europæisk ID-kort for vandrende og udstationerede arbejdsta-
gere og en EU-sortliste over virksomheder, der misbruger reglerne.
Et ID-kort skal gøre det lettere at føre kontrol med forholdene på arbejdspladserne,
mens en EU-sortliste skal bidrage til at stoppe virksomheder i hele EU, når først de
er afsløret ét sted i at bedrive social dumping.
Regeringen vil også sætte skub under arbejdet med etableringen af den nye euro-
pæiske arbejdsmarkedsmyndighed, der kan komme til at spille en central rolle i den
fælles EU-indsats imod snyd og bedrag.
Det er ligeledes regeringens langsigtede vision, at der skal tilføjes en social proto-
kol til traktaten. En social protokol skal understrege, at arbejdskraftens fri bevæge-
lighed ikke har forrang over retten til ordentlige løn- og arbejdsvilkår efter national
standard. En social protokol skal således være et værn om arbejdstagerrettighe-
derne i EU-landene.
J.nr.
2019 - 5778